background image

 

 
 

 
 

 
 

 
 

 
 

Byrådet 

  

 
 

 

Dagsorden

 

 

Dato: 

Tirsdag den 27. august 2013 

Mødetidspunkt:  18:00 

Mødelokale: 

Byrådssal 

Medlemmer: 

Michael Ziegler (borgmester) (C), Annette Johansen (A), 

Bjarne Kogsbøll (C), Conny Trøjborg Krogh (F), Daniel 
Donoso (F), Ekrem Günbulut (A), Frederik A. Hansen (V), 

Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), John A. Bilen-
berg (C), Kemal Bektas (A), Kurt Scheelsbeck (C), Lars 

Prier (O), Laurids Christensen (C), Marjan Ganjjou (C), 
Merete Scheelsbeck (C), Mette Søndergaard Pedersen 

(A), Michael Blem Clausen (B), Steffen Mølgaard Hansen 
(C), Svend-Erik Hermansen (A), Thomas Bak (A) 

Fraværende: 

 

 

 

 

 

 

 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

Indholdsfortegnelse 

 
Punkter til dagsorden 

Side 

1. 

 

Meddelelser Byrådet august 2013 - Byrådet 

3

 

2. 

 

Forslag fra F om cykelsti Hedevej/Hedetoften - Byrådet 

4

 

3. 

 

Forslag fra C om lokalt engagement og frivillig indsats på lokale biblioteker 

5

 

4. 

 

Forslag fra V i forbindelse med folkeskolereform 

6

 

5. 

 

Forslag fra O, serverering af kød i institutioner og skoler 

7

 

6. 

 

Forberedelse af nyt Byråd 

8

 

7. 

 

Valg af valgstyrere og tilforordnede vælgere i forbindelse med Kommunal- og 
Regionsvalg 2013 

9

 

8. 

 

I - Øget valgdeltagelse ved kommunalvalget november 2013 - ØU 

11

 

9. 

 

I - Halvårsregnskab 2013 - ØU 

14

 

10. 

 

I - Forslag fra F om flere kommunale praktikpladser - ØU 

18

 

11. 

 

I - Fjernvarmetilslutning af 4 kommunale bygninger i Vestfløng - ØU 

21

 

12. 

 

I - Høring vedr. udviklingsbidrag fra kommunerne til Region Hovedstaden - 
budgetforslag 2014-2017 - ØU 

25

 

13. 

 

I - Godkendelse af KKR Rammeaftale 2014 Specialiserede Socialområde - SSU, ISU 

27

 

14. 

 

I - Overdragelse af kompetence til International Citizen Service - BEU 

33

 

15. 

 

I - Evaluering af samarbejde med Dansk Flygtningehjælps FrivilligNet - BEU 

36

 

16. 

 

I - Revision af fællesregulativ for vandværkerne i Høje-Taastrup Kommune - PMU 

39

 

17. 

 

I - Miljøtilsynsplan for virksomheder og husdyrbrug 2013-2017 - PMU 

41

 

18. 

 

I - Status for stofmisbrugsbehandling i Høje-Taastrup Kommune - SSU 

44

 

19. 

 

I - Evaluering af Høje-Taastrup Kommunes Udsatteråd - SSU 

49

 

20. 

 

I - Evaluering af Hjemløsestrategien - SSU 

53

 

21. 

 

I - Ansøgning om godkendelse af finansiering, huslejeforhøjelse samt kommunal 
garanti i forbindelse med køkkenmodernisering i Sønderby - SSU 

59

 

22. 

 

I - Revideret skema B på grund af arealjusteringer i de tre boligafdelinger på 
Taastrup Torv med henholdsvis 16 og 5 familieboliger samt 12 ældreboliger med 
serviceareal - SSU 

61

 

23. 

 

I - Endelig godkendelse af ny børne- og ungepolitik - ISU 

65

 

24. 

 

I - Fælles 3-årig ferieplan for skoleårene 2014/15, 2015/16 og 2016/17 - ISU 

69

 

25. 

 

I - Godkendelse af Forebyggelsesstrategi for børn og unge i udsatte positioner - 
ISU 

71

 

26. 

 

I - Påtænkt inddragelse af godkendelse til Vadsbyhøj til at drive opholdssted - ISU 

74

 

27. 

 

I - Anbefalinger på baggrund af facilitetsundersøgelse af Høje-Taastrup Kommunes 
idrætsfaciliteter - FKU 

81

 

28. 

 

I - Hedehusene Idræts Center - regnskab 2012 - FKU 

84

 

29. 

 

I - Kroppedal - ansøgning om anvendelse af amortiseringsmidler som kassekredit - 
FKU 

87

 

30. 

 

I - Taastrup Idræts Center (TIC) regnskab 2012 - FKU 

89

 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

31. 

 

I - Taastrup Teater regnskab 2012 - FKU 

92

 

32. 

 

I - Ansøgning om ændring af tilskudsmodellen til aftenskolerne - FKU 

95

 

33. 

 

I - Udbud af Birkehøj Plejecenter - ÆU 

98

 

34. 

 

I - Klinisk funktion i Førtids- og fleksjob reformen 2013 - AMU 

104

 

 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

1.  Meddelelser Byrådet august 2013 - Byrådet 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Byrådet M 

Sagsnr.:  12/31349 

 

 

Bilag: 

1  Åben  Statsforvaltningens udtalelse om behandling af en sag for lukkede døre 

153618/13 

2  Åben  Meddelelsessag til Byrådet vedr. kampagne for digital post 

185824/13 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

2.  Forslag fra F om cykelsti Hedevej/Hedetoften - Byrådet 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Byrådet  

Sagsnr.:  09/3694 

 

 

Sagsfremstilling 

SF forslår, at Byrådet tager stilling til etablering af cykelsti på Hedevej -Hedetoften i Hedehu-
sene.  

En cykelsti på vejene har før ikke kunnet etableres på grund af tilkørsels- og frakørselsveje til 
motorvejen.  

Nu er tilkørsel og frakørsel til motorvejen fjernet, og derfor burde det være muligt at etablere 
cykelstien. 

Vejene er i dag skoleveje for mange børn, og Byrådet er bekendt med, at mange forældre me-
ner, vejen er trafikfarlig for cyklister 

  

  

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

3.  Forslag fra C om lokalt engagement og frivillig indsats på lokale 
biblioteker 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Byrådet 

Sagsnr.:  09/3694 

 

 

Sagsfremstilling 

Lokalt engagement og frivillig indsats på lokale biblioteker

 

 
Billund Bibliotekerne og Ikast-Brande Bibliotek har i 14 måneder kørt et projekt med støtte fra 
Kulturstyrelsen om frivillige på bibliotekerne. 

Frivillige har i dette forsøg været fundamentet for, at borgerne i mindre lokalsamfund fortsat 
kan benytte sig af et attraktivt bibliotekstilbud. Dermed bidrager de frivillige til at styrke de 
små lokalsamfund.  

Projektet i Billund og Ikast-Brande har kortlagt og systematiseret holdbare modeller for samar-
bejdet mellem fagpersoner og frivillige på de lokale biblioteker, og der er udarbejdet en manu-
al, der beskriver erfaringerne med projektet. Konklusionen efter 14 måneder er, at projektet 
har fungeret særdeles positivt. 

Det skal understreges, at der ikke i projektet har været tale om, at frivillige har erstattet fag-
uddannet personale, men de frivillige har sikret en udvidet service overfor borgerne i lokalsam-
fundet.  

Det Konservative Folkeparti foreslår, at administrationen undersøger, om erfaringerne fra Bil-
lund og Ikast-Brande kan anvendes til at igangsætte et tilsvarende projekt i Høje-Taastrup 
Kommune.  

Vi har i dag et etableret Frivillighedscenter, og måske er det muligt, at man her – i samarbejde 
med et eller flere af vore lokalsamfund – kunne skabe en platform for lokalt engagement og 
frivillig indsat på de pågældende lokalsamfunds biblioteker.  

Bibliotekerne i disse lokalsamfund fungerer i dag udelukkende som skolebiblioteker med en 
begrænset faglig bemanding i skoletiden. Det ønskes derfor undersøgt, om en udvidet og of-
fentlig åbningstid kan realiseres med en frivillig indsats.  

Det Konservative Folkeparti foreslår ligeledes, at administrationen undersøger muligheden for 
at få støtte fra Kulturstyrelsen eller fra anden side til et sådant projekt i Høje-Taastrup Kom-
mune. 

  

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

4.  Forslag fra V i forbindelse med folkeskolereform 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Byrådet 

Sagsnr.:  09/3694 

 

 

Sagsfremstilling 

Venstre foreslår: 

  

1. At den vedtagne folkeskolereform gennemføres i fuldt omfang for skoleåret 2014/15 på alle 
folkeskoler i Høje-Taastrup kommune.  

2. At lektiecafeerne tilbydes for skoleåret 2014/15 på samtlige folkeskoler i Høje-Taastrup 
kommune.  

3. At Høje-Taastrup kommune som en del af implementeringen inviterer idræts- og fritidsfor-
eningerne under Folkeoplysningsudvalget til en konference i slutningen af oktober 2013 for at 
drøfte de muligheder folkeskolereformen giver for idræts- og foreningslivet i kommunen. 

  

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

5.  Forslag fra O, serverering af kød i institutioner og skoler 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Byrådet 

Sagsnr.:  09/3694 

 

 

Sagsfremstilling 

Dansk Folkeparti har i lyset af den seneste debat i lokalpressen omkring halalkød og svinekød i 
de kommunale institutioner/skoler sat følgende forslag på byrådets dagsorden:  

"Ingen kommunal institution/skole i Høje-Taastrup kommune må undlade også at serve-
re/tillave traditionel dansk mad, hvori der indgår svinekød eller andet ikke-halalslagtet kød, 
såfremt der i institutionen eller på skolen er børn/forældre, som måtte ønske dette."  

Baggrunden er, at flere institutioner og skoler over hele landet af religiøse hensyn, har valgt at 
udelade brugen af svinekød og ikke halalslagtet kød i maden til børnene - dette uagtet at der i 
de fleste institutioner og skoler også går ikke-muslimske/jødiske børn.  

Dansk Folkeparti vil selvfølgelig ikke med sit forslag påtvinge muslimske/jødiske børn at spise 
svinekød, men vi finder det helt naturligt, at den hensyntagen, som gælder overfor muslim-
ske/jødiske børns madkrav, også udøves overfor børn/forældre, som ønsker, at der også ser-
veres mad baseret på svinekød, ligesom børn ikke påtvinges at spise halalslagtet kød, såfremt 
de eller deres forældre ikke ønsker det.  

Dansk Folkeparti ønsker ikke afgørelsen af denne madproblematik udlagt til de enkelte foræl-
dre/skolebestyrelser; det bør være Byrådet, som tager ansvar for, at alle børn bliver tilgodeset 
med hensyn til, hvad slags kød, de ønsker at spise. 

Således sikres også den hensyntagen som Dansk Folkeparti skal gælde for alle børn uanset et-
nisk tilhørsforhold, religion eller etisk holdning til halalkød, 

  

  

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

6.  Forberedelse af nyt Byråd 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Byråd 

Sagsnr.:  13/3962 

 

 

Sagsfremstilling 

Administrationen er i fuld gang med at planlægge kommunalvalget, konstitueringen og modta-
gelsen af det nye byråd. 

Det er vigtigt, at det siddende byråds erfaringer og gode råd bringes ind i planlægningen. Der-
for vil administrationen i september gennemføre et fokusgruppeinterview, hvor en håndfuld 
medlemmer giver deres synspunkter fx vedr. byråds- og udvalgsmødernes planlægning, møde-
sager, pressehåndtering, IT samt samspillet med Byrådssekretariatet og Direktionen. 

Efterfølgende vil der den 24. september være en temadrøftelse i byrådet der samler op på fo-
kusgruppeinterviewet, men hvor det også vil være muligt at drøfte anbefalinger til det nye by-
råd, arbejds- og mødeformer m.v. 

Der planlægges introduktion af det nye byråd med udgangspunkt i den Byrådshøjskole der blev 
afviklet i foråret 2010 og det input der kommer fra temadrøftelsen. 

Byrådets konstituerende møde afvikles mandag den 2. december i forlængelse af gruppemø-
derne (bemærk: ændring i forhold til tidligere offentliggjort mødeplan).  

Økonomi 

Ingen bemærkninger.   

Retsgrundlag 

Ingen bemærkninger.   

Politik/Plan 

Ingen bemærkninger.   

Information 

Ingen bemærkninger.   

Høring 

Ingen bemærkninger.  

Vurdering 

Det er administrationens vurdering, at en evaluering af byrådsperioden ligger fint i forlængelse 
af den evaluering Byrådet gennemførte efter det første år i valgperioden. Den nye evaluering 
kan bidrage med input, der kan kvalificere forberedelserne af den kommende byrådsperiode.  

Indstilling 

Administrationen indstiller, at Byrådet tager forberedelserne af processen frem mod det konsti-
tuerende møde den 2. december til efterretning.  

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

7.  Valg af valgstyrere og tilforordnede vælgere i forbindelse med 
Kommunal- og Regionsvalg 2013 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Byrådet 

Sagsnr.:  13/3328 

 

 

Sagsfremstilling 

I denne sag skal der atter tages stilling til antallet af valgstyrere og tilforordnede vælgere ved 
Kommunal- og Regionsvalget i anledning af, at KMD’s digitale valgliste tages i brug på alle 
valgsteder. 

Byrådet godkendte på sit møde i juni, at antallet af valgstyrere og tilforordnede vælgere skulle 
være de sædvanlige 115 valgstyrere og 57 tilforordnede vælgere. Imidlertid er der siden taget 
beslutning om anvendelse af den digitale valgliste, som finansieres indenfor det eksisterende 
valgbudget.  

De valgsteder, der hidtil har været bemandet med 3 valgborde, skal fremover kun bemandes 
med 2 valgborde. Det drejer sig om Selsmoseskolen, Parkskolen, Mølleholmskolen, Gadehave-
skolen, Rønnevangshallen, Torstorp Skole, Fritidscentret Hedehuset og Fløng Hallen. De øvrige 
valgsteder bemandes som hidtil. 

Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt vælgerne i kommunen. Forholdstallet 
retter sig mod det nuværende Byråd, men Indenrigs- og Sundhedsministeriet henstiller til 
kommunerne, at man tager hensyn til de mindre partier, som er opstillingsberettiget til valget, 
men som ikke er repræsenteret i Byrådet.  

Ved det sidst afholdte valg (Folketingsvalget 2011) blev der valgt 115 valgstyrere til at medvir-
ke fra valghandlingen startede og indtil optællingen var afsluttet. Endvidere blev der valgt 57 
tilforordnede til at medvirke fra kl. 11.45 og indtil optællingen var afsluttet. Tilforordnede væl-
ges ved forholdstalsvalg under ét blandt vælgerne i kommunen.  

Ved brug af den digitale valgliste vurderes det, at det er tilstrækkeligt at der vælges 89 valg-
styrere til at medvirke fra valghandlingen starter og indtil optællingen er afsluttet. Endvidere 
vurderes det, at det er tilstrækkeligt at der vælges 35 tilforordnede vælgere til at medvirke fra 
kl. 11.45 og indtil optællingen er afsluttet. 

Ved tidligere valg og afstemninger har Byrådet besluttet, at de partier som var opstillingsberet-
tiget til valget, men som ikke var repræsenteret i Byrådet, hver indstillede én af de tilforordne-
de, medens de øvrige pladser tilfaldt byrådets partier.  

Der henvises til vedhæftede bilag, hvor der er udarbejdet oplæg til fordeling af de enkelte par-
tiers samlede antal mandater ud på de enkelte valgsteder. 

Fordelingsoplægget bygger på det samlede antal mandater, der tilkommer hvert parti i forhold 
til mandatfordelingen i byrådet pr. d.d., og kan fraviges ved aftale. Af det samlede antal poster 
som tilforordnet er der afsat 6 til andre opstillingsberettigede partier. Skulle der være færre 
end 6 øvrige partier, og dermed poster, som kan gå tilbage til byrådets partier, er rækkefølgen 
denne: C-A-C-A-C-A 

Fordelingen af det samlede antal valgstyrere og tilforordnede ved de enkelte valgsteder er fo-
retaget på grundlag af valgstedernes størrelse (antal vælgere), dog med en lille ”skævvridning” 
til fordel for det mindste valgsted, Reerslev Skole, som ellers ville blive meget svagt bemandet.  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

10 

Ved fordelingen af de enkelte partiers samlede antal mandater ud på de enkelte valgsteder er 
det tilstræbt, at hvert parti bliver repræsenteret på så stort et antal valgsteder, som dets sam-
lede mandattal rækker til. 

Det foreslås, at det der kan ske supplering med administrativt personale i de tilfælde hvor det 
er påkrævet – eksempelvis ved de valgte valgstyrere og tilforordnedes forfald.  

Økonomi 

Omkostningerne ved valget er indeholdt i budgettet. 

Retsgrundlag 

Den Kommunale Styrelseslov. 

Politik/Plan 

Ingen bemærkninger. 

Information 

Ingen bemærkninger. 

Høring 

Ingen bemærkninger. 

Vurdering 

Når den digitale valgliste tages i brug, vurderes det at det er tilstrækkeligt at der vælges 89 
valgstyrere til at medvirke fra valghandlingen starter og indtil optællingen er afsluttet. Endvi-
dere vurderes det, at det er tilstrækkeligt at der vælges 35 tilforordnede vælgere til at medvir-
ke fra kl. 11.45 og indtil optællingen er afsluttet. 

Indstilling 

Administrationen indstiller, at  

1.

 

Der vælges 89 valgstyrere til at medvirke fra valghandlingens start og indtil optællingen 
er slut. 

2.

 

Der vælges 35 tilforordnede til at medvirke ved valghandlingen fra kl. 11.45 og indtil 
optællingen er slut.  

3.

 

De 35 tilforordnede fordeles således, at partier, som er opstillingsberettigede til valget 
uden at være repræsenterede i Byrådet, hver indstiller én tilforordnet, mens de øvrige 
pladser tilfalder Byrådets partier. Den endelige fordeling fastlægges, når antallet af ud-
pegningsberettigede lister udenfor Byrådet kendes.  

4.

 

Borgmesteren bemyndiges til herefter at godkende de af partierne indstillede valgstyre-
re og tilforordnede efter de nævnte principper.  

5.

 

Hvor det bliver påkrævet evt. i forbindelse med forfald vil supplering af valgstyrere og 

tilforordnede ske med administrativt personale.  

Bilag: 

1  Åben  Fordeling af valgstyrere og tilforordnede vælgere - digital valgliste 

196526/13 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

11 

8.  I - Øget valgdeltagelse ved kommunalvalget november 2013 - 
ØU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Økonomiudvalget I 

Sagsnr.:  13/15451 

 

 

Sagsfremstilling 

Økonomiudvalget har ønsket et katalog over muligheder for at øge valgdeltagelsen ved kom-
munalvalget i november. I denne sag præsenteres en række muligheder, som Byrådet kan 
drøfte og tage stilling til. 

 

Baggrund 

Ved kommunalvalget i 2009 var stemmeprocenten på landsplan 65,8% – den laveste stemme-
procent i 35 år 

og 4% lavere end i 2005. Stemmeprocenten i Høje-Taastrup Kommune var i 

2009 på 64,6% og i 2005 på 65,3%. Kommuner med højeste stemmeprocent er hhv. Læsø 
med 81,8% og Allerød med 76,6%. De laveste er København med 54,4% og Hvidovre med 
58,7%. 

Blandt de unge under 30 år var valgdeltagelsen i 2009 under 50%. Kun 35% af de 17-24-årige 
er helt sikre på, at de vil stemme til kommunalvalget til november - tallet for hele befolkningen 
er 61%. Undersøgelser viser, at hvis de unge ikke kommer i gang med at stemme, er der stor 
sandsynlighed for, at de heller ikke vil stemme fremover. 

I KL’s pjece ”Kommunerne og valgdeltagelsen” gøres der opmærksom på, at jo lavere stem-
meprocent, desto lavere opbakning har kommunalbestyrelsen. Det kan betyde, at det lokale 
demokrati svækkes. Derfor er en robust valgdeltagelse vigtig for at give kommunalvalget de-
mokratisk legitimitet. 

Kommunens indsats skal ses som en del af en samlet indsats, hvor også KL, politiske partier, 
lokale kandidater og medierne spiller hver deres rolle. Kommunerne har, som den myndighed 
der står for afholdelsen af valget helt særlige muligheder. Men kommunen har også et særligt 
ansvar for at opretholde den store respekt om selve demokratiet og valghandlingen. 

Gode erfaringer fra 2009 

Høje-Taastrup Kommune oprustede valgkommunikationen ved kommunalvalget i 2009. Kom-
munen havde succes med nærværende, let tilgængelig og dækkende information i form at en 
valgguide på hjemmesiden og informationsannoncer i Lokalavisen Taastrup. Desuden var der 
dialog med skolerne om materiale og tilbud oplæg på rådhuset. Disse tiltag er kort beskrevet i 
kataloget og vil også blive gennemført og udbygget ved kommunalvalget til november. 

Politikere og partier 

Der kan gøres en indsats administrativt og via kampagner. Tilsvarende har også kandidaterne 
og de politiske partier stor mulighed for at gøre kommunalvalget relevant og nærværende for 
borgerne.  

Landsdækkende kampagner 

Der er generelt stor fokus på at øge valgdeltagelsen ved dette kommunalvalg. 

Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danske Regioner og KL søsætter en landsdækkende kam-
pagne, som kommunerne også kan implementere lokalt. Kampagnen, som går i luften ca. den 
1. september, er kort beskrevet i kataloget.  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

12 

Social- og Integrationsministeriet står i spidsen for en kampagne for at øge valgdeltagelsen 
blandt nydanskere, som også kort er beskrevet i kataloget.  

Lisbeth Zornig står bag kampagnen ”Stemmer på kanten”, som har til formål at øge valgdelta-
gelsen blandt sociale udsatte borgere.  

Økonomi 

Som en del af det samlede valgbudget budgetteres der med 60.000 kr. til kommunikationsak-
tiviteter. Under de enkelte forslag i kataloget er der givet et estimat på økonomien. 

Retsgrundlag 

Den kommunale valglov.  

Politik/Plan 

Høje-Taastrup Kommunes Udviklingsstrategi, som lægger vægt på øget borgerinddragelse. 

Information 

Der ligger en stor kommunikationsopgave i at gøre kommunalvalget synligt og nærværende for 
borgerne – den konkrete kommunikation vil afhænge af Byrådets beslutning om, hvilke tiltag 
der skal iværksættes.  

Høring 

Ingen bemærkninger. 

Vurdering 

Kataloget præsenterer en række initiativer til at øge valgdeltagelsen ved at gøre kommunalval-
get nærværende for borgerne. Afholdelse af valg kræver særlig viden og kompetencer, som i 
dag findes hos en specifik gruppe af medarbejdere i primært Borgerservice. Hvis man fx ønsker 
at etablere afstemningssteder andre steder end på rådhuset, er det den samme skare af med-
arbejdere som skal løse denne opgave, og de ressourcer skal således tages fra andre opgaver i 
primært Borgerservice.   

Høje-Taastrup Kommune deltager i EU-projektet Opening Up og sociale medier, og det giver 
kommunen en særlig mulighed for at understøtte kommunalvalget på kommunens Facebooksi-
de/sociale medier. Det betyder også, at der i projektet er midler til at finansiere en række af 
aktiviteterne på Facebook/sociale medier. 

Indstilling 

Administrationen indstiller, at Byrådet drøfter mulighedskataloget og træffer beslutning om, 
hvilke tiltag der skal iværksættes. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

C, F, V og O (5) anbefaler, at der iværksættes de initiativer, som fremgår af notat "Aktiviteter 
op til KV2013", dok.nr. 194622/13.

 

 

A (2) undlader at stemme. 

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

13 

Bilag: 

1  Åben  Mulighedskatalog for øget valgdeltagelse KV 2013 

165713/13 

2  Åben  Kommunalvalg 2013: Præsentation af kampagne til kommuner.pdf 

168666/13 

3  Åben  Notat om aktiviteter til KV2013 

194622/13 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

14 

9.  I - Halvårsregnskab 2013 - ØU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Økonomiudvalget I 

Sagsnr.:  13/11448 

 

 

Sagsfremstilling 

For tredje år i træk er der udarbejdet et halvårsregnskab for Høje-Taastrup Kommune. 
  
Gennem de senere år har kommunerne inden for rammerne af den faseopdelte budgetlægning 
intensiveret samarbejdet om at overholde de indgåede økonomiaftaler. Dette samarbejde er 
fortsat i 2013, hvor kommunerne flere gange i løbet af året skal indberette status på forventet 
regnskab til KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet. 
  
I henhold til styrelsesloven og bekendtgørelsen skal halvårsregnskabet aflægges af Økonomi-
udvalget til Byrådet i august måned indeholdende forbrugstal pr. 30. juni 2013 med tilhørende 
bemærkninger samt bud på forventet regnskab 2013. 
  
Som styringsinstrument har halvårsregnskabet flere formål:   
  

1.  Skal sikre, at der pr. 30-6. følges op på udgiftsudviklingen, og at der udarbejdes progno-

ser for regnskabsresultatet. 

2.  Skal understøtte en stærkere dialog mellem kommunerne med henblik på at sikre over-

holdelse af budgetterne. 

3.  Kan indgå i drøftelser mellem regeringen og KL.  

Det forventede årsregnskab er opgjort til kommunens korrigerede budget pr. 30. juni 2013, 
justeret for forventede afvigelser i 2013. Forventede afvigelser indeholder en forventning om-
kring overførsler fra 2013 til 2014 på 20 mio. kr. 
  
Tabel 1 – Regnskabsopgørelse 2013 

Nettobeløb i mio. kr.

 

Vedtaget 

budget 

2013

 

Tillægs-

bevillinger 

i 1. halvår 

2013

 

Korrigeret 

budget 

2013

 

Regnskab

 

 1. 

halvår 

2013

 

Forventet 

regnskab 

2013

 

Skatter 

-2.246,5 

0,0 

-2.246,5 

-1.118,7 

-2.250,8 

Generelle tilskud 

-1.039,6 

0,0 

-1.039,6 

-515,5 

-1.039,6 

Renter (netto) 

10,5 

-0,6 

9,9 

1,8 

6,7 

  

  

  

  

  

  

Indtægter i alt

 

-3.275,7

 

-0,6

 

-3.276,2

 

-1.632,5

 

-3.283,6

 

  

  

  

  

  

  

Driftsudgifter i alt

 

3.134,8

 

-9,0

 

3.125,8

 

1.420,6

 

3.096,3

 

  

  

  

  

  

  

Resultat af ordinær drift 

 

-140,8

 

-9,6

 

-150,4

 

-211,9

 

-187,3

 

  

  

  

  

  

  

Anlægsudgifter 

 

121,9

 

11,7

 

133,6

 

-6,2

 

135,8

 

  

  

  

  

  

  

Resultat i alt

 

-18,9

 

2,1

 

-16,8

 

-218,1

 

-51,5

 

  

  

  

  

  

  

Finansieringsresultat

 

-18,2

 

-4,9

 

-23,1

 

143,2

 

-23,1

 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

15 

Nettobeløb i mio. kr.

 

Vedtaget 

budget 

2013

 

Tillægs-

bevillinger 

i 1. halvår 

2013

 

Korrigeret 

budget 

2013

 

Regnskab

 

 1. 

halvår 

2013

 

Forventet 

regnskab 

2013

 

  

  

  

  

  

  

LIKVIDITETSUNDERSKUD 
(+) LIKVIDITETSOVER-
SKUD (-) 

 

-37,1

 

-2,8

 

-39,9

 

-74,9

 

-74,6

 

  
Hovedresultaterne i halvårsregnskabet for 2013 er, at: 
  
1. 

Den ordinære drift viser et overskud på 187,3 mio. kr. 

2. 

Der gennemføres anlægsprojekter for 135,8 mio. kr. 

3. 

Det samlede resultat på det skattefinansierede område viser et overskud på 51,5 mio. 
kr. 

4. 

Finansieringsresultatet viser indtægter på 23,1 mio. kr., der primært består af bygge-
kredit i forhold til nyt plejecenter 

5. 

Kasseopbygning på 74,6 mio. kr., der hovedsageligt skyldes lånoptag på 61,4 mio. kr. 
vedrørende 2012. 

Der er tale om en forbedring i forhold til det vedtagne budget 2013 på 37,5 mio. kr. i forhold til 
likviditeten. Resultatet af den ordinære drift er tilsvarende forbedret med 46,5 mio. kr. 
  
Halvårsregnskabet er nærmere beskrevet i bilag til mødesagen. Særligt skal der gøres op-
mærksom på forslag til håndtering af den økonomiske ubalance på det specialiserede socialom-
råde for voksne. 
  
De handleplaner der tidligere er udarbejdet for botilbud og dag-/aktivitetsområdet har den for-
ventede effekt i 2013. Det er således lykkedes (som fremlagt på ØU i februar) at få effekt af 
handleplanerne og få større gennemsigtighed i økonomistyringen på området. Det er delvist 
lykkedes at indhente noget af den ”rest” på 8,7 mio.kr., som også blev drøftet i februar. Imid-
lertid har nye udgiftsområder udviklet sig i negativ retning. Merforbruget kan således primært 
tilskrives en vækst i antallet af STU- elever og summen af en lang række mindre forskydninger 
herunder bl.a. stofmisbrugsområdet, som går i negativ retning. Administrationen arbejder fort-
sat på en handleplan for at begrænse udgifterne på STU- området, således at udgiftsudviklin-
gen kan bremses op ift. 2014. På baggrund af Byrådets behandling af mødesagen ”Håndtering 
af den økonomiske ubalance på det specialiserede socialområde for voksne” (maj møderæk-
ken) er det administrationens opfattelse, at Byrådet ikke ønsker yderligere reduktioner på om-
rådets budget i 2013 og derfor indstilles en tillægsbevilling på 10 mio.kr.   

Økonomi 

Ingen bemærkninger.  

Retsgrundlag 

Ingen bemærkninger.  

Politik/Plan 

Ingen bemærkninger. 

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

16 

  

  

Information 

Det godkendte halvårsregnskab skal sendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet og offentlig-
gøres.  
  
Høje-Taastrup Kommune offentliggør halvårsregnskabet på kommunens hjemmeside. 
   

Høring 

Ingen bemærkninger.  

Vurdering 

Den økonomiske genopretning Høje-Taastrup Kommune har gennemgået de seneste år, har 
medført en positiv udvikling af Høje-Taastrup Kommunes økonomiske situation. Høje-Taastrup 
kommune står derfor med en økonomi, der er langt mere robust, og hvor der er et tilstrække-
ligt overskud på den ordinære drift til at finansiere anlæg og dække afdrag på lån. Yderligere 
giver den nuværende økonomiske udvikling en tilfredsstillende likviditet.  
  
Det er nødvendigt at fastholde den styringsmæssige kurs, der er lagt. Det handler om at sikre 
budgetoverholdelse gennem tæt opfølgning (på servicerammen og anlægsrammen) og gen-
nemføre konkrete handleinitiativer hvor nødvendigt.  
  
Af bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse fremgår, at indtægter eller udgifter, som 
ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, ikke må iværksættes, før Byrå-
det har meddelt den fornødne bevilling. Såfremt den nuværende udvikling fortsætter, vil Byrå-
det i forbindelse med 3. budgetopfølgning få forlagt indstilling omkring bevillingsmæssige kon-
sekvenser.   

Indstilling 

Administrationen indstiller, at: 

1.

 

Økonomiudvalget aflægger halvårsregnskab og anbefaler over for Byrådet, at halvårs-
regnskabet inkl. bemærkninger og oversigter for 2013 godkendes. 

2.

 

der godkendes tekniske budgetjusteringer som fremgår af bilaget til mødesagen vedrø-
rende tekniske budgetjusteringer (budgeteffekt = 0 kr.) 

3.

 

der i 2013 gives en positiv tillægsbevilling til udgifter på 10 mio. kr. på politikområde 
5.51 sociale serviceydelser i henhold til beskrivelse i bilag til mødesagen. 

   

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales. 

  

Bilag: 

1  Åben  Halvårsregnskab 2013 

156839/13 

2  Åben  Halvårsregnskab 2013 - Tekniske budgetjusteringer 

157411/13 

3  Åben  Regnskabsoversigt pr. politikområde 

189943/13 

4  Åben  Håndtering af den økonomiske ubalance på det specialiserede socialom-

råde for voksne - SSU 

190793/13 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

17 

5  Åben  Likviditetsrapport pr. 30.06.2013 

193430/13 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

18 

10.  I - Forslag fra F om flere kommunale praktikpladser - ØU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Økonomiudvalget I 

Sagsnr.:  13/15892 

 

 

Sagsfremstilling 

F stillede på Byrådets møde 28-05-2013 følgende forslag: 

Arbejdsløsheden har ramt hårdt, og rigtig mange står uden mulighed for at få et arbejde. Lige-
som alt for mange ikke har mulighed for at få en praktikplads. Flere unge skal have en ung-
domsuddannelse. Som kommune har vi et ansvar for at sikre, at borgerne har mulighed for at 
få en uddannelse. Vi tager allerede et vist ansvar i Høje-Taastrup Kommune. Men det skal ikke 
afholde os fra at tage et større ansvar, fordi vi ved, at der er brug for det. 

Kommunen har et overskud i regnskabet for 2012. F foreslår, at mindst en million bruges til at 
skabe flere voksen- og elevpraktikpladser. 

Byrådet besluttede at oversende forslaget til behandling i Økonomiudvalget, idet der ikke der-
med blev taget stilling til sagens substans. 

Det skal bemærkes, at administrationen i denne sag har taget udgangspunkt i lønnede prakti-
kanter, dvs. elever. Ulønnede praktikanter er ikke medregnet. Administrationen har ikke kend-
skab til omfanget af ulønnede praktikanter, da det ikke registreres centralt.  

Økonomi 

Udgifter til en praktikplads afhænger af, hvor lang uddannelsen er og hvorvidt der er tale om 
almindelige elever eller voksenelever. Tabellen nedenfor viser udgifternes størrelse (2013-
niveau) for udvalgte uddannelser i de enkelte uddannelsesår og for uddannelsen som helhed 
opgjort for henholdsvis almindelige elever og voksenelever. 

Ordinære elever

 

1. år

 

2. år

 

3. år

 

4. år

 

I alt

 

Driftbyelev 3½ år 

 138.000  

 159.036    159.036    109.518  

 

 

565.590 

 

Kontorelev 2 år 

 160.884  

 196.360     

  

 

 

357.244 

 

Ernæringsass. 2½ 

 130.020  

 136.920      93.460     

 

 

360.400 

 

Tandklinik 2½ 

 121.056  

 149.124      99.562     

 

 

369.742 

 

Sosuelever - hjælper 1 år og 2 mdr. 

 123.516  

   20.586     

  

 

 

144.102 

 

Sosuelever - ass. 1 år og 8 mdr. 

 135.024  

   90.016     

  

 

 

225.040 

 

PAU 2 år og 3. mdr. 

 160.908  

 160.908      40.227     

 

 

362.043 

 

  

  

  

  

  

  

Voksenelever (samme elevtid som 
ovenfor)

 

  

  

  

  

  

Driftbyelev 

 276.000  

 276.000    276.000    178.000  

   
1.006.000 

 

Kontorelev - voksen 

 267.480  

 317.128     

  

 

 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

19 

584.608 

 

Ernæringsass. - voksen 

 245.856  

 245.856    147.928     

 

 

639.640 

 

Tandklinik - voksen 

 240.000  

 240.000    160.000     

 

 

640.000 

 

Sosu - voksenelever 

 239.328  

 159.552     

  

   398.880 

 

Når kommunen opslår elevstillinger, er den forpligtet til at ansætte de bedst egnede og må 
derfor ikke fx beslutte, at der ikke ansættes voksenelever, fordi de er dyrere. 

For 1 mio. kr. samlet vil der kunne etableres 2-7 praktikpladser afhængig af uddannelsen og 
elevens alder. Udgifterne strækker sig imidlertid over flere år og etablering af yderligere prak-
tikpladser kan derfor ikke ske som en engangsudgift på 1 mio. kr. Det vil forudsætte, at der 
også i de følgende år afsættes ekstra budgetmidler for at kunne finansiere hele praktikperio-
den.  

Retsgrundlag 

Byrådets beslutning. 

Vurdering 

I 2010 og 2011 har kommunen været forpligtet til at oprette ekstra praktikpladser (12 i 2010 
og 14 i 2011) og har opfyldt denne forpligtelse. Der har været knyttet et økonomisk tilskud 
hertil. Fra 2012 var der ikke længere knyttet måltal til regeringens hensigtserklæring om op-
rettelse af flere praktikpladser, men Byrådet besluttede alligevel i august 2012 at kommunen 
også fremad skulle bestræbe sig på at etablere det antal ekstra praktikpladser, som svarede til 
kommunens andel under forudsætning af, at dette kunne ske inden for budgettets rammer. 
Der blev derfor også i 2012 etableret ekstra praktikpladser 

Fra 2013 er tilskuddet til praktikpladser halveret. Det er derfor ikke muligt – inden for budget-
tets rammer – at etablere ekstra pladser. Hvis der skal etableres ekstra pladser, vil udgiften 
ikke blot være i 2013 men i 2-4 år frem, idet uddannelsesperioden for praktikpladser er på 2-4 
år. Der skal derfor afsættes budgetmidler også i 2014-16 til ekstra praktikpladser, hvis der skal 
etableres ekstra praktikpladser i 2013 

I 2012 blev der oprettet følgende antal praktikpladser: 

Uddannelse

 

Ordinære

 

Ekstraordinære

 

Total

 

Kontor 

Eventkoordinator 

  

Ernæringsassistent 

Gartner el.lign. 

Tandklinikassistent 

  

EGU 

PAU 

13 

21 

SOSU 

64 

  

64 

IALT

 

88

 

15

 

103

 

Der er generelt brug for flere praktikpladser til unge under uddannelse og på flere områder er 
der samtidig en efterspørgsel efter arbejdskraft. 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

20 

En udvidelse af budgettet til kommunale praktikpladser bør derfor først og fremmest anvendes 
til oprettelse af flere praktikpladser på områder, hvor der er behov for arbejdskraft i kommu-
nen og hvor en manglende praktikplads forhindrer unge i at færdiggøre deres uddannelse. 

Omfanget af kommunale praktikpladser vurderes løbende ud fra, hvor meget der er afsat i 
budgettet til praktikpladser. Der er generelt et ønske fra kommunens arbejdspladser om at få 
praktikanter og det er administrationens vurdering, at der vil kunne tages flere praktikanter, 
hvis det prioriteres at afsætte flere budgetmidler til praktikpladser. Det er imidlertid ikke de 
enkelte arbejdspladser, men centrale puljer, der finansierer praktikpladserne. 

Der er stor forskel på uddannelsernes længde og lønnen til praktikanterne, som bl.a. afhænger 
af hvorvidt der er tale om almindelige elever eller om voksenelever. 

Et af kommunens strategisk vigtigste indsatsområder er Uddannelse til Alle (UTA) og UTA-
handleplanen fra foråret 2013 peger på, at det er en vanskelig men vigtig opgave, at sikre, at 
flere unge får en ungdomsuddannelse. 

Oprettelse af flere kommunale praktikpladser vil ikke nødvendigvis bidrage til at flere unge fra 
Høje-Taastrup Kommune får en uddannelse og/eller en praktikplads, fordi kommunen ikke må 
favorisere egne borgere ved besættelse af stillinger. Men et øget udbud vil alt andet lige også 
komme unge i kommunen til gavn. 

Indstilling 

Det indstilles, at spørgsmålet om afsættelse af flere budgetmidler til praktikpladser indgår som 
et prioriteringsforslag i behandlingen af budgettet for 2014. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales. 

  

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

21 

11.  I - Fjernvarmetilslutning af 4 kommunale bygninger i Vestfløng 
- ØU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Økonomiudvalget I 

Sagsnr.:  13/15197 

 

 

Sagsfremstilling 

Høje-Taastrup Kommune er Klimakommune og har sat sig mål for at reducere energiforbruget 
og CO2-udledningen. En af de meget effektive måder at opnå dette, er ved at fremme fjern-
varme i byområder, der i dag ikke er kollektivt forsynede eller områder der er forsynet med fx 
naturgas.  

I 2012 blev høringen af et projektforslag om fjernvarme i Fløng, indeholdende krav om tilslut-
ningspligt, afbrudt. I løbet af 2013 er et nyt projektforslag om fjernvarmeforsyning af den 
vestlige del af Fløng blevet myndighedsbehandlet og er nu endelig godkendt.  

En betingelse for at projektet kan realiseres af Høje Taastrup Fjernvarme er blandt andet, at 
der opnås tilslutning af minimum 60% af det samlede varmebehov. Høje Taastrup Fjernvarme 
har siden projektet blev godkendt indgået bindende forhåndsaftaler med en række store og 
mindre forbrugere i projektområdet.  

Hvis Høje-Taastrup Kommune indgår forhåndsaftale om fjernvarmeforsyning af Fløng Skole, 
Fløng Svømmehal, Fløng Fritidsklub og Daginstitutionen Lyngen, er tilslutningen samlet set 
større end de nødvendige 60% af det samlede varmebehov, og projektet kan umiddelbart her-
efter sendes i udbud af Høje Taastrup Fjernvarme. 

Administrationen har i samarbejde med Høje Taastrup Fjernvarme indhentet tilbud på de sam-
lede nødvendige tekniske ændringer og opstillet en samlet økonomi for tilslutning af Fløng Sko-
le, Fløng Svømmehal, Fløng Fritidsklub og Daginstitutionen Lyngen. 

Den nødvendige samlede investering er på 1.421.000 kr. og den årlige driftsbesparelse er på 
344.000 kr. Tilbagebetalingstiden er 4 år. Der kan umiddelbart opnås en CO2-reduktion på ca. 
50% i 2014 og på sigt op mod 100%, da fjernvarme forventes at være fossilfri senest i 2035. 

Høje-Taastrup Kommune har de seneste 3 år investeret ca. 74 mio. kr. i energibesparende for-
anstaltninger på de kommunale bygninger via et ESCO-projekt, hvor energibesparelsen betaler 
for investeringen. I ESCO-projektet er der taget højde for den mulige kommende udbygning af 
fjernvarme i Vestfløng, således at de allerede gennemførte ESCO-tiltag ikke påvirkes negativt 
af en konvertering til fjernvarme. 

Høje Taastrup Fjernvarme har tilbudt Høje Taastrup Kommune at indgå en såkaldt Varmeveks-
ler-aftale omfattende alle nødvendige tekniske ændringer og opgraderinger på Fløng Skole, 
Fløng Svømmehal, Fløng Fritidsklub og Daginstitutionen Lyngen i forbindelse med tilslutning og 
overgang til forsyning med fjernvarme i stedet for naturgas. 

Høje Taastrup Fjernvarme har netop gennemført et udbud af leverancerne til Varmeveksler-
aftalerne og de tilhørende tekniske ydelser.  

Ved at indgå Varmeveksler-aftalerne sikrer Høje-Taastrup Kommune gennemsigtighed og en 
kendt pris for den samlede konvertering. Høje Taastrup Fjernvarme kan via Varmeveksler-
aftalerne udføre arbejdet i en totalentreprise, hvor administrationen dermed skal anvende fær-
re ressourcer på opgaven. Der er således sikkerhed for pris og kvalitet i etableringsfasen. 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

22 

Varmeveksler-aftalerne indeholder en række ydelser i forhold til service og vedligeholdelse af 
fx varmevekslerne, som Høje-Taastrup Kommune allerede har rutiner og mandskab til at hånd-
tere. Endvidere kan Høje-Taastrup Kommune, alt andet lige, opnå lavere finansieringsomkost-
ninger af investeringen end Høje Taastrup Fjernvarme.  

Administrationen og Høje Taastrup Fjernvarme har diskuteret muligheden for at Varmeveksler-
aftalerne opsiges umiddelbart efter at installationerne er gennemført og bygningerne forsynes 
med fjernvarme.  

Høje Taastrup Fjernvarme har henvist til bestemmelserne i Varmeveksler-aftalernes punkt 8.2, 
hvor det klart fremgår, at kunden kan opsige aftalen med 6 måneders varsel. Ved opsigelse 
skal kunden afregne den del af anlægsinvesteringen der, på tidspunktet for opsigelsen, ikke er 
afregnet.  

Høje Taastrup Fjernvarme forventer at kunne levere fjernvarme til de kommunale bygninger i 
Vestfløng i begyndelsen af 2014. Det betyder, at den første betaling for tilslutning til fjernvar-
me samt de første bidrag til Varmeveksler-aftalerne i givet fald vil blive opkrævet i begyndel-
sen af 2014, og at Varmeveksler-aftalerne kan opsiges samtidig med at bygningerne forsynes 
med fjernvarme. 

Økonomi 

For at Vestfløng kan blive tilsluttet fjernvarme, er det bl.a. en forudsætning, at der opnås til-
slutning af minimum 60% af det samlede varmebehov. Hvis Høje-Taastrup Kommune indgår 
forhåndsaftale om fjernvarmeforsyning af nedenstående 4 kommunale bygninger, er tilslutnin-
gen samlet set større end de nødvendige 60 % af det samlede varmebehov og projektet kan 
umiddelbart efter sendes i udbud af Høje Taastrup Fjernvarme. 

Den samlede økonomi fremgår af nedenstående skema. 

Sted 

Investering i kr.  Politikområde / 

investering 

Årlig besparelse 
i kr. 

Politikområde 
besparelse 

Fløng Skole 

870.055 

227 

-245.559 

222 

Fløng Svømmehal 

404.337 

226 

-93.038 

222 

Daginstitutionen 
Lyngen 

70.917 

227 

-2.971 

222 

Fløng Fritidsklub 

75.744 

227 

-2.716 

222 

I alt 

1.421.053    

-344.284    

Ved at indgå veksleraftalen opstår der ingen uventede udgifter, men sikkerhed for omkostnin-
gerne ved konverteringen. De bagvedliggende tilbud for installationsarbejder i veksleraftalerne 
bygger på tilbud der indeholder en buffer til uforudsete omkostninger.  

Retsgrundlag 

Varmeforsyningsloven.  

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

23 

Politik/Plan 

Klimaplan 2009-2013. 

Information 

Ingen bemærkninger. 

Høring 

Ingen bemærkninger.  

Vurdering 

Det er administrationens vurdering, at fjernvarmetilslutning af Fløng Skole, Fløng Svømmehal 
og Daginstitutionen Lyngen samt Fløng Fritidsklub i Vestfløng er økonomisk og miljømæssigt 
fordelagtigt. Konvertering til fjernvarme vil reducere varmeudgifterne i de fire ejendomme 
samt forbedre vedligeholdelsesniveauet - særligt på Fløng Skole, hvor den nuværende natur-
gaskedel kan forventes snart at skulle udskiftes. 

Det er administrationens vurdering, at overgang til fjernvarme i de omfattede bygninger giver 
tekniske set bedre muligheder og sikkerhed for at bygningerne kan opvarmes. Fjernvarmein-
stallationerne er mindre komplekse og kræver generelt set mindre vedligehold end de nuvæ-
rende naturgasinstallationer og er dermed med til at sikre en mere robust opvarmning af byg-
ningerne.  

I forhold til at sikre etablering af fjernvarme i Fløng og i første omgang Vestfløng, er det afgø-
rende, at kommunens bygninger konverteres til fjernvarme. KAB bebyggelsen Engvadgaard 
har netop indgået en forhåndsaftale om tilslutning til fjernvarme, som led i en samlet energi-
modernisering af bebyggelsen.  

Endvidere har Høje Taastrup Fjernvarme med projektforslaget om etablering af fjernvarme i 
Vestfløng, ansøgt om at etablere et større solvarmeanlæg på et kommunalt areal. Plan- og Mil-
jøudvalget har godkendt, at Teknik- og Miljøcenteret udarbejder lokalplan for etablering af det-
te solvarmeanlæg. 

Energimoderniseringen af KABs bebyggelse og Høje Taastrup Fjernvarmes planer om at etable-
re et solvarmeanlæg indgår begge i Høje-Taastrup Kommunes EU-projekt ECO-Life, der under-
støtter energimoderniseringer, vedvarende energianlæg, elbiler med mere.  

De ECO-Life støttede aktiviteter KAB bebyggelsen Engvadgaard og Høje Taastrup Fjernvarme 
planlægger gennemført, har en tidsplan for realisering, der fordrer en snarlig afklaring af den 
fremtidige varmeforsyning i Vestfløng. 

Det er administrationens vurdering at Høje-Taastrup Kommune med fordel kan indgå for-
håndsaftaler om tilslutning til fjernvarme og efterfølgende, i etableringsfasen, indgår varme-
veksleraftaler, for at udnytte Høje Taastrup Fjernvarmes mulighed for at gennemføre installati-
onsarbejdet i totalentreprise, samt at varmeveksleraftalerne opsiges når bygningerne forsynes 
med fjernvarme i begyndelsen af 2014. 

 

 

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

24 

Indstilling 

Administrationen indstiller at,  

1.

 

Administrationen bemyndiges til at indgå forhåndsaftaler om tilslutning til fjernvarme 
og Varmeveklser-aftaler om etablering og service af de nødvendige tekniske installatio-
ner på følgende kommunale bygninger: Fløng Skole, Fløng Svømmehal, Fløng Fritids-
klub og Daginstitutionen Lyngen. 

2.

 

Administrationen bemyndiges til at opsige Varmeveksler-aftalerne umiddelbart efter at 
bygningerne forsynes med fjernvarme i 2014. 

3.

 

Der i investeringsoversigten til budgetforslag 2014-2017 på politikområde 227 indar-
bejdes 1.016.800 kr. i 2014 til fjernevarmetilslutning mm. på Fløng Skole, Daginstituti-
onen Lyngen og Fløng Fritidsklub. 

4.

 

Der i investeringsoversigten til budgetforslag 2014-2017 på politikområde 226 indar-
bejdes 404.200 kr. i 2014 til fjernevarmetilslutning mm. på Fløng Svømmehal. 

5.

 

At driftsbudgettet til varme på politikområde 222 reduceres med i alt 344.000 kr. i 
2014 og fremadrettet. Fordelingen på de enkelte bygninger fremgår under punktet 

økonomi 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales. 

  

  

Bilag: 

1  Åben  1.1 Forhåndsaftale Fløng Skole.docx 

164538/13 

2  Åben  2.1 Forhåndsaftale Fløng Svømmehal.docx 

164537/13 

3  Åben  3.1 Forhåndsaftale Fløng Fritidsklub.docx 

164536/13 

4  Åben  4.1 Forhåndsaftale Lyngen.docx 

164535/13 

5  Åben  2.2 Veksler aftale Storforbruger Fløng svømmehal 300043.pdf.PDF 

164534/13 

6  Åben  3.2 Veksler aftale Småforbruger 100025 Fløng Fritidsklub.pdf.PDF 

164533/13 

7  Åben  4.2 Veksler aftale Småforbruger 100024 Lyngen.pdf.PDF 

164532/13 

8  Åben  1.2 Veksler aftale Storforbruger Fløng Skole 300044.pdf.PDF 

164531/13 

9  Åben  Beregning af økonomi fsva konvertering af 4 HTKejendomme i Fløng til 

Fjernvarme 

164528/13 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

25 

12.  I - Høring vedr. udviklingsbidrag fra kommunerne til Region 
Hovedstaden - budgetforslag 2014-2017 - ØU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Økonomiudvalget I 

Sagsnr.:  13/100 

 

 

Sagsfremstilling 

Region Hovedstaden har fremsendt budgetforslag 2014-2017 til høring vedr. udviklingsbidrag. 
Budgetforslaget kan ses på Region Hovedstadens hjemmeside  

http://www.regionh.dk/cgi-
bin/MsmGo.exe?grab_id=0&page_id=123947&query=budgetforslag&hiword=BUDGETFORSLAG
ENE%20BUDGETFORSLAGET%20BUDGETFORSLAGETS%20budgetforslag%20

 

Regionernes udviklingsopgaver finansieres af et bloktilskud fra staten og et udviklingsbidrag fra 
kommunerne i regionen.  

I henhold til bekendtgørelsen om regionernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. skal 
Byrådene i regionen senest 10-09-2013 skriftligt meddele Regionsrådet deres stillingtagen til 
udviklingsbidraget.  

Administrationen kan ud fra det fremsendte budgetforslag 2014-2017 for Region Hovedstaden 
konstatere, at forslaget til udviklingsbidrag for 2014 svarer til det forudsatte i økonomiaftalen 
mellem regeringen og Danske Regioner på 125 kr. pr. indbygger.  

Økonomi 

3. status på budgetlægning2014-2017 er udarbejdet svarende til økonomiaftalen med 
et udviklingsbidrag på 125 kr. pr. indbygger.  

Retsgrundlag 

Ingen bemærkninger. 

Politik/Plan 

Ingen bemærkninger. 

Information 

Ingen bemærkninger. 

Høring 

Ingen bemærkninger. 

Vurdering 

Ingen bemærkninger. 

Indstilling 

Administrationen indstiller, at Byrådet meddeler Region Hovedstaden, at Byrådet anbefaler et 
udviklingsbidrag til det i økonomiaftalen forudsatte på 125 kr. pr. indbygger. 

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

26 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales. 

  

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

27 

13.  I - Godkendelse af KKR Rammeaftale 2014 Specialiserede Soci-
alområde - SSU, ISU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Institutions- og Skoleudvalget, Social- og Sundhedsudvalget - I 

Sagsnr.:  13/14508 

 

 

Sagsfremstilling 

I henhold til Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene 
ældreboligområde skal byrådene og Regionsrådet årligt indgå en rammeaftale på det sociale 
område. Rammeaftalen består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale og disse skal regu-
lere forholdene vedrørende faglig udvikling, styring og koordinering af visse kommunale og re-
gionale tilbud efter lov om social service og lov om almene boliger m.v., der ligger i regionen. 

Udviklingsstrategien og Styringsaftalen er blevet drøftet i KKR Hovedstaden henholdsvis den 
16-04-2013 og den 21-06-2013 og blev her anbefalet til godkendelse kommunalbestyrelserne. 

På denne baggrund lægges den samlede Rammeaftale 2014 hermed op til politisk godkendelse 
i Høje-Taastrup Kommune. 

Hovedformålet med rammeaftalerne er at styrke det fælles kommunale ansvar for, at der er 
adgang til tilbud, som den enkelte kommune ikke selv kan tilvejebringe, og at disse tilbud fin-
des i en kapacitet, kvalitet og pris, som svarer til kommunernes ønsker. I forlængelse heraf er 
det hensigten med udviklingsstrategien, at sikre udbud, styring og faglig udvikling af tilbudde-
ne på tværs af kommunegrænser, samt at skabe gennemskuelighed om kapacitet og takstud-
vikling. Tilsvarende er formålet med Styringsaftalen, at sikre styring af økonomi og kapacitets-
udvikling i forhold til regionens samlede tilbudsmasse. 

Nedenfor gennemgås i hovedtræk indholdet i Rammeaftale 2014 

Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2014

 

Formålet med Udviklingsstrategien er, at styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstads-
regionen, så alle driftsherrer til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet 
til også små målgrupper, herunder målgrupper med komplicerede problemstillinger.  

Endvidere er formålet, at sikre koordination og udvikling af nye tilbud, så ekspertise og res-
sourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt.  

Udviklingsstrategien skal, ifølge bekendtgørelserne, indeholde følgende:  

 

Et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af tilbud og pladser.  

 

Oversigt over den faglige udvikling og muligheder for fleksibel anvendelse af undervis-
ningstilbuddene.  

 

Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger/botilbud og 
forpligtelser vedrørende tilbud til Grønland og Færøerne.  

 

Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser.  

  

Særligt fokus på de mest specialiserede tilbud med meget små målgrupper

 

Som en delmængde af rammeaftalens højt specialiserede tilbud, har et særligt udviklingspro-
jekt igangsat i KKR Hovedstaden defineret, hvilke af de højt specialiserede tilbud, der også kan 
karakteriseres som 

de mest specialiserede tilbud

 inden for det specialiserede socialområde. 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

28 

Formålet hermed er at opstille fælleskommunale procedurer og tiltag, som kan bidrage til at 
understøtte, at disse tilbud får en særlig tværkommunal opmærksomhed, og hermed sikre, at 
de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. 

Det kan i denne forbindelse nævnes, at Høje-Taastrup kommunes botilbud med speciale inden-
for senhjerneskade Taxhuset, tilhører kategorien mest specialiserede tilbud. 

Generelle tendenser inden for målgrupperne

 

Generelt forventer kommunerne i hovedstadsregionen i de kommende år en uændret udvikling 
inden for målgrupperne på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Der er dog 
visse markante afvigelser fra den generelle udviklingstendens inden for visse målgrupper. Så-
ledes forventer en række kommuner forøgelse i antallet af: 

· 

voksne samt børn og unge med udviklingsforstyrrelse, s

åsom ADHD og autisme. 

· 

unge, der søger behandling for misbrug af hash, kokain og amfetamin.

 

· 

voksne med sindslidelse med dobbeltdiagnose.

 

· 

voksne udviklingshæmmede med psykisk sygdom eller demens

voksne med kogni-

tive vanskeligheder som følge af en skade i hjernen

voksne med nedsat fysisk 

funktionsevne som følge af erhvervet skade i hjernen

hjemløse voksne

voksne 

med alkoholmisbrug 

og 

voksne med psykosociale problemer

Det må således vurderes, at en række målgrupper inden for det specialiserede social- og un-
dervisningsområde enten i hele eller dele af regionen forventes at blive forøget antalsmæssigt i 
de kommende år. De nævnte forhold medfører dog tilsyneladende ikke ændringer i kommu-
nernes udbuds- og efterspørgselsforventninger. 

Bevægelser på det specialiserede social- og specialundervisningsområde

 

Et formål med Udviklingsstrategien er at undersøge, hvorvidt der er områder, hvor der er be-
hov for en særlig koordination eller samarbejde på tværs af kommunerne og/eller mellem 
kommunerne og Region Hovedstaden. Det kan være regulering af antal pladser blandt de til-
bud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, eller andre indsatser eller tiltag i tværkommunalt 
regi.  

Der kan konstateres nogle bevægelser og tendenser inden for målgrupperne og tilbudstyperne 
på det specialiserede socialområde, som har direkte relevans for den tværkommunale koordi-
nation i KKR-regi. De væsentligste konklusioner er følgende:  

 

På nuværende tidspunkt vurderes der ikke at være et behov for i 2014 at indgå tvær-
kommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om 
konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af  Udviklingsstrategi 2014. 

 

Kommunerne i hovedstadsregionen forventer generelt en stigning i antallet af borgere 
inden for målgrupperne børn, unge og voksne med 

udviklingsforstyrrelser 

(såsom 

ADHD og autisme) 

samt voksne med stofmisbrug 

og 

voksne med sindslidelse. 

 

 

Det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen er præget af strategier omkring 
inklusion og hjemtagning af borgere fra døgntilbud til typisk mindre indgribende tilbud i 
nærmiljøet.  

 

De børn, unge og voksne, som kommunerne vurderer, har behov for de højt specialise-
rede tilbud (omfattet af Udviklingsstrategien), er i de fleste tilfælde netop borgere med 
de sværeste vanskeligheder og mest specialiserede behandlings- og plejebehov.  

 

Der er behov for løbende tilpasning og nytænkning af tilbudsviften inden for de højt 
specialiserede tilbud, der imødekommer udviklingen inden for målgrupperne og inden 

for den kommunale organisering og tilrettelæggelse af indsatserne på området.  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

29 

 

Særlige temaer i 2014 

 

Et yderligere formål med Udviklingsstrategien er, at KKR Hovedstaden skal udvælge særlige 
fokustemaer, for det aktuelle rammeaftaleår. For Rammeaftale 2014 har KKR Hovedstaden 
valgt ét særligt tema, som er ”Ungeområdet”, mens Social- og Integrationsministeren har ud-
meldt det særlige tema ”Godkendelse og tilsyn”.  

Det særlige tema om ungeområdet, er udvalgt med udgangspunkt i KKR Hovedstadens særlige 
fokus for 2014 på den stigende tilgang inden for målgrupperne børn, unge og voksne med 

ud-

viklingsforstyrrelser, stofmisbrug samt sindslidelse. 

 

Særlige fokusområder kan her eksempelvis være forebyggelse og tidlig opsporing, tidlig tvær-
faglig indsats i lokalområdet, tværsektorielt samarbejde, inklusion, udgående indsatser, tætte-
re sagsopfølgning, inddragelse af frivillige, gode overgange mellem børne- og voksenområdet, 
dokumentation af resultater og effekter, dokumenterede metoder og indsatser m.v. 

Den konkrete tilgang i KKR Hovedstadens behandling af temaet vil blive besluttet i 4. kvartal 
2013, og behandlingen af temaet vil således blive påbegyndt umiddelbart i forlængelse heraf 
med forventet afrapportering ultimo 2014. 

Omkring det særlige tema for godkendelse og tilsyn har Ministeren uddybet, at det skal drøftes 
mellem kommuner og regioner, hvordan det fremtidige samarbejde om tilsynsopgaven kan til-
rettelægges mest hensigtsmæssigt. 

Da etableringen af socialtilsynet skal være tilendebragt inden den 1. november 2013, kan te-
maet ikke indgå i den sædvanlige proces for Udviklingsstrategi 2014. I stedet igangsættes et 
afgrænset forløb for det udmeldte ministertema, hvor specifikke ønsker til samarbejdet mellem 
Frederiksberg Kommune som tilsynskommune og de øvrige kommuner i hovedstadsregionen 
samt region Hovedstaden fremsættes, og hovedstadsregionens specifikke målsætninger og 
værdier for tilsynsområdet i regionen, bliver kortlagt. Det forventes herunder, at temaer som 
kompetencer hos Socialtilsynet og helhedsorientering i indsatsen ifht drift og tilsyn, bliver drøf-
tet. 

Frederiksberg Kommune vil opsummere drøftelserne fra møderækken i et notat til KKR Hoved-
staden i 3. kvartal 2013. 

Øvrig tværkommunal koordination

 

Som led i udarbejdelsen af Udviklingsstrategi 2014 har kommunerne ansvaret for at sikre en 
indbyrdes koordinering mellem regionerne af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede 
afdelinger.  

I 2012 var der omtrent fuld belægning på disse tilbud under et, og det forventes, at efter-
spørgslen i 2014 vil være uændret.  

 

Styringsaftale i Rammeaftale 2014

 

Formålet med styringsaftalen er at bidrage til at fastlægge ensartede tværgående rammer for 
kapacitets- og prisudvikling og herigennem understøtte en stabil økonomistyring i kommunerne 
i forbindelse med anvendelse af fælleskommunale tilbud. 

Styringsaftalens indhold foreskrives i bekendtgørelsen med følgende elementer:  

 

Aftaler om takstfastsættelse, takstudvikling, prisstruktur og afregningsfrister 

 

Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser samt kommunal overtagelse af re-
gionale tilbud. 

Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hoved-
stadsregionen med udgangspunkt i bekendtgørelsen om omkostningsbestemte takster.  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

30 

Styringsaftale 2014 indeholder følgende nye elementer

 

Aftale om takstudvikling 2013 - 2014

 

I forlængelse af tidligere års aftaler om takstreduktion, aftales for 2014, at driftsherrerne redu-
cerer taksterne med én procent i forhold til takstniveauet i 2013 efter p/l-regulering.  

Det aftales endvidere, at de driftsherrer, der fra 2010 til 2013 har hævet taksterne, reducerer 
taksterne med to procent i 2014 i forhold til takstniveauet i 2013 efter p/l-regulering. 

Nye principper for takstdifferentiering og etablering af tilbud 

 

Der indgår en række nye principper i Styringsaftale 2014, der skal sikre, at styringsaftalen i 
højere grad understøtter tilstedeværelsen af de rette tilbud til borgerne. De nye principper gi-
ver driftsherrerne mulighed for på frivillig basis at anvende differentierede takster inden for en 
fælles ramme, med henblik på at bringe større sammenhæng mellem pris og indhold i de indi-
viduelle ydelser.  

Principper for fælleskommunale procedurer og tiltag i forhold til de mest specialiserede tilbud 

 

I Udviklingsstrategi 2014 er ni tilbud defineret som de mest specialiserede i hovedstads-
regionen. Formålet med udvælgelsen er at undgå, at den mest specialiserede viden og kompe-
tence i hovedstadsregionen tabes, såfremt de pågældende tilbud bliver truet af lukning.  

For de nævnte tilbud fastsættes i Styringsaftalen en særlig, tvær-kommunal samarbejdsmodel: 
”nødbremse-modellen”, som kan sikre fastholdelse og videreførelse af denne type særkompe-
tencer. 

Principper for særskilt efterregulering i 2014 som følge af KTO-forlig 

 

Efter anbefaling fra KL fastsætter Styringsaftale 2014, at der i taksterne for 2014 skal indreg-
nes en særskilt efterregulering med baggrund KL’s overenskomstforlig med KTO for perioden 
2013-2015. Det overskud, som vil opstå på denne baggrund, skal indregnes i taksterne for 
2014.  

Tværregional koordination af de sikrede institutioner. 

 

I Styringsaftale 2014 lægges op til et tværgående arbejde mellem de fem KKR om koordination 
af de sikrede institutioner og der er derfor nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående 
af repræsentanter fra embedsmandsudvalgene på det specialiserede socialområde i hvert af de 
fem KKR. 

Økonomi 

Ingen bemærkninger. 

Retsgrundlag 

Ingen bemærkninger. 

Politik/Plan 

Ingen bemærkninger. 

Information 

Ingen bemærkninger. 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

31 

Høring 

Ingen bemærkninger. 

Vurdering 

Det vurderes, at Rammeaftale 2014 giver et godt afsæt for det forsatte mellemkommunale 
samarbejde på det specialiserede socialområde samt området for specialundervisning. 

Udviklingsaftale 2014

 

Særligt vurderes, i forhold til de udnævnte fokustemaer for 2014, at Høje-Taastrup Kommune i 
sit arbejde med børn og unge med udviklingsforstyrrelser, stofmisbrug og sindslidelse, allerede 
har igangsat en række initiativer, der flugter med intentionerne i fokustemaet vedr. ungeområ-
det. 

I Børne- Ungerådgivningscentret (BURC) i Høje-Taastrup er der iværksat tiltag, der i høj grad 
har fokus på at forebygge og opspore de vanskeligheder børn, unge og familier kan komme i 
på et så tidligt tidspunkt som muligt. Som eksempler kan nævnes: 

Projekt Forebyggelseskommuner med fokus på 

inkluderende fællesskaber

overgange

 

i børn og 

unges liv

 og tidlig indsats – 

fokus på

 

netværksmøder

. Her arbejdes der på at forbedre samar-

bejdet i forhold til gruppen af børn og unge i udsatte positioner såvel internt mellem de forskel-
lige aktører på børne- ungeområdet som eksternt i forhold til især skole- og daginstitutions- og 
klub/SFOområde.  

Derudover har Høje-Taastrup som overordnet mål at blive blandt de ”bedste kommuner” til 
forældresamarbejde. Dette arbejde er forankret i såvel Fritid og Kultur som Børne- og Unge 
rådgivningscentret i Høje-Taastrup Kommune.  

Et yderligere projekt der også understøtter ovenstående er projekt 

DUÅ-Basic

, med opstart i 

oktober 2013. Dette projekt fokuserer på arbejdet med børn i 3-6 års alderen med krævende 
adfærd og deres forældre. Formålet er her, at forældrene hjælpes til at få tacklet udfordringer-
ne så tidligt og godt som muligt, så vanskelighederne omkring børnenes adfærd reduceres 
mest muligt. Vi er pt. i gang med at uddanne personale til at facilitere projektet. 

Unge og deres (formodet stigende) misbrug af stimulerende stoffer er ligeledes i fokus gennem 
bl.a. projekt 

Unge og Misbrug.

 Projektet har netop haft ’premiere’ i form af en konference, hvor 

et bredt spekter af interessenter var repræsenteret. Deltagere var fagpersoner fra psykiatriom-
rådet, skole-, uddannelses- og institutionsmiljøer, misbrugskonsulenter, diverse foreninger, 
Gadeplan-medarbejdere og SSP, samt relevante aktører fra Høje-Taastrup Kommune. På kon-
ferencen blev der taget hånd om at opstarte et netværk, på hvilket et mere sammenvævet 
samarbejde på tværs af fag-, forvaltnings- og kommunale/statslige skel kan etablere sig. 

Der udvikles endvidere på 18+ området generelt.  Allerede fra 17-års alderen arbejdes der 
blandt socialrådgivere med de unge i vanskeligheder, således at de gives størst mulig støtte i 
overgangen fra ungdomsårene til voksenalderen. Dette arbejde foregår i første omgang internt 
mellem centrene i Høje-Taastrup Kommune (mellem BURC, SHC, Jobcentret), og siden, når 
den unge fylder 18, også mellemkommunalt, f.eks. hvis den unge flytter tilbage til oprindelig 
opholdskommune. 

Der arbejdes endvidere på at etablere et tværgående samarbejde mellem de fagcentre i Høje-
Taastrup kommune, der har aktører med i arbejdet omkring unge fra belastede boligmiljøer. 

I forbindelse med fokustemaet vedr. fælles socialtilsyn kan det nævnes, at administrationen på 
septembermøderækken vil fremlægge en mødesag, der drøfter de økonomiske konsekvenser 
for Høje-Taastrup kommune af den nye tilsynsinstitution.  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

32 

 

 

Styringsaftale 2014

 

Høje-Taastrup Kommune støtter ønsket om at reducere omkostningerne på botilbudsområdet, 
herunder bestræbelserne for at reducere de mellemkommunale takster.  

Høje-Taastrup Kommune følger derfor Styringsaftalens henstilling om takstreduktion for 2014 
men bemærker, at det er tvivlsomt hvorvidt inkrementelle årlige besparelser er udtryk for en 
hensigtsmæssig strategi. Et par kommuner har afvist at følge henstillingen om takstreduktion i 
2014 og det er administrationens opfattelse, at det i stedet vil være nødvendigt at arbejde me-
re indgående med generelle retningslinjer for omkostningsstrukturen på de mellemkommunale 
tilbud.  

I denne forbindelse bør det derfor nævnes, at der i regi af KKR Hovedstaden i foråret 2013 ble-
vet nedsat en arbejdsgruppe hvis formål er at udarbejde en flerårig strategi for aftaler om 
takstudviklingen. Det er herunder bl. a hensigten, at arbejdsgruppen foretager en dybdegåen-
de analyse af forskellene i beregningsmetoder med henblik på eventuel indarbejdelse af en re-
duktion af overheadprocenten i taksterne for 2015.  

Indstilling 

Administrationen indstiller, at Rammeaftale 2014 for det specialiserede socialområde og speci-
alundervisning i region hovedstaden godkendes. 

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 13-08-2013 

Fraværende: Steffen Mølgaard Hansen, Hugo Hammel 

Anbefales. 

Beslutning i Institutions- og Skoleudvalget den 14-08-2013 

Fraværende: Steffen Mølgaard Hansen, Daniel Donoso 

Anbefales. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales. 

Bilag: 

1  Åben  Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2014_juni 2013.pdf  156353/13 
2  Åben  Bilag 7_ Udviklingsstrategi 2014.pdf 

156408/13 

3  Åben  bilag 6_Udviklingsstrategi 2014.pdf 

156406/13 

4  Åben  Bilag 5_Udviklingsstrategi 2014.pdf 

156404/13 

5  Åben  Bilag 4_Udviklingsstrategi 2014.pdf 

156400/13 

6  Åben  Bilag 3_Udviklingsstrategi 2014.pdf 

156394/13 

7  Åben  Bilag 2_Udviklingsstrategi 2014.pdf 

156391/13 

8  Åben  Bilag 1_Udviklingsstrategi 2014.pdf 

156389/13 

9  Åben  Opsummering af konklusioner og anbefalinger_Udviklingsstrategi 

2014_april 2013.pdf 

156383/13 

10  Åben  Bilag 5_Styringsaftale 2014.pdf 

156370/13 

11  Åben  Bilag 4_Styringsaftale 2014.pdf 

156365/13 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

33 

14.  I - Overdragelse af kompetence til International Citizen Service 
- BEU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Borger- og Erhvervsudvalget I 

Sagsnr.:  13/15518 

 

 

Sagsfremstilling 

I 2011 blev der i kommunalt regi etableret fire centre, der skal håndtere den administrative 
sagsbehandling af udenlandsk arbejdskraft på vegne af alle kommuner.  

Centrene, som nu hedder International Citizen Service, er beliggende i Aalborg, Aarhus, Oden-
se og København. Etableringen af centrene er sket for at lette kommunernes opgaver i forbin-
delse med fri bevægelighed af udenlandsk arbejdskraft og for at understøtte en effektiv, gen-
nemskuelig og helhedsorienteret service for udenlandsk arbejdskraft.  

Der er nu etableret lovhjemmel til, at International Citizen Service kan foretage den fulde eks-
pedition og sagsbehandling på vegne af tilflytterkommunen. Det forudsætter imidlertid, at til-
flytterkommunen delegerer kompetencen til International Citizen Service, hvilket Kommuner-
nes Landsforening anbefaler at alle kommuner gør for at hjælpe med til at udenlandsk arbejds-
kraft oplever en serviceorienteret offentlig sektor i Danmark.  

For at understøtte, at den kommunale sektor rent faktisk er borgernes indgang til det offentlige 
og for at yde en effektiv, sammenhængende og helhedsorienteret service overfor denne grup-
pe af borgere, er det hensigtsmæssigt, at borgerne kan blive færdigekspederet i International 
Citizen Service.  

Det er der nu sikret mulighed for med ændringer i henholdsvis Cpr.nr. lovens § 6 stk. 6  

En kommunalbestyrelse kan efter aftale helt eller delvist overlade opgaver vedrørende regi-

strering af indrejse i CPR af personer, der tilflytter kommunen fra udlandet og betjenes i et af 
International Citizen Service, til en anden kommunalbestyrelse, som i et International Citizen 
Service varetager opgaver vedrørende registrering af indrejse i CPR”.

 

og i Sundhedslovens § 12, stk. 9:  

En Kommunalbestyrelse kan efter aftale helt eller delvist overlade opgaver vedrørende udste-

delse af beviser for ret til ydelser efter loven, jf. stk. 1, til personer der tilflytter fra udlandet, til 
en anden kommunalbestyrelse i et International Citizen Service…” 

 

Lovgivningen sikrer, at kommunalbestyrelsen kan overlade de to opgaver til udførelse i Inter-
national Citizen Service, såfremt borgeren vælger at rette henvendelse til International Citizen 
Service frem for i tilflytter kommunen.  

Med muligheden for at samle den administrative håndtering af udenlandsk arbejdskraft i de fire 
kommunale centre, får kommunerne mulighed for at vise, at man kan samarbejde om at yde 
en effektiv, gennemskuelig og helhedsorienteret service over for denne gruppe af borgere. For 
at sikre bred kommunal opbakning til en samlet løsning, er det Kommunernes Landsforenings 
anbefaling, at kommunerne bakker op om modellen.  

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

34 

Økonomi 

Kommunen modtager kvartalsvis afregning fra International Citizen Service. Hver ekspedition, 
som foretages af International Citizen Service på vegne af tilflytterkommunen, afregnes med 
en pris på 117 kroner. Beløbet af fastsat på baggrund af Kommunernes Landsforenings kanal-
priser.  

Det skønnes at antallet af henvendelser på vegne af Høje Taastrup Kommune vil andrage max 
120 henvendelser årligt svarende til en udgift 14.040 kroner. Udgiften foreslås finansieret af 
Borgerservice. 

Retsgrundlag 

Cpr – lovens § 6, stk. 6 samt Sundhedslovens § 12, stk. 9  

Politik/Plan 

Ingen bemærkninger  

Information 

Ingen bemærkninger  

Høring 

Ingen bemærkninger  

Vurdering 

For at understøtte, at den kommunale sektor rent faktisk er borgernes indgang til det offentlige 
og for at yde en effektiv, sammenhængende og helhedsorienteret service overfor denne grup-
pe af borgere, er det hensigtsmæssigt, at borgeren kan blive færdigekspederet i International 
Citizen Service.  

Indstilling 

Administrationen indstiller, at 

1.

 

kompetencen til at udstede cpr.nr. og sundhedskort delegeres til International Citizen 
Service, for så vidt angår de borgere, der er omfattet af målgruppen, og som selv retter 
henvendelse til International Citizen Service, og  

2.

 

administrationen bemyndiges til at indgå en samarbejdsaftale med Københavns Inter-

nationale Citizen Service.  

 

Beslutning i Borger- og Erhvervsudvalget den 14-08-2013 

Fraværende: Kemal Bektas 

Anbefales. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales. 

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

35 

  

Bilag: 

1  Åben  Borgmesterbrev International Citizen Service  

166506/13 

2  Åben  Message from C203-EP041 - SC203-EP04113070911140.pdf 

166522/13 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

36 

15.  I - Evaluering af samarbejde med Dansk Flygtningehjælps Fri-
villigNet - BEU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Borger- og Erhvervsudvalget I 

Sagsnr.:  11/14439 

 

 

Sagsfremstilling 

I juni 2011 indgik Høje-Taastrup Kommune et to-årigt samarbejde med Dansk Flygtninge-
hjælps FrivilligNet. Målet med aftalen er at styrke den frivillige integrationsindsats og sikre, at 
den bedst muligt supplerer den kommunale indsats. Samarbejdsaftalen vedlægges. 

Høje-Taastrup kommune har finansieret aftalen med 159.000 kr. årligt via integrationspuljen - 
i alt 318.000 kr. over hele perioden. 

Samarbejdsaftalen løber frem til d. 31-08-2013, og der er derfor nu behov for at evaluere og 
tage stilling til en evt. forlængelse af aftalen.  

I praksis har samarbejdsaftalen med FrivilligNet primært haft fokus på understøttelse af en 
række af kommunens lektiehjælpscaféer. FrivilligNet understøtter p.t. lektiehjælpscaféer på 
Taastrup Bibliotek og på Gadehave Biblioteket. Ved understøttelse forstås blandt andet hjælp 
til organisering, kurser og temaaftener, forsikring, deltagelse i faglige netværk, materialer om 
lektiehjælp samt hjælp til rekruttering af nye frivillige. 

Herudover har FrivilligNet i samarbejde med den lokale boligsociale helhedsplan netop opstar-
tet en ny lektiehjælpscafé i Aktivitetshuset i Charlotteager.

 

Åbningen af denne lektiecafe faldt 

uheldigvis sammen med folkeskolelærerernes lock-out, og den er derfor ikke kommet ordentlig 
i gang endnu. 

Der er i øjeblikket tilknyttet omkring 17 frivillige til de tre lektiehjælpscaféer samt én frivillig 
koordinator.  

Den oprindelige samarbejdsaftale med FrivilligNet havde foruden understøttelse af frivillige lek-
tiehjælpscaféer også to andre indsatsområder: 

Frivillig foreningsguidning

 samt 

mentorordnin-

ger

 

for unge

. Der har i samarbejdsperioden været forsøg på at oprette såvel et korps af frivilli-

ge foreningsguider som mentorer for børn og unge, men begge initiativer har måttet opgives.  

 

I forholdet til fritidsguidning skyldes projektets manglende succes formentlig, at beho-
vet for guidning på daværende tidspunkt blev dækket af de to fastansatte forenings-
konsulenter, der arbejder under kommunens Fritidspas ordning.   

 

I forhold til mentorkorpset har Høje-Taastrup kommune i forvejen et frivilligt mentor-
korps under Jobcenteret. Herudover er der et mentorkorps under opbygning i SSP-regi. 

Vurderingen var derfor, at det ikke ville være gavnligt at opstarte endnu et initiativ.  

 

Høje-Taastrup kommune har i foråret 2013 haft en dialog med FrivilligNet om forlængelse af 
samarbejdsaftalen. På baggrund af erfaringerne fra den foregående periode blev det besluttet, 
at fokus for en eventuel forlængelse af samarbejdet udelukkende skulle fokusere på det, der 
har fungeret, det vil sige understøttelse, videreudvikling og styrkelse af frivillige lektiehjælps-
tilbud i Høje-Taastrup kommune. 

En aftale om forlængelse vil omfatte understøttelse af de etablerede caféer (på Hovedbibliote-
ket og Gadehavebiblioteket) og den nyopstartede café i Charlotteager. Herudover vil aftalen 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

37 

omfatte indlemmelse af et planlagt lektiehjælpstilbud i Taastrupgård, som foreningen ”Forbund 
Tåstrup Halvmåne” vil tilbyde børn og unge. 

Økonomi 

Mulige scenarier fremadrettet for lektiehjælpscaféerne er:  

 

Forlænge samarbejdsaftalen for resten af 2013. Det vil koste Høje-Taastrup kommune 
53.000 kr.  

 

Forlænge samarbejdsaftalen med et år fra september 2013 til september 2014. Det vil 
koste Høje-Taastrup kommune 149.000 kr. 

 

Ikke forlænge samarbejdsaftalen og i stedet understøtte lektiehjælpscaféerne på andre 

måder, herunder direkte fra integrationspuljen. 

Retsgrundlag 

Udvalgets beslutning. 

Politik/Plan 

Integrations- og Medborgerskabspolitikken 

Information 

Ingen bemærkninger.  

Høring 

Ingen bemærkninger. 

Vurdering 

Samarbejdet med FrivilligNet har været præget af en del projekter, der har måttet opgives. 
Dog har der været tilfredshed med FrivilligNet blandt de frivillige på de lektiehjælpscaféer, der 
er understøttet af FrivilligNet.  

FrivilligNet skønner, at de to lektiecaféer på Taastrup Bibliotek og på Gadehave Bibliotek til-
sammen i 2012 havde 133 unikke brugere: 82 børn (0-12 år), 49 unge (13-25 år) og 2 voks-
ne. Flere af disse brugere er regelmæssige brugere af tilbuddene, og antallet af ”besøg” er der-
for højere end 133 (det opgøres dog ikke særskilt).  

Med det nye forlig om den reform af folkeskolen bliver det fra skoleåret 2014/2015 obligatorisk 
for folkeskolerne at tilbyde lektiehjælp til eleverne. Det må i den forbindelse forventes, at an-
tallet af brugere af de frivillige lektiehjælpscaféer vil falde.  

Det er endnu ikke besluttet, hvordan skolerne i Høje-Taastrup vil løse denne opgave. Det er 
uklart, hvad den nye situation reelt vil komme til at betyde for de nuværende, frivilligt basere-
de lektiehjælpstilbud i kommunen. Der vil være et stigende behov for koordinering med Insti-
tutions- og Skolecenteret i forhold til at sikre fornuftige snitflader mellem kommunale lektie-
hjælpstilbud og de frivillige tilbud.  

Det vurderes, at Høje-Taastrup kommune fortsat bør understøtte de eksisterende lektiehjælps-
tilbud, indtil folkeskolerne er klar med lektiehjælpstilbud. Samtidig skal der arbejdes med at 
fastholde det store engagement, som de frivillige i lektiecaféerne udviser og tilbyder kommu-
nens børn og unge, også selvom efterspørgslen på deres tilbud muligvis reduceres, når folke-
skolereformen træder i kraft. De frivilliges ressourcer skal fremadrettet i højere grad udnyttes i 
forhold til lektiehjælp for unge på ungdomsuddannelserne samt lektie- og sproghjælp på vok-
senområdet. 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

38 

En fortsættelse af samarbejdsaftalen med FrivilligNet vil medføre en årlig udgift for Integrati-
onspuljen på 149.000 kr. (ca. halvdelen af puljen). Det vurderes dog, at Høje-Taastrup kom-
mune vil kunne levere en fornuftig understøttelse af de eksisterende frivillige lektiehjælpstilbud 
for et væsentligt mindre beløb.  

Det vurderes, at de to aktive lektiecaféer, der i dag hører under samarbejdet med FrivilligNet, 
vil kunne fortsætte deres nuværende aktiviteter også uden en kommunalt finansieret kontrakt 
med FrivilligNet. I praksis er de fleste frivillige i lektiehjælpscaféerne rekrutteret lokalt, uden 
om FrivilligNets systemer.  

Den frivillige i lektiecaféerne ønsker desuden at organisere sig som en selvstændig, frivillig so-
cial forening. En sådan forening vil have mulighed for at søge midler direkte fra kommunens 
integrationspulje og §18 midler. I andre kommuner er den type foreninger ofte understøttet af 
organisationer som FrivilligNet også uden, at kommunen har en samarbejdsaftale med den på-
gældende organisation (eksempelvis Næstved Kommune).  

Frivillige på lektiecaféer, der har til huse på kommunale biblioteker, vil desuden også kunne 
blive dækket af Høje-Taastrup Bibliotekers ulykkesforsikring. Herudover tilbyder Frivilligcenter 
Høje-Taastrup også i et vis omfang kurser, der kan være relevante for de frivillige i lektie-
hjælpscaféerne.  

Indstilling 

Det indstilles, at: 

1.

 

Samarbejdsaftalen med FrivilligNet ikke forlænges for en yderligere periode.  

2.

 

Høje-Taastrup kommune understøtter de tre lektiecaféer i at organisere sig som en 
selvstændig, frivillig forening. 

3.

 

Der udbetales 25.000 kr. fra Integrationspuljen til at understøtte de frivillige tilbud ind 
til august 2014. Høje-Taastrup Kommunes Biblioteker har indvilliget i at administrere 

midlerne på vegne af de frivillige  

Beslutning i Borger- og Erhvervsudvalget den 14-08-2013 

Fraværende: Kemal Bektas 

Anbefales. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales. 

Bilag: 

1  Åben  Endelig samarbejdsaftale mellem DFH og HTK 

2529243/11 

2  Åben  Forlængelse sep2013 - sep2014.docx 

153075/13 

3  Åben  Forlængelse resten af 2013 (tillæg til eksisterende aftale).docx 

153087/13 

4  Åben  Frivillignet statusbilag 2012-2013.docx 

153090/13 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

39 

16.  I - Revision af fællesregulativ for vandværkerne i Høje-
Taastrup Kommune - PMU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Plan- og Miljøudvalget I 

Sagsnr.:  13/13746 

 

 

Sagsfremstilling 

Ethvert alment vandværk skal udfærdige et regulativ som skal godkendes af Byrådet ifølge lov 
om vandforsyning m.v. Byrådet godkendte 19-06-2012 et fælles normalregulativ for private 
almene vandforsyninger i Høje-Taastrup Kommune.  

Regulativet blev udarbejdet af Vandrådet ud fra et ønske om at have fælles regler for opbyg-
ning, drift og vedligeholdelse af vandforsyningens ledningsnet, vandinstallationer samt betaling 
af anlægs- og driftsbidrag. Flere af vandværkernes daværende regulativer var endvidere gam-
le, og der var derfor et behov for at opdatere dem efter gældende normalregulativ for private 
vandforsyninger jf. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4 fra 2003 og indføje ny lovgivning. 

Det godkendte regulativ er gældende for 7 almene private vandværker. Efterfølgende har end-
nu et vandværk ønsket at tilslutte sig det fælles regulativ for herved at opfylde kravet om at 
have et gældende regulativ. For at imødekomme at flere af vandværkerne kan tilslutte sig re-
gulativet, er regulativet blevet ændret. I de indledende bestemmelser under punkt 1.1 er der 
indføjet, at regulativet er gældende for de i bilag 1 nævnte vandværker i stedet for at nævne 
navnene på de enkelte vandværker. Bilag 1 kan efterfølgende revideres, såfremt flere vand-
værker ønsker at tilslutte sig regulativet. Det skal således fremgå af bilaget, hvornår regulati-
vet træder i kraft for de enkelte vandværker.  

Ændringen blev vedtaget på Vandrådsmødet 18-06-2013. Det reviderede regulativ vil således 
gælde for følgende vandforsyninger i kommunen: 

 

Fløng Vandværk A.M.B.A.  

 

Holmemarkens Vandværk 

 

I/S Høje Thorstrup Vandværk 

 

Katrineberg Vandværk 

 

I/S Ny Fløng Vandværk (Distribution) 

 

Reerslev Vandværk 

 

I/S Stærkende Vandværk 

 

Birkevængets Vandværk 

  
Der er ikke foretaget øvrige ændringer af regulativet. 

Økonomi 

Ingen bemærkninger. 

Retsgrundlag 

Lov om vandforsyning m.v. 

Politik/Plan 

Ingen bemærkninger. 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

40 

Information 

Når regulativet er godkendt af Byrådet, skal det offentliggøres på kommunens hjemmeside. 

Høring 

Regulativet er godkendt af de almene private vandværker, som har tilsluttet sig regulativet. 

Vurdering 

Administrationen vurderer, at det er relevant at ændre regulativet, så de vandværker det gæl-
der for fremgår af et bilag i stedet for af en liste i de indledende bestemmelser.  

Indstilling 

Administrationen indstiller, at 

1.

 

det reviderede normalregulativ for private almene vandforsyninger godkendes. 

2.

 

regulativet træder i kraft den 01-09-2013. 

3.

 

bilag 1 kan revideres af administrationen, hvorefter ændringen forelægges Plan- og Mil-

jøudvalget som en meddelelsessag. 

Beslutning i Plan- og Miljøudvalget den 13-08-2013 

Fraværende: Kemal Bektas, Daniel Donoso, Michael Blem Clausen 

Anbefales. 

  

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales. 

  

  

Bilag: 

1  Åben  Revideret fællesregulativ for vandværker i Høje-Taastrup Kommune 

2013.  

149393/13 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

41 

17.  I - Miljøtilsynsplan for virksomheder og husdyrbrug 2013-2017 
- PMU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Plan- og Miljøudvalget I 

Sagsnr.:  12/25900 

 

 

Sagsfremstilling 

Den 22-05-2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal 
udarbejde en 4-årig tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder og husdyrbrug. Tilsynsplanen 
skal indeholde en beskrivelse af kommunens tilsynsindsats, en vurdering af relevante væsent-
lige miljøproblemer samt en fortegnelse over særligt forurenende virksomheder (IE-
virksomheder). Der er 6 IE-virksomheder i Høje-Taastrup Kommune. Planen er 4-årig og skal 

ikke

 indeholde en angivelse af, hvilke virksomheder der vil blive ført tilsyn med eller hvornår.  

Tilsynsplanen skal offentliggøres og giver dermed borgere, virksomheder og andre interessere-
de et indblik i kommunens prioriteringer og tilsynsindsats. I bekendtgørelsen er der krav om, 
at tilsynsplanen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside senest den 31-07-2013. Da 
bekendtgørelsen først er trådt i kraft den 22-05-2013, er det desværre ikke muligt at overhol-
de denne frist.  

I tilsynsbekendtgørelsen er der krav om bestemte tilsynsfrekvenser. De nye tilsynsfrekvenser 
erstatter den nuværende aftale mellem KL og Miljøstyrelsen om minimumsfrekvenser for sam-
lede tilsyn.  

Alle tilsynspligtige virksomheder og husdyrbrug skal – også som noget nyt - miljørisikovurde-
res efter forskellige kriterier bl.a., om virksomheden overholder lovgivningen, har oplag og ud-
ledning af farlige stoffer, samt om virksomheden ligger tæt på boligområder eller andre sårba-
re områder. Ved risikovurderingen får hver virksomhed tildelt en risikoscore. Jo højere score en 
virksomhed får, jo mere miljøtung er virksomheden.  

Når virksomhederne er risikoscoret, skal tilsynet tilrettelægges i forhold til risikoscoren og mål-
rettes de virksomheder, der udgør en særlig risiko for miljøet.  

Administrationen har p.t. risikoscoret IE-virksomhederne. Øvrige virksomheder skal først risi-
koscores inden udgangen af 2013 samt i 2015.  

Den risikoscore, som IE-virksomhederne har opnået, betyder, at disse virksomheder skal have 
tilsyn med de samlede miljøforhold henholdsvist hvert år og hvert andet år. Det er en stigning i 
antallet af tilsyn med disse virksomheder i forhold til tidligere, hvor frekvensen var hvert 3. år. 

Administrationen kan endnu ikke vurdere, om antal og omfang af tilsyn med de øvrige virk-
somheder vil ændres væsentligt med den nye tilsynsbekendtgørelse. Dette vil fremgå, når de 
resterende virksomheder er blevet risikoscoret.  

Der er desuden krav om i tilsynsbekendtgørelsen, at der fra 2014 skal udføres to årlige kam-
pagner f.eks. rettet mod en branche, et specifikt miljøtema eller et geografisk område. Plan-
lægning af disse kampagner samt opfølgning på mål og effekter fra kampagnerne forventes at 
være tidskrævende. Dette set i forhold til tidligere, hvor der ikke har været krav om udførelse 
af kampagner.  

Når kommunen har været på tilsyn hos en virksomhed, skal der udarbejdes en tilsynsrapport. 
Tilsynsrapporten skal senest to måneder efter tilsynet sendes i høring hos virksomheden, hvor-

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

42 

efter rapporten skal offentliggøres digitalt. Der har ikke tidligere været en lovbestemt frist for 
fremsendelse af tilsynsrapporter til virksomhederne, men Byrådet har i 2009 fastsat en frist på 
14 dage. Sagsbehandlingstider for Teknik- og Miljøcenteret er behandlet i mødesag ”Sagsbe-
handlingstider for opgaveløsning, Teknik- og Miljøcenter” den 01-12-2009. På andre områder, 
hvor der er lovbestemte frister, blev disse vedtaget som sagsbehandlingstider. 

I større komplekse tilsynssager er det administrationens erfaring, at fristen på 14 dage er 
uhensigtsmæssig kort til at få belyst sagen tilstrækkeligt. Det kan være sager, hvor der skal 
meddeles påbud til virksomheden, eller hvor andre afsnit f.eks. Plan og Byg eller HTK Forsy-
ning skal inddrages inden afgørelsen kan meddeles.  

Økonomi 

Ingen bemærkninger. 

Retsgrundlag 

Bekendtgørelse om miljøtilsyn. 

Politik/Plan 

Ingen bemærkninger. 

Information 

Miljøtilsynsplanen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. 

Høring 

I tilsynsbekendtgørelsen er der fastsat en frist for offentliggørelse af den endelige tilsynsplan til 
den 31-07-2013. Forinden skal tilsynsplanen have været i offentlig høring i 4 uger. 

Vurdering 

I tilsynsbekendtgørelsen er der fastsat en frist for offentliggørelse af den endelige tilsynsplan til 
den 31-07-2013. Forinden skal tilsynsplanen have været i offentlig høring i 4 uger. Fristen er 
ikke mulig at overholde, idet bekendtgørelsen først trådte i kraft den 22-05-2013. For ikke at 
forlænge fristen yderligere anbefaler administrationen, at planen offentliggøres efter hørings-
periodens udløb uden politisk behandling, såfremt der ikke kommer væsentlige bemærkninger i 
høringsperioden. 

Byrådet har vedtaget en frist på 14 dage for afrapportering af tilsynet. Den nye bekendtgørelse 
fastsætter imidlertid en frist på to måneder fra tilsynet. Det er Administrationens erfaring, at 
det ofte er vanskeligt ved større, mere komplicerede tilsyn at få alle miljøforhold fuldt belyst 
indenfor 14 dage fra tilsynet. Dermed kan det være vanskeligt at nå at få udarbejdet og sendt 
tilsynsrapporten til virksomheden indenfor denne tidsfrist. Det har i disse tilfælde været nød-
vendigt at overskride fristen på 14 dage. 

I den periode, der går, inden tilsynsrapporten sendes til virksomheden, vil der som oftest være 
løbende korrespondance med virksomheden for at få belyst uafklarede forhold. Desuden kan 
der være dokumentation, som virksomheden skal indsende, inden rapporten kan udarbejdes.  

For andre områder er sagsbehandlingstiden fastsat efter den lovbestemte frist og administrati-
onen indstiller til, at dette også gøres gældende på tilsynsområdet således, at sagsbehand-
lingstiden fastsættes til to måneder. En længere sagsbehandlingstid betyder, at der kan opnås 
en mere hensigtsmæssig afrapportering af tilsynet, således at sagen er fuldt belyst, også på 
andre lovområder, når tilsynet afrapporteres. Virksomheden vil dermed opleve, at der er taget 
hånd om alle relevante forhold allerede ved første henvendelse til virksomheden. Administrati-
onen vil fortsat tilstræbe, at afrapporteringen sker så hurtigt som muligt, og under alle om-

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

43 

stændigheder vil der være en tilbagemelding til virksomheden inden 14 dage efter tilsynet er 
udført.  

Indstilling 

Administrationen indstiller; at 

1.

 

forslag til miljøtilsynsplan 2013 vedtages, 

2.

 

miljøtilsynsplanen offentliggøres efter høringsperiodens udløb uden politisk be-
handling, såfremt der ikke indkommer væsentlige bemærkninger i høringsperio-
den, og  

3.

   

fristen på to måneder for fremsendelse af tilsynsrapporten vedtages. 

  

Beslutning i Plan- og Miljøudvalget den 13-08-2013 

Fraværende: Kemal Bektas, Daniel Donoso, Michael Blem Clausen 

Anbefales. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales. 

  

  

Bilag: 

1  Åben  Tilsynsplan 2013 

37026/13 

2  Åben  16. Sagsbehandlingstider for opgaveløsning, Teknik- og Miljøcenter 

2239535/11 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

44 

18.  I - Status for stofmisbrugsbehandling i Høje-Taastrup Kommu-
ne - SSU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Social- og Sundhedsudvalget I 

Sagsnr.:  13/15469  

 

 

Sagsfremstilling 

Som konsekvens af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde for voksne iværksat-
te Høje-Taastrup Kommunes direktion i 2010 en økonomisk genopretningsplan for området. Et 
af genopretningsarbejdets fokusområder har alle årene været kommunens administration af 
stofmisbrugsbehandling. 

I nærværende sag gør administrationen status over den nuværende praksis på området og 
analyserer mulige fremtidige scenarier for stofmisbrugsområdet i Høje-Taastrup Kommune.  

Lovgivning og lovbestemte ydelser på stofmisbrugsområdet

 

Jf. Lov om Social Service § 101, ”er kommunalbestyrelsen forpligtet til at yde behandling til 
stofmisbrugere. Behandlingen skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommu-
nen”.  

Jf. Sundhedslovens § 142 ”skal kommunalbestyrelsen tilbyde lægelig behandling med afhæn-
gighedsskabende lægemidler til stofmisbrugere. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe denne 
behandling gennem behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom 
med regionale, kommunale eller private tilbud”. 

På baggrund af ovenstående lovgivning tilbyder Høje-Taastrup Kommune borgere med forskel-
lige misbrugsproblematikker og misbrugsmønstre ydelser fra en større tilbudsvifte. Høje-
Taastrup Kommunes behandlingstilbud er som hovedregel opdelt i en lægelig og sundhedsfag-
lig behandling (jf. sundhedslovens § 142) samt en ambulant social behandling (jf. Lov om So-
cial Service § 101). 

Den lægelige behandling dækker over somatiske, psykiatriske og misbrugsmæssige indsatser 
tilrettet den enkelte borgers behov. Behandlingen følges som oftest op med regelmæssige op-
følgende konsultationer hos læge og sygeplejerske.  

Den sociale behandling dækker over hjemmebesøg og opsøgende relationsarbejde, social fær-
dighedstræning, konfliktløsning, ledsagelse til møder i den kommunale forvaltning, retsmøder, 
tandlægebesøg m.m. Den sociale behandling retter sig desuden mod den nedsatte fysiske og 
især psykiske funktionsevne og de sociale problemer, der følger af misbruget. Den er individu-
elt tilrettelagt, og foregår parallelt med – eller i forlængelse af – en lægelig behandling, f.eks. 
psykiatrisk eller medicinsk. Behandlingen har til formål at forhindre en yderligere funktionsned-
sættelse hos brugeren.  

Nuværende praksis i Høje-Taastrup Kommune

 

Høje-Taastrup Kommune bygger i dag sin praksis på et fleksibelt udbud af specialiserede ydel-
ser samt hjemtag af de sociale ydelser, som kommunen selv kan varetage. Det stadigt stærke-
re samarbejde mellem leverandører og Høje-Taastrup Kommune, kombineret med en fleksibel 
takststruktur og øget konkurrence på markedet i forhold til tidligere år, giver gode forudsæt-
ninger for at sikre sammenhæng mellem ydelse, kvalitet, og pris.  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

45 

Administrationen arbejder således løbende for at etablere nye samarbejder med forskellige le-
verandører, og kommunen har allerede hjemtaget en stor del af den sociale behandling – her-
under borgerforløb fra Det Udkørende Team og KASA (misbrug og psykiatri) i KABS Glostrup. 
Administrationen har desuden nedbragt antallet af døgnanbringelser gennem øget brug af min-
dre indgribende og fleksible behandlingstilbud med støtte i selvstændig bolig eller bomiljø i Hø-
je-Taastrup Kommune jf. Høje-Taastrup Kommunes Kvalitetshåndbog for borgere med særlige 
behov. 

Kun ved særligt intensive behandlingsindsatser - hvor en tæt sammenkobling af misbrugsbe-
handling, social behandling såvel som psykiatrisk behandling vurderes nødvendig, eller hvor en 
døgnbehandling er påkrævet - fraviger kommunen sin praksis om at yde social behandling fra 
eget korps. 

Høje-Taastrup Kommune leverer således i dag en stor del af den sociale behandling til sine 
borgere i form af aktivitetstilbud og socialpædagogisk bistand i hjemmet eller gennem støtte 
og opsyn fra kommunens støttekontaktpersonordning. Medicinudlevering og den lovgivnings-
forpligtede lægelige behandling købes fortsat ude, hvilket er den generelle praksis for kommu-
ner, der ikke råder over et lokalt misbrugscenter.  

Større udbud af ydelser - eventuelt i samarbejde med andre kommuner 

 

Som et supplement til den nuværende praksis arbejder Høje-Taastrup Kommune løbende for at 
afdække mulighederne for at sende flere af sine ydelser i større udbud, med henblik på at sikre 
flere tilpassede ydelser og nedbringelse af enhedsprisen pr. forløb. Følgende initiativer er taget 
i 2012-13: 

1. Udbud af medicinhåndtering: 

I efteråret 2012 indgik administrationen i dialog med repræsentanter fra Falck. Formålet var at 
uddybe og afklare Falcks koncept for medicinhåndtering, samt drøfte muligheder og perspekti-
ver for et fremtidigt samarbejde. Administrationen bad Falck om at sammensætte et tilbud, der 
omfattede daglig medicinlevering (pakning og levering) til ca. 70 stofmisbrugere i Høje-
Taastrup Kommune. På baggrund af Falcks tilbud konkluderede administrationen, at det ikke 
ville være muligt at indhente en besparelse på området ved at entrere med Falck. Et samar-
bejde ville tværtimod medføre en stigning i udgifter for kommunen. Følgende vurderinger lå til 
grund for konklusionen: 

Falcks tilbud tog ikke højde for, at Høje-Taastrup Kommune ikke har et misbrugscenter, hvor-
for kommunen ikke har tilknyttet læge og psykiater, som kan tilse misbrugerne, hvilket kom-
munen er lovgivningsmæssigt forpligtet til. Falcks tilbud omfattede alene medicinpakning og 
udlevering til en pris på ca. 77 kr. pr. borger pr. dag.  

Sammenlignet hermed køber Høje-Taastrup Kommune i dag en samlet pakke ”substitutionsbe-
handling” i KABS, som indbefatter fleksibel udlevering, lægeligt tilsyn og behandling (læge og 
psykiater), medicinpakning og udlevering, samt udgifter til medicin. Pris ca. 100 kr. pr. borger 
pr. dag. Dette medførte, at såfremt Høje-Taastrup Kommune skulle opretholde det samme ud-
giftsniveau som i dag, ville det være nødvendigt at afholde udgifter til både medicin, medicin-
ordination og lægebehandling inden for 23 kr. pr borger pr. dag, hvilket ikke er realistisk.  

Falck havde ikke mulighed for at levere ydelser inden for medicinordination og øvrig lægebe-
handling. 

2. Fælles udbud med Vestegnskommunerne: 

For godt et år siden tog Tårnby Kommune initiativ til at samle Vestegnskommunerne, herunder 
Høje-Taastrup Kommune til drøftelse af et eventuelt fælles udbud på misbrugsområdet. Der er 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

46 

indtil videre ikke kommet noget ud af dette initiativ, bl.a. fordi der undervejs har været tvivl 
om, hvorvidt misbrugsområdet skulle tilbageføres til regionerne, ligesom der er usikkerhed om 
offentlige leverandører, f.eks. KABS må byde i en eventuel udbudsrunde. 

Herudover kan det generelt bemærkes i forhold til udbud på stofmisbrugsområdet, at der i for-
vejen findes en konkurrencesituation på markedet. Der findes således flere udbydere i dag, 
som også Høje-Taastrup benytter, og nye tilbud kan frit etablere sig under forudsætning af 
godkendelse hos den kommunalbestyrelse, hvor tilbuddet vælger at placere sig. Det er derfor 
administrationens umiddelbare vurdering, at der næppe vil kunne opnås de store gevinster ved 
at sende stofmisbrugsområdet i udbud. Endelig bør der være opmærksomhed ved ulemper for-
bundet med at knytte sig tæt til en eller få leverandører. Høje-Taastrup Kommune ser i stigen-
de grad fordele ved at kunne forhandle med en bred vifte af leverandører med hver deres eks-
pertise og med mulighed for løbende konkurrence på markedet.   

Alternativt scenarie til den nuværende praksis: Høje-Taastrup Kommune hjemtager den samle-
de stofmisbrugsbehandling og etablerer et lokalt misbrugscenter

 

Tilbage i august 2008 besluttede Social- og Sundhedsudvalget at påbegynde undersøgelser af, 
Høje-Taastrup Kommunes muligheder for at hjemtage stofmisbrugsbehandlingen til kommu-
nens borgere. I marts 2009 fremlagde administrationen en faseopdelt plan for etablering af 
lokalt ambulant tilbud til stofmisbrugere. Misbrugscenteret skulle bestå af en 400-500 kva-
dratmeter stationær bygning. Centeret skulle være opdelt i en voksen- og en ungeafdeling, og 
derudover rumme 2 udslusningsboliger. Centeret skulle tilbyde værested med café, læge- og 
samtalerum, metadonudlevering, bade- og vaskefaciliteter samt kontor. Det fuldt udbyggede 
misbrugscenter skulle herefter indeholde opsporing, rådgivning og behandling samt udslusning 
og tilbagefaldsforebyggende behandling. 

I forlængelse af planerne udarbejdede administrationen en positiv business case, der redegjor-
de for de økonomiske konsekvenser ved hjemtagelse af misbrugsbehandlingen. Administratio-
nen arbejdede imidlertid videre med en uddybning af planerne, og i september 2010 blev et 
revideret forslag til hjemtagningsstrategi fremlagt. Her besluttede Byrådet, at fravige den op-
rindelige plan om en samlet hjemtagning af misbrugsindsatsen i Høje-Taastrup Kommune. Be-
grundelserne var følgende: 

1.

 

Den reviderede business case påviste, at der først ville være balance i budgettet i år 4, 
og at etableringsomkostningerne efterfølgende ikke kunne tjene sig selv hjem. 

2.

 

Hjemtag af borgernes tilbud ville kræve ansættelse af fagspecifikke specialistkompeten-
cer. Det blev ikke vurderet muligt, at finde lønmæssig kapacitet til at ansætte læge og 
psykiater på fuld tid, hvorfor disse funktioner skulle købes ind til konsulenthonorar. Bå-
de blandt de lav- og mellemintensive borgergruppe og de unge misbrugere sås stigende 
behov for psykiatrisk behandling, hvilket aktualiserede rekrutteringsproblemerne yder-
ligere. 

3.

 

Det blev ikke vurderet muligt, at opbygge centeret gradvist. Alle kompetencer skulle 
ansættes fra start af hvilket lagde pres på den oprindelige business case.  

4.

 

Til trods for det store setup omkring tilbuddet, vurderedes det fortsat ikke muligt at 
hjemtage de mest specialiserede tilbud (kombineret misbrug og psykiatri, samt døgn-
behandling), hvorfor Høje-Taastrup Kommune fortsat ville have udgifter denne type af 
dyr og specialiseret behandling. 

5.

 

Administrationen forudså desuden, at der inden for de kommende år ville opstå en flek-
sibel takstmodel inden for misbrugstilbuddene, hvilket ville muliggøre til- og fravalg af 
de enkelte ydelser på området. 

6.

 

Endelige vurderede administrationen, at der i de kommende år ville komme flere nye 
leverandører på markedet, hvilket ville skabe mere konkurrence, så Høje-Taastrup 
Kommune i fremtiden ville kunne samarbejde med flere leverandører for at sikre det 

bedst tilbud til den bedste pris. 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

47 

Administrationen er fortsat enig i konklusionerne fra 2010, og vurderer at forudsigelserne jf. 
punkt 5 og 6 har vist sig at være rigtige. 

Økonomi 

Figur 1. Udgifter til stofmisbrugsbehandling 2010-13 i løbende priser

 

År

 

2010 

2011 

2012 

2013* 

Mio. kr.

 

13,9 

11,7 

11,9 

12,5 

* Forventet regnskab 

Retsgrundlag 

Lov om Social Service 

Sundhedsloven 

Politik/Plan 

Høje-Taastrup Kommunes Handicappolitik. Høje-Taastrup Kommunes Kvalitetshåndbog for 
borgere med særlige behov. 

Information 

Ingen bemærkninger. 

Høring 

Ingen bemærkninger. 

Vurdering 

Administrationen vurderer, at Høje-Taastrup Kommune i dag bygger sin praksis på et fleksibelt 
udbud af specialiserede ydelser samt hjemtag af de sociale ydelser, som kommunen selv kan 
varetage. Det styrkede samarbejde mellem leverandører og Høje-Taastrup Kommune, kombi-
neret med en fleksibel takststruktur og øget konkurrence giver gode forudsætninger for at sik-
re sammenhæng mellem ydelse, kvalitet, og pris.  

Som et supplement til den nuværende praksis arbejder Høje-Taastrup Kommune løbende for at 
afdække mulighederne for at sende flere ydelser i større udbud, med henblik på at sikre flere 
tilpassede ydelser og nedbringelse af enhedsprisen pr. forløb.  

Høje-Taastrup Kommune vil fortsat være i dialog med Tårnby Kommune og de øvrige vest-
egnskommuner om vurdering af perspektiverne i et fælles udbud. 

Administrationen vurderer fortsat, er der ikke er faglig eller økonomisk basis for etablering af 
et lokalt misbrugscenter og en radikal hjemtagning af stofmisbrugsområdet til kommunen. 

Indstilling 

Administrationen indstiller, at sagen tages til efterretning. 

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

48 

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 13-08-2013 

Fraværende: Steffen Mølgaard Hansen, Hugo Hammel 

Anbefales. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales. 

  

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

49 

19.  I - Evaluering af Høje-Taastrup Kommunes Udsatteråd - SSU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Social- og Sundhedsudvalget I 

Sagsnr.:  13/431  

 

 

Sagsfremstilling 

I efteråret 2010 vedtog Byrådet, at Høje-Taastrup Kommune skulle nedsætte et udsatteråd. 
Høje-Taastrup Kommunes Udsatteråd fik til opgave, at være de udsatte gruppers talerør i for-
hold til blandt andet de kommunale indsatser i forhold til målgruppen som indbefatter socialt 
udsatte herunder: hjemløse, stof- og alkoholmisbrugere, prostituerede, sindslidende, udsatte 
unge, udsatte blandt etniske minoriteter og fattige. Udsatterådet skulle have fokus på mål-
gruppens forhold og forstærke ansvaret for de mest udsatte blandt disse grupper.  

Nu 2½ år efter Rådets etablering, har administrationen i samarbejde med Udsatterådets med-
lemmer evalueret rådets arbejde. I nærværende sag opstilles der anbefalinger til rådets arbej-
de fremover, samt der fremlægges et forslag til ændring af rådets vedtægter. 

Udsatterådets arbejde 2011 – 2012:

 

En stor del af Udsatterådets kræfter er i den første periode blevet brugt på at etablere rådet 
som ny instans i kommunen. Rådets har således arbejdet på at afklare sin rolle og konsolidere 
sig selv. Samtidig hermed skabte de sig et indblik i kommunens budget på områderne for ud-
satte, men henblik på at klargøre, hvilke midler der er afsat, og hvordan de prioriteres og an-
vendes. 
  
Rådet påbegyndte også en praksis med regelmæssigt at indgive høringssvar til de af kommu-
nens dagsordenspunkter, som har konsekvenser for de udsattes vilkår I Høje-Taastrup Kom-
mune.  

Rådets arbejde i den indledende periode har desuden været præget af, at rådet har skullet fin-
de frem til den rette medlemssammensætning, hvorfor rådet har foretaget en del udskiftning 
på medlemsposterne – herunder et skifte på formandsposten.  

Udsatterådets fremtidige arbejde:

 

Det er Udsatterådets ønske, at rådet bibeholdes - også efter udgangen af 2013. Det er rådets 
holdning, at der fortsat er brug for rådets tilstedeværelse, idet antallet af udsatte borgere i Hø-
je-Taastrup Kommune er konstant eller svagt stigende, og fordi disse gruppers behov for at 
have et talerør og kunne deltage i støttende indsatser ikke bliver mindre i de kommende år. 

Dertil kommer, at Udsatterådet i 2013 for alvor er kommet i gang med at arbejde, og derfor 
har beskrevet 2 nye projekter, som rådet ønsker at implementere og færdiggøre:  
 
1. Som følge af den øgede digitalisering af kommunens borgerbetjening, har Udsatterådet 
planlagt et It-kursus, der skal understøtte udsatte borgere (og andre, som har svært ved at 
bruge en computer) til betjening af e-boks, Nem-id mv. Kurserne forventes afholdt i Socialpsy-
kiatrien på Gasværksvej eller i det nye Støtte- og Aktivitetscenter på Solsortevej. 

2. Udsatterådet har planlagt en særlig indsats for socialt udsatte i forbindelse med Kommunal-
valget med henblik på at øge de udsatte gruppers mulighed for at udøve deres medborgerskab 
i Høje-Taastrup Kommune. En arbejdsgruppe er nedsat, som har til opdrag at udvikle initiati-
ver, der skal sikre, at flere udsatte borgere kommer til stemmeurnerne ved næste kommunal-
valg.  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

50 

Endelig ønsker Udsatterådet i 2014 at medvirke aktivt til udarbejdelsen af en Udsattepolitik for 
Høje-Taastrup Kommune. 

Vedtægtsændring vedr. Udsatterådets sammensætning:

 

Jf. § 2 stk.1 og 2 i Udsatterådets vedtægter skal rådet bestå af 12 medlemmer, som skal 
rumme faglig viden inden for hjemløse, stof- og alkoholmisbrugere, prostituerede, sindsliden-
de, udsatte unge, udsatte blandt etniske minoriteter og fattige. Jf. stk 3 og 4 fordeles med-
lemmerne således, at 2 repræsentanter udpeges af Byrådet, mens 10 repræsentanter udpeges 
blandt lokale organisationer, brugere og enkeltpersoner med særlig indsigt og erfaring i arbej-
det med eller viden om udsatte grupper. 
  
Jf. § 2 Stk.5. Sker sammensætningen af Udsatterådets ikke politiske medlemmer efter følgen-
de fordeling: 
  

Titel

 

Navn

 

Forstander for Blå Kors Pensionat 
  

Ole Hjuler (næstformand) 

Beboerrådsformand Blå Kors Pensionat 
  

 Vakant 

Medarbejderrepræsentant SAND (de hjemlø-
ses landsorganisation) 
  

 Steen Rosenquist 

Brugerrepræsentant SAND 
  

Vakant 

Leder fra Den Sociale Café Paraplyen (KFUM 
Socialt Arbejde) 
  

 Vakant – tidligere Merete Biltzing 

Brugerrepræsentant Den Sociale Café Paraply-
en (KFUM Socialt Arbejde) 
  

 Svend Larsen 

Repræsentant SIND 
  

 Jørgen Jørgensen 

Repræsentant Integrationsrådet 
  

Vakant 

Repræsentant for brugerne af kommunens 
Socialpsykiatri 
  

 Mette Olsen 

Repræsentant kommunens frivillige sociale 
foreninger under § 18 
  

 Hans Behrendt (formand) 

  
  
Udsatterådet vurderer imidlertid, at rådets medlemmer på nuværende ikke besidder tilstræk-
kelig viden inden for områderne for marginaliserede kvinder og etniske minoriteter. Admini-
strationen og Udsatterådet anbefaler derfor, at to af de nuværende poster omdefineres på føl-
gende måde: 
  

1.

 

Integrationsrådet har ikke deltaget med en repræsentant i rådet. Integrationsrådets 
tomme plads erstattes med en repræsentant for foreningen for flygtninge og indvandre-
re. 

2.

 

SAND (de hjemløses landsorganisation) har ikke stillet en brugerrepræsentant til rådig-
hed i udsatterådet. Denne tomme plads erstattes derfor med en repræsentant for for-
eningen voldsramte kvinder.  

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

51 

Økonomi 

Da Udsatterådet ikke har iværksat konkrete projekter i 2011 og 2012, har rådet kun forbrugt 
en lille del af det afsatte budget (jf. nedenstående skema). Forbruget er således kun gået til 
forplejning ved rådets møder, diæter, transportgodtgørelse samt deltagelse i dialogmøder.  

Figur 1: budget og forbrug 2011 og 2012:

 

  

2011 

2012 

Budget 

Kr. 43.600 

Kr. 44.800 

Forbrug 

Kr. 3.596 

Kr. 10.893 

  

Udsatterådet er desuden tildelt et årligt budget på kr. 46.814 i 2013.  

Såfremt Byrådet beslutter at forlænge Udsatterådets virksomhed til 2017, bør rådets budget 
videreføres for de kommende 4 år. Som følge af rådets forøgede aktivitet fremadrettet, foreslår 
administrationen, at Udsatterådet fortsat tildeles et årligt budget på kr. 45.000. Dette til trods 
for, at rådet i de tidligere år ikke har forbrugt hele deres budget.  

Figur 2: Forslag til årligt budget 2014 - 2017

 

2014 

2015 

2016 

2017 

I alt 

Kr. 45.000 

Kr. 45.000 

Kr. 45.000 

Kr. 45.000 

Kr. 180.000 

  

Retsgrundlag 

Lov om Social Service. 

Politik/Plan 

Høje-Taastrup Kommunes Handicappolitik. 

Information 

Ingen bemærkninger. 

Høring 

Handicaprådet. Udsatterådet. 

Vurdering 

Administrationen vurderer, at det har taget tid for Høje-Taastrup Kommunes Udsatteråd at 
komme på plads og konsolidere sig i rollen som ny instans i Høje-Taastrup Kommune. Rådet 
har i de første to år af dets virke brugt størstedelen af tiden på at konsolidere sig og identifice-
re relevante projekter. Rådet har i denne periode vist gode tendenser, som lover godt for rå-
dets videre arbejde. 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

52 

Administrationen vurderer også, at Udsatterådet nu er nået til et punkt, hvor det er muligt for 
rådet at planlægge og iværksætte flere konkrete projekter, hvorfor rådets forventes at forøge 
deres aktivitet over den kommende valgperiode med flere gode og relevante projekter til gavn 
for kommunens mest udsatte borgere. 

Som følge af rådets forøgede aktivitet fremadrettet, vurderer administrationen, at Udsatterådet 
fortsat vil have behov for at opretholde et årligt budget på kr. 45.000. Dette til trods for, at 
rådet i de tidligere år ikke har forbrugt hele deres budget.  

Indstilling 

Administrationen indstiller, at 

1.

 

Høje-Taastrup Kommunes Udsatteråd fortsætter en valgperiode mere (2014-2017), 
hvorefter rådets virke igen evalueres inden forlængelse. 

2.

 

Det indgår i budgetforhandlingerne for 2014, at Udsatterådet tildeles et årligt budget i 
perioden på kr. 45.000. 

3.

 

Vedtægtsændringer til Udsatterådets vedtægter § 2 stk. 5 godkendes. 

 Der blev udleveret høringssvar fra Handicaprådet. 

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 13-08-2013 

Fraværende: Steffen Mølgaard Hansen, Hugo Hammel 

Anbefales. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales. 

  

  

Bilag: 

1  Åben  Høringssvar Handicapråd SSU - 13.8.2013 

194684/13 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

53 

20.  I - Evaluering af Hjemløsestrategien - SSU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Social- og Sundhedsudvalget I 

Sagsnr.:  10/9959 

 

 

Sagsfremstilling 

Høje-Taastrup Kommune har siden 2009 deltaget i den landsdækkende Hjemløsestrategi, som 
har til formål at begrænse hjemløsheden i Danmark. På baggrund af den hjemløseprofil, kom-
munen havde i 2009 valgte man i Høje-Taastrup Kommune at arbejde med Hjemløsestrategi-
ens 3. målsætning om at begrænse opholdstiden på forsorgshjem. I 2010-2013 har der været 
iværksat 3 delprojekter til at støtte op om de overordnede mål:  

 

Udredning af borgere på forsorgshjem 

 

Bostøtte og fremskudt sagsbehandling 

 

Etablering af alternative boliger 

Projektperioden og den eksterne finansiering slutter 31-08-2013, hvorefter de indsatser, som 
skal fortsætte overgår til kommunal drift og finansiering. Den 19-06-2012 besluttede Byrådet 
på baggrund af indsatsens gode resultater at forlænge den fremskudte sagsbehandler ind i den 
kommunale drift efter projektperiodens udløb. Den fremskudte sagsbehandler fortsætter såle-
des for kommunal finansiering efter 31-08-2013.  

Der er udarbejdet en slutevaluering for de lokale indsatser under Hjemløsestrategien, som føl-
ger op på den midtvejsevaluering, der blev udarbejdet i juni 2012. Slutevalueringen danner 
desuden grundlag for indstillingerne i denne sag. Herudover er de landsdækkende indsatser og 
resultater i Hjemløsestrategien blevet evalueret af Rambøll.  

Resultater i Hjemløsestrategien 
Hverken i Høje-Taastrup Kommune eller på landsplan er det lykkedes at nå de overordnede 
målsætninger for Hjemløsestrategien. I perioden 2009-2013 er antallet af hjemløse i Danmark 
steget, og det samme gælder antallet af hjemløse i de fleste af Hjemløsestrategi-kommunerne. 
Rambøll peger på, at stigningen er forårsaget af ydre strukturelle forhold såsom den økonomi-
ske krise, stigningen i arbejdsløsheden og den øgede efterspørgsel på de billige lejeboliger. 
Dvs. faktorer, som er uden for Hjemløsestrategiens indflydelse.

 

Tilsvarende har det hverken i 

Høje-Taastrup Kommune eller i de øvrige Hjemløsestrategi-kommuner været muligt at nå mål-
sætningerne for begrænsning af antallet af ophold på forsorgshjem over 120 dage. Alligevel 
har man via metodearbejdet og indsatserne i Hjemløsestrategien opnået en række væsentlige 
resultater. 

Lokale resultater: 

 

 

Antallet af hjemløse Høje-Taastrup borgere holder sig stabilt på 63 fra 2011 til 2013 på 
trods af en generel stigning i hjemløsheden på landsplan i samme periode. 

 

Antallet af Høje-Taastrup borgere på §110-tilbud er reduceret fra 31 i maj 2010 til 8 i 
juni 2013.  

 

Udgifterne til forsorgshjem er reduceret fra 11,2 mio. kr. i 2010 til 6,8 mio. kr. i 2012.  

 

Med Thorsholm er der etableret 10 alternative boliger, som rummer en del af de borge-
re, der ikke kan bo i almindelige boformer.  

 

Der er lavet en business case vedr. Thorsholm, som viser en besparelse på ca. 1 mio. 

kr. årligt og en evaluering, der peger på, at beboerne generelt tilfredse med at bo der. 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

54 

Der er etableret arbejdsgange og samarbejdsaftaler med forsorgshjemmene og kriminalforsor-
gen omkring koordinationen af borgersager ved udskrivning.  

Resultater og erfaringer på landsplan: 

 

 

Hjemløsestrategikommunerne har tilsammen oplevet en betydelig mindre stigning i an-
tallet af hjemløse i perioden 2009-2013 (7%) sammenlignet med de kommuner, der ik-
ke har været med i Hjemløsestrategien (41%). 
  

 

På landsplan fastholder 9 ud af 10 borgere, der har været i et metodeforløb under 
Hjemløsestrategien deres bolig 

 

I den nationale evaluering konkluderes det, at bostøtten virker, idet størstedelen af de 
borgere, der modtager bostøtte, fastholder boligen. Resultaterne for de enkelte meto-
der er beskrevet nærmere i den interne slutevaluering af Hjemløsestrategien. 

 

Størstedelen af borgerne, der er i målgruppen for Hjemløsestrategiens indsatser, kan 
godt bo i en almen bolig, hvis de får den nødvendige støtte. En mindre gruppe har be-
hov for særlige rammer, fx skæve boliger eller botilbud 
  

 

Den største udfordring i forhold til at begrænse hjemløsheden og opholdstiden på for-

sorgshjem, er manglen på billige boliger, som målgruppen kan betale 

 

Antallet af unge hjemløse (18-24 år) er i stigning og udgør en stor udfordring i hele  
landet   

For en uddybning af resultater og erfaringer henvises til slutevalueringen af hjemløsestrategi-
en.  
 
Bostøttens overgang til fremadrettet drift 
Både på landsplan og lokalt har man positive erfaringer med Hjemløsestrategiens bostøtteme-
toder, der har vist sig at fastholde langt de fleste af borgerne i bolig. Høje-Taastrup Kommune 
bør derfor have stor opmærksomhed på at sikre, at de gode resultater fastholdes fremadrettet. 
Derfor anbefales en evaluering om et år på udvalgte parametre.  
 
En sammenligning af ICM-bostøttemetoden, som Hjemløsestrategiens bostøtteteam har arbej-
det efter, og den praksis, der er i Socialpsykiatriens almindelige §85-indsats peger på, at de to 
tilgange ligner hinanden på en lang række områder. Begge steder arbejdes der med udgangs-
punkt i Recovery og Empowerment, og i begge tilgange har bostøttemedarbejderen en koordi-
nerende funktion i forhold til borgerens samlede støtte- og behandlingsmæssige indsats. Der er 
ligeledes et målgruppeoverlap mellem de to indsatser. Det vurderes, at hjemmevejlederindsat-
sen med den nuværende organisering og pædagogiske tilgang overholder metodekravene for 
ICM-bostøtte, og at den derfor er i stand til fremadrettet at varetage §85-støtten for de særligt 
udsatte borgere med komplekse problemstillinger, således at de fortsat fastholder deres bo-
lig.

[1]

    

Hjemløsestrategiens bostøtteteam varetager i dag §85-støtten for 14 borgere. Disse borgere er 
i juni 2013 blevet revisiteret efter det generelle serviceniveau i Social- og Handicapcenteret, og 
deres samlede støttebehov er derefter fastsat til 33 ATA timer pr. uge. Fra 01-09-2013 overta-
ger Socialpsykiatriens Hjemmevejlederkorps §85-støtten for bostøtteteamets borgere. Der er 
derfor behov for at indsatsen tilføres ressourcer svarende til de 33 ekstra timer pr. uge. 

Den pædagogiske ledelse for §85-indsatsen har givet udtryk for, at der kan være et særligt 
behov for ekstra ressourcer og fleksibilitet i overgangsfasen fra midlertidig boform til egen bo-
lig. For fremadrettet at sikre, at §85-indsatsen er tilstrækkelig fleksibel og har ressourcer nok 
til at dække støttebehovet for de borgere, der har behov for ekstra støtte i overgangsfase, til-
føres ressourcer svarende til 10 ekstra etableringspakker pr. år a 25 timer.  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

55 

Den sociale vicevært fremadrettet 
Efter et års tid med en enkelt social vicevært til at varetage både de praktiske og de sociale 
viceværtsopgaver i tilknytning til bomiljøet, har den pædagogiske ledelse for Thorsholm erfa-
ret, at konstruktionen med én enkelt medarbejder er relativt sårbar. Det har medført en del 
praktiske udfordringer, at der ikke har været nogen til at overtage viceværtens opgaver i til-
fælde af ferie eller sygdom. Da der er tale om et bomiljø med relativt komplekse og støttekræ-
vende borgere, har det desuden vist sig ikke at være hensigtsmæssigt kun at have en pæda-
gogisk medarbejder tilknyttet stedet.  

Man ønsker derfor fremadrettet at organisere viceværtsfunktionen anderledes, således at de 
forskellige praktiske og socialpædagogiske opgaver uddelegeres til flere medarbejdere. Social-
psykiatriens vicevært vil fremadrettet varetage vedligehold af de grønne områder, herunder 
græsslåning og klipning af hæk. Snerydning og saltning købes af Driftsbyen for at sikre, at der 
bliver taget hånd om opgaven uanset hvornår behovet opstår.  

Den socialpædagogiske støttefunktion vil fremadrettet blive delt ud på 3 medarbejdere fra 
hjemmevejlederkorpset, hvoraf den ene har et særligt tovholderansvar og bl.a. varetager kon-
takten til boligselskabet og håndværkere. 

Den nye konstruktion beskrives nærmere i økonomiafsnittet.  

 

[1]

 Såfremt caseloaden kommer til at overstige 8 borgere pr. medarbejder, overholdes metode-

beskrivelsen for ICM-bostøtte ikke længere, og man vil i så fald ikke nødvendigvis kunne for-
vente de samme positive resultater for fastholdelse i bolig, som man har set under Hjemløse-
strategien. 

Økonomi 

Bostøtten 
Frem til 31-08-13 har §85-støtten for borgerne i Hjemløsestrategiens bostøtteteam været fi-
nansieret af eksterne projektmidler. Fra 01-09-2013 finansieres borgernes støttetimer af 
kommunen. I forbindelse med sagen om Hjemløsestrategiens forlængelse 19-06-2012 blev det 
besluttet at tilføre 633.000 kr. til videreførelsen af §85 støtte for bostøtteteamets borgere i 
2013 og 1,9 mio. kr. i 2014. På daværende tidspunkt blev det samlede støttebehov for bostøt-
teteamets borgere vurderet til 90 ATA timer pr. uge.  

Efter en revisitation af borgerne i juni 2013, hvor bevillingerne er afstemt med kommunens 
generelle serviceniveau på området, er borgernes samlede støttebehov fastslået til 33 ATA ti-
mer pr. uge. Bevillingen til at videreføre §85-støtten for Hjemløsestrategiens bostøtteteam ef-
ter projektperiodens udløb kan således nedsættes fra 633.000 til 232.000 kr. i 2013 og fra 1,9 
mio. kr. til 709.000 kr. i 2014. 

Det anbefales desuden at hjemmevejlederindsatsen tilføres ekstra ressourcer til §85-støtte i 
forbindelse med etablering i egen bolig, svarende til 10 ekstra forløb årligt á hver 25 timer pr. 
år. Der tilføres således 34.000 kr. til dette formål i 2013 og 103.000 kr. i 2014.  

Den samlede anbefalede bevilling til §85-støtten for bostøtteteamets borgere inkl. etablerings-
pakker kan således nedsættes fra 633.000 kr. til 266.000 kr. i 2013 og fra 1,9 mio. kr. til 
812.000 kr. i 2014.  

Omorganisering af viceværtsfunktionen ved Thorsholm 
Byrådet har årligt afsat 460.557 kr. i det kommunale budget til drift af Thorsholm, herunder 
den sociale og praktiske viceværtsfunktion. Det har imidlertid vist sig umuligt at dække udgif-

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

56 

terne til viceværten samt udgifter til snerydning for det afsatte beløb. Snerydning koster via 
kontrakt med Driftsbyen 40.000 kr. om året.   

Det har dog vist sig muligt at medfinansiere viceværtsfunktionen med ca. 75.000 kr. via den 
husleje som i dag opkræves af beboerne i Thorsholm og som i øvrigt er fastsat af Social- og 
Integrationsministeriet. Det anbefales derfor, at beboerne via huslejen bidrager med ca. 
75.000 kr. til viceværtsfunktionen og snerydning sammen med det af Byrådet afsatte beløb på 
460.557 kr.  

Nedenfor skitseres de samlede opgaver og udgifter i forbindelse med driften af Thorsholm:  

Opgave

 

Netto beløb i kr. pr. 
år

 

Evt. timetal 
pr. uge

 

 Finansiering

 

Pædagogiske basistimer  ca. 286.000 kr. 

Ca. 13  

Kommunale midler til 
drift af Thorsholm 

Drift af servicearealer 
(herunder vand, varme, 
el, renovation, forsik-
ring og planlagt vedli-
geholdelse, mv.) 

31.600 (2014) 

 Kommunale midler til  
drift af Thorsholm 

Øvrige driftsudgifter 
(herunder telefoni, it, 
 og varekøb) 

Ca. 60.000 kr. (baseret 
på udgiftsniveauet i 1. 
halvår 2013. 

Kommunale midler til 
drift af Thorsholm 

Intern administration 
vedr. Thorsholm 

25.364 kr. (baseret på 
2013-priser) 

2,5 

Kommunale midler til 
drift af Thorsholm 

Vedligehold af grønne 
områder 

57.900 (baseret på 
2013-priser) 

  

23.000 (baseret på 
2013 priser) 

5 (ud af i alt 7 
timer pr. uge) 
 
 
Ca. 2  

Kommunale midler til 
drift af Thorsholm 
 
 
Huslejeindtægter 

Snerydning 

40.000 

Huslejeindtægter 

  

Retsgrundlag 

Lov om social service §85 

Almenboligloven samt Bekendtgørelse om tilskud til fremme af udviklingen af almene boliger til 
særligt udsatte grupper (skæve boliger). 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

57 

Politik/Plan 

Høje-Taastrup Kommunes Hjemløseplan blev vedtaget af Byrådet 22-06-2009 og godkendt af 
Socialministeriet pr. 08-09-2009. 
Byrådet godkendte pr. 19-06-2012 forlængelsen af Hjemløsestrategien og dens indsatser i pe-
rioden 01-01-2013 – 31-08-2013, samt en permanentgørelse af den fremskudte sagsbehandler 
for kommunale midler efter 31-08-2013. 

Information 

Ingen bemærkninger 

Høring 

DAB skal godkende det seneste huslejebudget for Thorsholm, som økonomien i denne sag er 
baseret på. Indstillingen til viceværtskonstruktionen er således under forudsætning af, at DAB 
godkender budgetjusteringerne.  

Udsatterådet og Handicaprådet 

Vurdering 

Administrationen vurderer, at det er en del af kommunens forpligtelser efter Servicelovens §85 
at varetage den fremadrettede støtte for de borgere, der frem til 31-08-2013 er tilknyttet 
Hjemløsestrategiens bostøtteteam. Det vurderes, at den nuværende ICM-bostøttemetode i høj 
grad ligner den praksis, der er i Socialpsykiatriens øvrige §85-indsats, hvorfor bostøtten for 
alle borgere inden for det brede socialt udsatte område fremadrettet kan varetages af Social-
psykiatriens hjemmevejlederteam.  

Administrationen vurderer desuden, at en tilførsel af ressourcer til flere etableringsforløb i 
hjemmevejlederindsatsen fremadrettet vil kunne sikre fleksibiliteten og behovet for ekstra støt-
tetimer i overgangen mellem midlertidig boform og egen bolig. 

Det vurderes desuden, at den fremlagte viceværtskonstruktion er mindre sårbar og dermed 
mere driftssikker end den tidligere enkelte sociale vicevært. Samtidig er den foreslåede kon-
struktion økonomisk forsvarlig, idet beboerne via huslejebetalingen bidrager til den praktiske 
del af viceværtsfunktionen.  

Endelig vurderer administrationen, at der arbejdes videre med Housing First (Housing first 
princippet består i, at der tidligt i et indsatsforløb for hjemløse etableres en stabilisering af bo-
ligsituationen i form af en permanent boligløsning samtidig med at der gives den fornødne in-
dividuelle sociale støtte til den enkelte), og at evaluere indsatsernes overgang til drift og den 
aktuelle hjemløsesituation i kommunen i efteråret 2014. Dette for at sikre at de gode resultater 
også fastholdes fremadrettet. 

  

  

  

 

 

 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

58 

Indstilling 

Administrationen indstiller, at: 

1.

 

Der arbejdes videre med Housing First efter 31-08-2013, 

2.

 

Bostøtten videreføres af hjemmevejlederkorpset i Socialpsykiatrien, men på et lavere 
niveau end det Byrådet besluttede i juni 2012. Det indebærer at budgettet (inklusive 
etableringspakker) til §85 bostøtte for hjemløse nedsættes fra 633.000 kr. til 266.000 
kr. i 2013 og fra 1,9 mio. til 812.000 kr. årligt fra 2014,  

3.

 

mindreudgiften på 367.000 kr. i 2013 og 1.088.000 i 2014 og fremover tilføres kasse-
beholdningen 

4.

 

Den sociale viceværtsfunktion omorganiseres, således at hhv. de sociale og praktiske 
opgaver fordeles på flere medarbejdere. 

5.

 

Der udarbejdes en ny evaluering på driftssituationen i august 2014, som evaluerer ud-
viklingen på følgende punkter:   
 
a) udviklingen i antallet af Høje-Taastrup borgere på forsorgshjem 
b) udviklingen i opholdstiden for Høje-Taastrup borgere på forsorgshjem 
c) Fastholdelse af boligen for de borgere, der har modtaget bostøtte via Hjemløsestra-
tegiens bosøtteteam 
e) Fastholdelse af boligen for de §110-borgere, der flytter i egen bolig, og som ikke er 

blevet visiteret til bostøtte. 

 Der blev udleveret høringssvar fra Handicaprådet. 

  

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 13-08-2013 

Fraværende: Steffen Mølgaard Hansen, Hugo Hammel 

Anbefales. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales. 

  

  

Bilag: 

1  Åben  Slutevaluering Hjemløsestrategien 

123918/13 

2  Åben  Høringssvar Handicapråd SSU 13.8.13 

194710/13 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

59 

21.  I - Ansøgning om godkendelse af finansiering, huslejeforhøjel-
se samt kommunal garanti i forbindelse med køkkenmodernisering 

i Sønderby - SSU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Social- og Sundhedsudvalget I 

Sagsnr.:  13/5725 

 

 

Sagsfremstilling 

Taastrup Almennyttige Boligselskab (TAB) har søgt om godkendelse af finansiering, huslejefor-
højelse samt 100 % kommunal garanti i forbindelse med køkkenmodernisering i Sønderby.   

Sønderby er opført i 1993, og de i alt 195 boliger omfatter både etage- og rækkehuse. 

Afdelingen har godkendt at ordningen finansieres ved udlæg af afdelingens midler med en pulje 
på 1 mio. kr. I tilfælde af, at afdelingens likviditet ikke rækker, ønsker afdelingen at puljen 
fortsættes via optagelse af et 10 årigt realkreditlån. BRF Kredit har vurderet ejendommen, og 
oplyser at optagelse af et realkreditlån kræver 100% kommunal garanti. 

Den enkelte lejer vælger selv, om køkkenforbedringen skal udføres i boligen mod en lejeforhø-
jelse. Hvis en lejer flytter efter at have fået nyt køkken, skal den nye lejer fortsætte betalingen 
til lånet er færdigbetalt. Der kan moderniseres for max. 50.000 kr., som tilbagebetales via et 
månedligt lejetillæg i 10 år. Lejetillægget udgør ca. 516 kr. om måneden ved lån af 50.000 kr. 
og er baseret på en ydelsesprocent på et 10 årigt realkreditlån.  

Begrundelsen for at lade ydelsesprocenten svare til, hvad det koster ved fremmedlån er den, at 
såfremt afdelingen ikke længere har tilstrækkelige henlæggelser til at finansiere puljen via lån 
af egne midler, og i stedet vil fortsætte ordningen via fremmedfinansiering, så vil beboerne 
være stillet lige hvad angår lejetillæggets størrelse.  

For budgetåret 2012-13 er den gennemsnitlige husleje 992 kr. pr. m

2

. Hvis lejeren bruger max. 

beløbet på de 50.000 kr., og dermed skal betale et lejetillæg på 516 kr. vil huslejen stige med 
mellem 6 og 8%.  

For en 2 rums bolig på 75,42 m

2

 betyder det, at huslejen i 2012/13 prister stiger fra 6.356 til 

6.872 kr. pr. måned svarende til 8,1%. For en 4 rums bolig på 98,12 m

2

 stiger huslejen fra 

7.882 kr. pr. måned til 8.398 kr. pr. måned svarende til 6,5%. 

Afdelingsmødet i Sønderby har på et afdelingsmøde 29-01-2013 besluttet, at lejerne i afdelin-
gen skal have mulighed for at få udskiftet køkkener. Organisationsbestyrelsen har efterfølgen-
de 19-02-2013 godkendt køkkenprojektet. 

Økonomi 

Der er i afdelingen ikke plads inden for lånegrænsen på grund af den indestående belåning, 
hvorfor lånet kun kan ydes, såfremt der gives 100% kommunal garanti.  

Høje-Taastrup Kommune har p.t. garanteret for 19.072.000 kr. i Sønderby i forbindelse med et 
tidligere projekt for udskiftning af døre og vinduer i afdelingen.  

Retsgrundlag 

Lov om almene boliger. Lejeforhøjelser som følge af forbedringsarbejder skal godkendes af by-
rådet når lejeforhøjelsen inden for et regnskabsår overstiger 5% af lejen.  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

60 

Politik/Plan 

Ingen bemærkninger.  

Information 

Ingen bemærkninger.  

Høring 

Ingen bemærkninger. 

Vurdering 

Administrationen vurderer, at ansøgningen kan godkendes.  

Køkkenerne i afdelingen er 20 år gamle, så en del køkkener vil være slidte, uden at der er tale 
om misligholdelse.  

Ordningen vil primært blive finansieret via afdelingens udlæg af egne midler, idet afdelingen 
har afsat en pulje på 1 mio. kr. af afdelingens midler til ordningen. Kun i tilfælde af, at afdelin-
gens likviditet ikke rækker, ønsker afdelingen at optage et lån på 500.000 kr.  

Indstilling 

Administrationen indstiller, at  

1.

 

ansøgning om projekt for individuel udskiftning af køkkener i afdeling Sønderby god-
kendes 

2.

 

huslejen kan forhøjes med op til 516 kroner pr. måned i 10 år, hvilket svarer til en 
stigning på mellem 6 og 8 % afhængigt af boligens størrelse 

3.

 

såfremt afdelingens likviditet (1 mio. kr.) til ordningen ikke rækker, kan der optages et 

10 årigt realkreditlån på 500.000 kr. med 100% kommunal garanti  

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 13-08-2013 

Fraværende: Steffen Mølgaard Hansen, Hugo Hammel 

Anbefales. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales. 

  

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

61 

22.  I - Revideret skema B på grund af arealjusteringer i de tre bo-
ligafdelinger på Taastrup Torv med henholdsvis 16 og 5 familiebo-

liger samt 12 ældreboliger med serviceareal - SSU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Social- og Sundhedsudvalget I  

Sagsnr.:  10/26821 

 

 

Sagsfremstilling 

Byrådet godkendte 29-01-2013 et revideret skema B for 16 familieboliger samt 12 ældreboli-
ger (handicapegnede boliger) med tilhørende serviceareal ved Taastrup Torv. Skema B for de 5 
familieboliger blev godkendt 29-01-2013.  

Boligforeningen 3B fremsender nu ændringer til projektet, idet arealet for et teknikrum ved en 
fejl ikke var medregnet i det støtteberettigede areal. 

Projektet er i forbindelse med færdiggørelse af detailprojektet justeret så det reelle teknikrum-
sareal udgør 31 m

2

. Endvidere er arealet af svalegange, der fungerer som adgangsareal til de 

enkelte boliger, reduceret. Den reelle forøgelse i forhold til det, i skema B, godkendte areal bli-
ver på i alt 25 m

2

 fordelt på de tre boligafdelinger. Det nye BBR areal udgør således 2.874 m

2

 

hvilket også svarer til det støtteberettigede areal.  

Arealændringen medfører en ganske lille ændring af boligarealet for såvel familieboliger som 
for ældreboligerne. Der er ingen ændringer i forhold til servicearealet.  

Alle de arealmæssige justeringer af såvel familieboliger som af ældreboligerne skyldes dels at 
teknikrummet medregnes, og dels at svalegangsarealet er ændret. Selve boligernes fysiske 
størrelse har ikke ændret sig, men ved beregning af støtteberettiget areal er teknikrum og det 
samlede adgangsareal fordelt på de tre boligafdelinger.  

De 16 familieboliger er forøget med 17 m

2

. Udgifterne fordeler sig således: 

  

Skema A 

Skema B 

Rev. Skema B 
29-01-2013 

Rev. Skema B 
august 2013 

Grundudgifter 

8.613.000 kr.  

9.498.000 kr. 

9.169.000 kr.  9.271.000 kr.   

Håndværkerudgifter 

18.492.000 kr.   22.633.000 kr.   21.410.000 kr.   21.647.000 kr.  

Omk. og gebyrer 

3.042.000 kr.  

4.197.000 kr. 

4.301.000 kr. 

4.347.000 kr.  

I alt 

30.147.000 kr.   36.328.000 kr.   34.880.000 kr.   35.265.000 kr.  

  

  

 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

62 

De 5 familieboliger er forøget med 5 m

2

. Udgifterne fordeler sig således: 

 

Skema A 

Skema B 

Rev. Skema B 
august 2013 

Grundudgifter 

2.969.000 kr.  

2.850.000 kr.  2.880.000 kr.   

 Håndværkerudgifter 

7.001.000kr.  

6.721.000kr. 

6.792.000 kr.  

 Omk. og gebyrer 

  1.385.000 kr.  

1.330.000 kr.  1.343.000 kr.   

I alt  

11.335.000 kr.   10.901.000 kr.  11.015.000 kr.   

  

De 12 ældreboliger inkl. fællesareal er forøget med 3 m

2

. Udgifterne fordeler sig således:  

  

Skema A 

Skema B 

Rev. Skema B 
29-01-2013 

Rev. Skema B 
august  

Grundudgifter 

5.779.000 kr.   5.088.000 kr.  

5.088.000 kr.   5.107.000 kr.   

Håndværkerudgifter 

12.020.000 kr.   14.829.000 kr.   14.829.000 kr.  14.885.000 kr.   

Omk. og gebyrer 

2.230.000 kr.   2.528.000 kr.  

2.500.000 kr.   2.508.000 kr.   

I alt 

 20.029.000 kr.   22.445.000 kr.   22.417.000 kr.  22.500.000 kr.   

Huslejen er uændret for alle tre boligafdelinger. Lejen forventes, at blive henholdsvis 1.033 
kr./m

2

/år ekskl. forbrugsudgifter for de 16 familieboliger, 1.002 kr./m

2

/år ekskl. forbrugsudgif-

ter for de 5 familieboliger, samt 1.213 kr./m

2

/år ekskl. forbrugsudgifter for ældreboligerne. 

Boligforeningen 3B ønsker på længere sigt, at lægge de to familieboligafdelinger sammen til en 
afdeling. 

Anskaffelsessummen er 22.738 kr. pr. m

2

 for de 16 familieboliger, 22.710 kr. for de 5 familie-

boliger, og 27.917 kr. pr. m

2

 for ældreboligerne, hvilket ligger indenfor det maksimumsbeløb 

inkl. energitillæg, der er fastsat af staten, og som kommunen skal overholde, når der gives til-
sagn på grundlag af skema B.  

Indeksregulering af entreprisesummen efter fastprisperiodens udløb kan imidlertid medtages i 
anskaffelsessummen udover maksimumbeløbet. 

Byrådet godkendte skema A 14-12-2010, hvor grundkapitallånet på daværende tidspunkt var 
på 7%. Sagen har efterfølgende afventet, at Boligforeningen 3B kunne dokumentere endelig 
tinglyst adkomst til arealet, og byggeriet er dermed påbegyndt senere end sædvanligt. Der bli-
ver derfor tale om en overskridelse af fastprisperioden. Der er afsat 492.000 kr. til indeksering 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

63 

af entreprisesum udover fastprisperioden for de 16 familieboliger og 195.000 kr. for de 5 fami-
lieboliger samt 416.000 kr. for ældreboligerne. 

Økonomi 

Da de tre boligafdelinger samlet set bliver 25 m

2

 større, forhøjes anskaffelsessummen med dis-

se m

2

.  

Den kommunale forpligtelse omfatter et grundkapitallån på 10% (for de ekstra 25 m

2

) af an-

skaffelsessummen, samt en garanti for den del af ejendommens værdi (markedsværdien), som 
ligger ud over 60 % heraf.  

Det samlede grundkapitallån for de 16 familieboliger bliver på 2.482.198 kr. Byrådet godkend-
te i forbindelse med skema B en udgiftsbevilling på 2.701.895 kr. idet en del af grundkapitallå-
net på daværende tidspunkt var på 14% af anskaffelsessummen. 

Det samlede grundkapitallån for de 12 ældreboliger bliver på 1.596.776 kr. Byrådet godkendte 
i forbindelse med skema B en udgiftsbevilling på 1.618.069 kr., idet en del af grundkapitallånet 
på daværende tidspunkt var på 14% af anskaffelsessummen. 

Det samlede grundkapitallån for de 5 familieboliger bliver på 1.101.500 kr. Byrådet godkendte 
i forbindelse med skema B en udgiftsbevilling på 1.090.080 kr. 

Arealjusteringerne medfører derfor samlet set ikke forhøjelse af udgiftsbevillingen.  

Garantien er beregnet af det långivende realkreditinstitut til: 

16 familieboliger: 61,85% af lånebeløbet på 34.881.000 kr.  

12 ældreboliger: 61,55% af lånebeløbet på 22.417.000 kr. 

5 familieboliger:  60,77% af lånebeløbet på 10.901.000 kr. 

Der gælder ingen regler eller begrænsninger i, hvor stor en betaling for overskridelsen af fast-
prisperioden, der kan aftales mellem bygherren og entreprenøren, men enhver overskridelse, 
der godkendes endeligt ved skema C, udløser den for tilsagnet gældende finansiering, herun-
der et større kommunalt grundkapitallån og større kapitaludgifter. Det anbefales på den bag-
grund, at Boligforeningen 3B, i forbindelse med fremsendelse af skema C, anmodes om at do-
kumentere overskridelsen af fastprisperioden ved, at deres revisor i sin revisionserklæring for-
holder sig til den aftalte overskridelse af fastprisperioden.  

Retsgrundlag 

Lov om almene boliger.  

Politik/Plan 

Lokalplan 1.71. 

Information 

Ingen bemærkninger.  

Høring 

Ingen bemærkninger. 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

64 

Vurdering 

Byrådet giver på statens vegne tilsagn til ydelsesstøtte til etablering af almene boliger. 

Projekters anskaffelsessum er bindende ved godkendelsen af skema B, men Byrådet har mu-
lighed for at godkende projektændringer og merudgifter efter projektets påbegyndelse. 

Boligforeningen 3B kan ikke påtage sig at betale for de ekstra 25 m

2

, idet Boligforeningen der-

med ville yde støtte til en afdeling, som ikke er i drift, hvilket der ikke er hjemmel til.  

Situationen vanskeliggøres samtidig ved at boligerne opføres ovenpå Taastrup Bycenter, der er 
udviklet i samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommune og Sophienberg Ejendomsudvikling 
A/S, og byggeriet er allerede igangsat. Der er således ikke de store muligheder for at ændre på 
projektet eller at stoppe projektet. Boligforeningen har forsøgt, at imødekomme fejlen ved at 
justere arealet på svalegangene, således at de ekstra m

2

 nu er reduceret til 25 m

2

Administrationen anbefaler på denne baggrund at sagen godkendes. 

Indstilling 

Administrationen indstiller, at 

1.

 

revideret skema B godkendes med en endelig anskaffelsessum på henholdsvis 
35.265.000 kr. for de 16 familieboliger, 22.500.000 kr. for de 12 ældreboliger samt 
11.015.000 kr. for 5 familieboliger.  

2.

 

kommunalt grundkapitallån på henholdsvis 2.482.0198 kr. for de 16 familieboliger samt 
1.596.776 kr. for de 12 ældreboliger og 1.101.500 kr. for de 5 familieboliger godken-
des.  

3.

 

udgiftsbevillingen givet på politikområde Byfornyelse og boligsociale aktiviteter (441), 
konto 8 justeres i overensstemmelse med de nye arealer.  

4.

 

Boligforeningen 3B i forbindelse med fremsendelse af skema C, anmodes om, at doku-
mentere overskridelsen af fastprisperioden ved at deres revisor i sin revisionserklæring 

forholder sig til den aftalte overskridelse af fastprisperioden. 

Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Laurids Christensen, Steffen Mølgaard Hansen, Annette Johansen, Mette Sønder-
gaard Pedersen 

Anbefales, idet der tilføjes et nyt punkt  

5. Social- og Sundhedsudvalget ser med bekymring på prisstigningerne i sagen. 

  

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefaler Social- og Sundhedsudvalgets indstilling. 

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

65 

23.  I - Endelig godkendelse af ny børne- og ungepolitik - ISU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Institutions- og Skoleudvalget I 

Sagsnr.:  12/21055 

 

 

Sagsfremstilling 

Den ny børne- og ungepolitik skal være med til at realisere Udviklingsstrategiens tema om 
”uddannelse” og skal således sikre det lange perspektiv på udviklingen af et samstemt 0-18 års 
område. Politikken udgør den overordnede ramme for, hvordan der skal arbejdes og prioriteres 
på børne- og ungeområdet i de kommende år.  

Vision og temaer 

Børne- og ungepolitikken tager udgangspunkt i en overordnet vision, der har et 12 årigt per-
spektiv: 

I Høje-Taastrup Kommune skal børn og unge udvikles og udfordres, så de trives og lærer mest 
muligt uanset forudsætninger.

 

Høje-Taastrup Kommune skal være en uddannelseskommune, hvor det er afgørende at

 

 

alle børn og unge indgår som en aktiv del af et fællesskab

 

 

alle børn og unge oplever helhed og sammenhæng i deres hverdag og bliver klar til li-
vet

 

 

vi har en af Danmarks bedste folkeskoler

 

 

alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse og har forudsætninger for at fortsætte 

på en erhvervsrettet eller akademisk videre uddannelse.

 

I 2013-2016 er der fokus på 5 temaer, der hver især skal understøtte, at vi arbejder frem mod 
visionen. Temaerne kan ikke ses adskilt, men er hinandens forudsætninger. For hvert tema er 
der opstillet 4 årige mål, en række succeskriterier og indsatser. 

Politikkens 5 temaer er: 

 

Trivsel og fællesskaber 

 

Børn og unge skal lære endnu mere 

 

Forældresamarbejde 

 

Sammenhæng og helhed i børn og unges liv 

 

Udviklingsmuligheder for alle 

Børne- og ungepolitikken er den overordnede ramme for flere projekter, hvis indsatser alle skal 
være med til at skabe et løft af 0-18 års området. Det drejer det sig blandt andet om: 

 

Programmet Morgendagens børne- og ungeliv, der består af 18 underliggende projek-
ter. 

 

Forebyggelsesstrategi for børn og unge i udsatte  

 

Handleplan for ”Uddannelse til alle” 

 

Strategi for indsatsen mod ungdomskriminalitet (lovkrav, at alle kommuner har en plan 

på dette område) 

Efter Byrådets 1. behandling af politikken i marts 2013 har politikken været i høring. 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

66 

Opsamling på høringssvar 

Der har været stor interesse for at kommentere på politikudkastet, og der er modtaget knap 
40 høringssvar. For at kunne gennemarbejde høringssvarene og justere politikken på baggrund 
af svarene, er den endelige godkendelse af børne- og ungepolitikken skubbet fra juni til au-
gustmøderækken. Der er vedlagt et samlet overblik over input fra høringssvarene med admini-
strationens vurderinger, hvor det også fremgår, hvilke bemærkninger der har givet anledning 
til justeringer i politikken. Høringssvarene er også vedlagt i deres fulde længde som bilag. 

Administrationen har således på baggrund af høringssvarene justeres politikken på en række 
områder. Blandt andet er det blevet tydeliggjort, at indsatserne i Morgendagens børne- og un-
geliv og Forebyggelsesstrategien også peger frem mod børne- og ungepolitikkens vision. Poli-
tikken er vedhæftet med rettelsesmarkeringer, så det tydeligt kan ses, hvor politikken er juste-
ret. 

Der er fire forhold, der er gået igen i mange af høringssvarene: 

1. Inklusion 

Flere af høringssvarene gjorde opmærksom på, at det var uhensigtsmæssigt, at termerne ”in-
kluderende” og ”ikke-ekskluderende” begge anvendes i politikken. Politikken er derfor justeret, 
så det kun er termen ”inkluderende” der anvendes. 

2. Ressourcer 

Der er flere steder udtrykt bekymring om, hvorfra ressourcerne til at gennemføre politikkens 
indsatser skal komme. Det skal i den forbindelse bemærkes, at børne- og ungepolitikken ikke 
lægger op til, at der kommer en mængde nye opgaver, men at der skal ske en udvikling af 
kerneopgaverne på 0-18 års området. Det betyder måske, at nogle opgaver bortfalder, skal 
udføres på en anden måde end tidligere, eller kobles sammen på nye mere hensigtsmæssige 
måder. 

Byrådet har afsat 30 mio. kr. i en pulje til kvalitetsudvikling og læringsmiljøer i perioden 2011 
– 2014. Puljen er indtil videre blandt andet brugt til fusionsaktiviteter på de sammenlagte sko-
ler, profilskoleforsøget på Gadehaveskolen, styrkelse af skolernes IT, kompetenceudvikling  af 
1700 medarbejdere (indførelse af SP-modellen) samt pædagogisk opgradering af udearealer.  

Børne- og ungepolitikken skal nu omsættes i konkrete handlinger. Ledere af dagtilbud, skoler 
og klubber skal i dialog med medarbejdere og bestyrelse finde ud af, hvordan politikkens visio-
ner og mål får liv hos dem. 

3. Tværgående samarbejde 

Nogle giver udtryk for, at det kræver et endnu tættere tværgående samarbejde, for at nå bør-
ne- og ungepolitikkens vision.  

Kommunens fagområder er allerede tæt koblet sammen i arbejdet med børne- og ungepolitik-
ken og i Programmet Morgendagens børne- og ungeliv, netop for at sikre, at områderne sam-
arbejder til børn og unges bedste.  

Endvidere implementeres, efter sommerferien, en samarbejdsmodel, der tydeliggør ansvar, 
forventningsafstemning og arbejdsfordeling mellem PPR og almenområdet. Modellen vil være 
med til at styrke og støtte op om det tværgående samarbejde. 

4. Måling og opfølgning 

Der opleves en generel opbakning til, at politikken indeholder en række mål, succeskriterier og 
indsatser. Nogle udtrykker bekymring for, hvordan der vil blive målt og fulgt på disse. 

De enkelte dagtilbud, skoler, klubber og øvrige aktører skal nu finde ud af, hvordan politikkens 
visioner og mål får liv hos dem. Derudover skal der fokus på, hvordan der følges op på politik-

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

67 

kens mål og succeskriterier. Resultater og effekter af indsatsen skal måles og drøftes, så det 
sikres, at de ønskede forandringer når ud til barnet, den unge og forældrene. Der vil i efteråret 
2013 blive arbejdet med, hvordan målingen og opfølgningen konkret skal ske. Endvidere vil 
Byrådet have en drøftelse af, hvad der er kvalitet på børne- og ungeområdet. 

Andet input er givet videre til relevante fagområder eller vil indgå i det videre arbejde med im-
plementering af politikken.  

Implementering af børne- og ungepolitikken 

For at sikre, at børne- og ungepolitikken får liv, iværksættes i efteråret tiltag, der skal under-
støtte, at politikken kommer til at gøre en forskel og give en reel forandring for kommunens 
børn og unge.  

Institutions- og skoleudvalget vil løbende få status på fremdriften i politikkens indsatser. I den 
forbindelse arrangeres i efteråret en temadrøftelse for udvalget om, hvordan kvaliteten på bør-
ne- og ungeområdet fremadrettet defineres og måles. 

Økonomi 

De aktiviteter, der iværksættes for at nå målene i Børne- og ungepolitikken, kan holdes inden 
for de givne budgetter på driftsområderne: Institutions- og skolecentret, Fritids- og kulturcent-
ret, Børne- og ungerådgivningscentret samt Pulje til kvalitetsudvikling. 

Oversigt over aktiviteter er vedlagt som bilag. 

Retsgrundlag 

Ingen bemærkninger. 

Politik/Plan 

Ingen bemærkninger. 

Information 

Når børne- og ungepolitikken er vedtaget gøres den tilgængelig på kommunens hjemmeside og 
opslås som nyhed på kommunens Facebook.  

Som et led i kommunens digitaliseringsstrategi, vil politikken ikke blive udgivet ”på papir”. Den 
vil selvfølgelig være tilgængelig i en printvenlig version på hjemmesiden, hvis nogle har behov 
for at have en papir-udgave. 

Efter sommerferien – i forbindelse med implementeringen – vil der blive ”slået på tromme” for 
politikken i forskellige sammenhænge. Det vil blandt andet formidlingsmæssigt blive fremhæ-
vet, hvilke indsatser der skal være med til at realisere børne- og ungepolitikken.  

Høring 

Forældre, børn, unge og medarbejdere har i efteråret 2012 haft mulighed for at deltage i dia-
logmøder om den kommende børne- og ungepolitik. Samtidig var der i 3 uger debat på kom-
munens Facebook side rettet mod unge. Input fra arrangementerne er inddraget i arbejdet 
med børne- og ungepolitikken. 

Efter Byrådets 1. behandling af politikken i marts 2013 har politikken været i høring hos foræl-
drebestyrelser, klubbestyrelser, områdebestyrelser, MED-udvalg i dagtilbud, skoler og klubber 
samt i klubråd og elevråd samt hos Følgegruppen (de faglige organisationer). Endvidere har 
politikken været i høring hos andre relevante parter fx Handicaprådet, Integrationsrådet, sam-
råd på fritids- og kulturområdet samt ADHD foreningen, Autismeforeningen m.fl. 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

68 

Politikken har været i høring fra den 21. marts. Høringsperioden blev på grund af lockout på 
lærerområdet forlænget fra 17. april til 17. maj. 

Vurdering 

Børne- og ungepolitikken har en direkte kobling til Udviklingsstrategiens tema om Uddannelse. 
Derudover er politikken baseret på en række analyser og der har været en bred inddragelse af 
forældre, børn og unge samt medarbejdere i tilblivelsesprocessen.  

Generelt opleves, at der i høringsfasen har været opbakning til børne- og ungepolitikken og 
arbejdet for at gennemføre de tanker, der ligger i den. 

Høringsfasen har bidraget med en række synspunkter og forslag. Noget input er indarbejdet i 
politikken og andet vil indgå i den implementering af politikken, der starter op i efteråret 2013. 

Børne- og ungepolitikken skal være med til at sikre, at der skabes en reel forandring for kom-
munens børn og unge, så alle børn og unge udvikles og udfordres, så de trives og lærer mest 
muligt, uanset forudsætninger. 

Det er Administrationens vurdering, at børne- og ungepolitikken kan udgøre et solidt funda-
ment, for den fortsatte udvikling af 0-18 års området.

 

 

Indstilling 

Administrationen indstiller, at udkast til børne- og ungepolitik vedtages endeligt. 

Beslutning i Institutions- og Skoleudvalget den 14-08-2013 

Fraværende: Steffen Mølgaard Hansen, Daniel Donoso 

Anbefales. 

  

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales. 

  

  

Bilag: 

1  Åben  Børne- og ungepolitik - inkl. bemærkniger fra høring 

136084/13 

2  Åben  Oversigt over høringssvar til forslag til børne- og ungepolitik 2013 

116719/13 

3  Åben  Børne- og ungepolitik - aktiviteter 

49119/13 

4  Åben  Udkast til Børne- og ungepolitik 

177021/13 

5  Åben  Alle høringssvar Børne- og ungepolitik 

144493/13 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

69 

24.  I - Fælles 3-årig ferieplan for skoleårene 2014/15, 2015/16 og 
2016/17 - ISU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Institutions- og Skoleudvalget I 

Sagsnr.:  10/23321 

 

 

Sagsfremstilling 

Administrationen har siden skoleåret 2005/06 udarbejdet fælles 3-årige ferieplaner for skoler-
ne.  

Den nuværende ferieplan udløber til sommerferien 2014, og derfor har administrationen udar-
bejdet ny 3-årig ferieplan for de kommende skoleår. 

Økonomi 

Ingen bemærkninger. 

Retsgrundlag 

Folkeskoleloven og Byrådets beslutning. 

Politik/Plan 

Ingen bemærkninger. 

Information 

Skolerne orienteres om Byrådets beslutning og den 3-årige ferieplan publiceres på kommunens 
hjemmeside. 

Høring 

Forslag til ny 3-årig ferieplan har været udsendt til høring i skolebestyrelser og Lokal-MED på 
skolerne, samt i Sektor-MED for institutions- og skoleområdet.  

Der har været et generelt ønske om, at de 3 skoleår har 200 skoledage hvert år, og ikke som 
hidtil et gennemsnit på 200 skoledage over den 3-årige periode. Dette er taget til efterretning. 

Vurdering 

Administrationen vurderer, at det fortsat er hensigtsmæssigt at fastholde en fælles ferieplan 
for kommunens skoler. Hermed tilgodeses familier med børn på forskellige skoler ved at have 
de samme ferieperioder, der også tager hensyn til de generelle lukkedage på bl.a. dagområdet. 

 

 

2014/15

 

2015/16

 

2016/17

 

Første skoledag 

11. august 2014 

10. august 2015 

11. august 2016 

Efterårsferie (uge 42) 

13.-17.oktober 2014  12.-16. oktober 2015  17.-21. oktober 2016 

Juleferie 

23. december 2014- 

21. december 2015- 

23. december 2016- 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

70 

(begge dage incl.) 

2. januar 2015 

1. januar 2016 

2. januar 2017 

Vinterferie (uge 8) 

16.-20. februar 2015  22.-26. februar 2016 

20.-24. februar 2017 

Påskeferie 

30.marts–6.april 
2015 

21.- 28. marts 2016 

10.-17. april 2017 

Bededag 

1.maj 2015 

22. april 2016 

12. maj 2017 

Kr. Himmelfart 

14.-15. maj 2015 

5.-6. maj 2016 

25.-26. maj 2017 

2. pinsedag 

25. maj 2015 

16. maj 2016 

5. juni 2017 

Grundlovsdag 

5. juni 2015 

 5. juni 2016 

Sidste skoledag 

26. juni 2015 

24. juni 2016 

23. juni 2017 

I alt  

200 skoledage 

200 skoledage 

200 skoledage 

  

Indstilling 

Administrationen indstiller, at fælles 3-årig ferieplan for skoleårene 2014/15, 2015/16 og 
2016/17 godkendes. 

  

Beslutning i Institutions- og Skoleudvalget den 14-08-2013 

Fraværende: Steffen Mølgaard Hansen, Daniel Donoso 

Anbefales. 

  

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales. 

  

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

71 

25.  I - Godkendelse af Forebyggelsesstrategi for børn og unge i 
udsatte positioner - ISU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Institution- og Skoleudvalget 

Sagsnr.:  11/1665 

 

 

Sagsfremstilling 
Baggrund

 

Byrådet vedtog i maj 2011 Høje-Taastrup Kommunes deltagelse i Projekt Forebyggelseskom-
muner, der støttes med midler fra Social- og Integrationsministeriet. Høje-Taastrup Kommune 
er udpeget af ministeriet sammen med fem andre kommuner. Projektperioden løber indtil ud-
gangen af 2014.  
  
Institutions- og Skoleudvalget blev i februar 2012 orienteret om en status på projektet.  
Projektets formål er at udvikle en sammenhængende og helhedsorienteret forebyggelsesstra-
tegi for udsatte børn, unge og deres familier. Denne mødesag er den endelige godkendelse af 
forebyggelsesstrategien.  
  

Strategien fokuserer på to aspekter af forebyggelse: 

1. Forebyggelse af anbringelse udenfor hjemmet 
2. Forebyggelse af eksklusion fra almenområdet 

Strategiens udgangspunkt er en kortlægning af kommunens igangværende indsatser overfor 
målgruppen. Formålet er at koordinere og kvalificere indholdet af disse indsatser og bringe 
dem sammen til en strategisk helhed.  

Forebyggelsesstrategien er udviklet sideløbende med kommunens nye Børne- og Ungepolitik, 
så der sikres en rød tråd i fokus, indsatser og aktiviteter. Strategiens indsatser understøtter 
endvidere arbejdet med Morgendagens Børne- og Ungeliv. 

Strategiens vision, indhold og temaer:

 

Forebyggelsesstrategien tager udgangspunkt i en overordnet vision, der har et 12-årigt per-
spektiv: 

Høje-Taastrup er en kommune, hvor alle børn og unge udvikler sig og udfordres, så de trives 
og lærer mest muligt uanset forudsætninger.

 

Strategien består af tre indsatsområder, som hver især har betydning for børn og unges triv-
sel, læring og udvikling:  

1. Inkluderende fællesskaber 
2. Overgange i børn og unges liv 
3. Tidlig indsats omkring børn og unge i mistrivsel – fokus på netværksmøder 

  
Derudover er 

tværprofessionelt samarbejde 

og 

forældresamarbejde

 et gennemgående fokus i 

alle tre indsatsområder. 

 

 

Opsamling på høringssvar

 

Der er modtaget høringssvar fra sektor MED-udvalg i Institutions- og Skolecentret, Fritid- og 
Kulturcentret, Børne- og Ungerådgivningscentret, BUPL og Danmarks Lærerforening. Det over-
ordnede indtryk i høringssvarerne er, at forebyggelsesstrategien har mange gode hensigter om 
inklusion, overgange og børn og unge i mistrivsel. Strategien giver gode forklaringer på begre-

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

72 

ber og henvisninger til værktøjer, der underbygger børne- og ungepolitikken. Strategien er 
overskuelig og et nemt arbejdsværktøj til fagpersonerne.  
  
For at skabe overblik over input fra høringssvarene vedlægges en oversigt over høringssvarene 
og administrationens vurderinger til de enkelte høringssvar. 

 

 

Administrationen har på baggrund af høringssvarene justeret forebyggelsesstrategien, så ven-
dingen ”ikke-ekskluderende” erstattes af ”inkluderende” og ensartes hele vejen igennem stra-
tegien. Andre inputs vil indgå i det videre arbejde med implementering af forebyggelsesstrate-
gien.  

 

 

Opfølgning og effektmåling

 

Effektmåling og opfølgning på indsatserne prioriteres højt i projektet. Deloitte er ekstern eva-
luator gennem hele projektperioden. 
  
For hvert indsatsområde er der opstillet ét overordnet mål, en række succeskriterier samt en 

redskabstavle, 

der kortlægger aktiviteter og indsatser

En oversigt over, hvordan vi vil nå må-

lene og måle effekterne af indsatserne, finder sted som bilag til forebyggelsesstrategien.  

Ved projektets begyndelse udarbejdede Deloitte en baselinemåling og en social profil for de 
seks deltagerkommuner. Som en integreret del af projektet gennemføres halvårligt en opfølg-
ning og evaluering på projektets resultater. Gennem dataindsamling, nøgletal og survey måles 
på, om indsatserne har den ønskede effekt.  

Der vil ligeledes forekomme en årlig opfølgning til Institutions- og Skoleudvalget, der skal ses i 
sammenhæng med drøftelserne om kommende års budgetter.  

Økonomi 

Høje-Taastrup Kommune har fået bevilget 1.680.750 kr. af Social og Integrationsministeriet 
over en fireårig periode.  

Projektet er fuldt finansieret af Social- og Integrationsministeriet.  

Retsgrundlag 

Ingen bemærkninger 

Politik/Plan 

Ingen bemærkninger 

Information 

Når forebyggelsesstrategien er vedtaget, gøres den tilgængelig på kommunens hjemmeside. 
Endvidere publiceres strategien og sendes til relevante aktører.  

Forebyggelsesstrategien er i efteråret 2012 blevet præsenteret for alle ledere på 0-18 års om-
rådet. Der er blandet andet afholdt tværfaglige lokale dialogmøder på daginstitutions-, skole- 
og klubområdet.   

Dette arbejde fortsættes i forbindelse med den videre implementering af strategiens indsatser 
og aktiviteter. 

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

73 

Høring 

Strategien har været sendt i høring hos sektor MED-udvalg samt de enkelte ledere i Instituti-
ons– og Skolecentret, Fritid og Kulturcentret og Børne- og Ungerådgivningscentret. 

Politikken har været i høring fra den 19. marts. Høringsperioden blev på grund af lockout på 
lærerområdet forlænget fra 17. april til 17. maj.  

Generelt har der i høringsfasen været opbakning til forebyggelsesstrategien og de tanker, der 
ligger bag. Høringsfasen har bidraget med en række synspunkter og forslag. Nogle inputs ind-
arbejdes i strategien, og andre vil indgå i den efterfølgende implementering af strategien. 

Vurdering 

Det er administrationens vurdering, at der er behov for en helhedsorienteret forebyggelsesstra-
tegi for at skabe bedre koordinering og sammenhæng for målgruppen på tværs af børne- og 
ungeområdet.  

Qua projektet har vi fået en god hjælp til at fokusere og målrette den forebyggende og tvær-
gående indsats for børn og unge i udsatte positioner. Strategien skal være med til at sikre, at 
der skabes en reel forandring for disse børn og unge. 

Forebyggelsesstrategiens indsatsområder og fokus støtter godt op om Børne- og Ungepolitik-
ken såvel som Programmet Morgendagens Børne- og Ungeliv og kan være med til at sikre, at 
de prioriterede indsatser og aktiviteter fastholdes og følges op på.   

Forebyggelsesstrategien rummer en fleksibilitet, der gør den dynamisk.  

Indstilling 

Administrationen indstiller, at udkast til forebyggelsesstrategien vedtages endeligt.  

Beslutning i Institutions- og Skoleudvalget den 14-08-2013 

Fraværende: Steffen Mølgaard Hansen, Daniel Donoso 

Anbefales. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales. 

  

  

Bilag: 

1  Åben  Forebyggelsesstrategi for børn og unge i udsatte positioner  

176326/13 

2  Åben  Oversigt over høringssvar til forebyggelsesstrategien 2013 

120617/13 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

74 

26.  I - Påtænkt inddragelse af godkendelse til Vadsbyhøj til at dri-
ve opholdssted - ISU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Institutions- og Skoleudvalget I 

Sagsnr.:  13/635 

 

 

Sagsfremstilling 

Denne sag omhandler den endelige beslutning om, hvorvidt der skal ske inddragelse af Op-
holdsstedet Vadsbyhøjs godkendelse. 

Byrådet besluttede den 28-05-2013 at indlede processen med en påtænkt tilbagekaldelse af 
godkendelsen. Herefter er bestyrelsen blevet partshørt vedr. byrådets beslutning.  

Vadsbyhøj blev godkendt den 25-01-2011. BDO udførte godkendelsesarbejdet i sep-okt 2010 
og forudsatte for sin indstilling om godkendelse, at lederen inden et år påbegyndte relevant 
lederuddannelse. BDO knyttede også nogle anbefalinger til, herunder en uddybning af den pæ-
dagogiske referenceramme og metoder og forankring af disse i personalegruppen. 

Høje-Taastrup Kommune anmodede først i 2013 BDO om at gennemføre tilsynet med stedets 
samlede drift, pædagogisk, ledelses- og personalemæssigt, organisatorisk og økonomisk. Dette 
skete i erkendelse af kvaliteten af det tilsyn, som kommunen havde stået for i 2011-12. Vads-
byhøj har udtrykt tilfredshed med tiltaget og med valget af BDO. 

BDO aflagde et uanmeldt tilsynsbesøg den 13. marts og et anmeldt tilsyn den 18. april. Begge 
disse besøg koncentrerede sig om den ikke økonomiske drift af stedet. Efter hvert besøg har 
BDO udarbejdet et rapportudkast, som Vadsbyhøj modtog til faktuel kommentering. Kun den 
første rapport indgik ved den politiske behandling i maj, da administrationen ikke havde mod-
taget BDO’s anden rapport ved afleveringsfristen. 

Administrationen udstedte på baggrund af den første tilsynsrapport en række påbud. Flere på-
bud vedrørte forhold, som BDO i 2010 havde opfordret til at rette særlig fokus på. Vadsbyhøj 
har fulgt op på disse påbud. 

Administrationen afholdt den 2. maj et forhandlingsmøde med bestyrelsen. Her afleverede be-
styrelsen en ”redningsplan” for Vadsbyhøj med et forslag om udvidelse af målgruppen. 

BDO konkluderer i tilsynsrapport 2, at ”det overordnede indtryk af Vadsbyhøj fortsat er, at det 
er et opholdssted, som står over for meget store udfordringer. Det er tilsynets vurdering, at 
Vadsbyhøj trods gode hensigter og intentioner fortsat har vanskeligt ved at løfte den opgave 
der er knyttet til godkendelsesgrundlaget og til den pædagogiske opgave det er at drive et til-
bud til anbragte børn med en særlig sårbarhed.” 

Bestyrelsens frist til at godkende regnskab 2012 var ifølge fondsvedtægterne senest 1. maj. 
Regnskabet er endnu ikke modtaget pr. 1. august. Vadsbyhøj har heller ikke afleveret det 
regnskabsmateriale, som kommunen i april udbad sig til brug for BDO’s økonomiske tilsyn. Det 
har derfor ikke været muligt for BDO at udføre dette økonomiske tilsyn. Vadsbyhøj afleverede 
regnskab 2011 medio januar 2013. BDO er anmodet om at inddrage dette regnskabsår. 

Administrationen afholdt et opfølgningsmøde den 20. juni. Bestyrelsen oplyste her, at stedet 
ikke har likvide midler til at betale fondens revisor for udarbejdelse af årsregnskab 2012. Be-
styrelsen henviste som delårsag hertil til en tvist med Familieafdelingen om opholdsbetaling, jf. 
næste afsnit. 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

75 

Administrationen oplyste på mødet 20. juni, at man i lyset af den igangværende sag og tvivlen 
om opholdsstedets økonomiske soliditet, aktuelt og fremadrettet, ikke har realitetsbehandlet 
stedets overvejelser om en ny målgruppe, da en nygodkendelse også vil indebære en nyvurde-
ring af stedets økonomi. 

Administrationen har siden sommeren 2012 henledt Vadsbyhøjs opmærksomhed på Folketin-
gets aftale om at etablere et nyt socialtilsyn. Det er også oplyst, at kravene til såvel opholds-
stedernes indsats, resultater og dokumentation som tilsynet med disse skærpes markant. 
Vadsbyhøj er også orienteret om, at stedet skal nygodkendes efter disse krav inden for en vis 
tidshorisont, nemlig inden udgangen af 2015. 

Økonomi 

Der er fortsat økonomiske udeståender mellem kommunen og Opholdsstedet Vadsbyhøj. Disse 
var omtalt i byrådssagen af 28. maj. 

Udeståenderne vedrører for det første de af Vadsbyhøj ikke betalte fakturaer for det udførte 
tilsyn i 2012 og 2013 på årligt 25.000 kr. Begge fakturaer er sendt til inddrivelse ved Skat. Det 
årlige beløb er indarbejdet i Vadsbyhøjs budget for 2012 og 2013 og indgår dermed som en del 
af pladsprisen, altså den opholdsbetaling som anbringende kommuner skal betale. 

For det andet er Familieafdelingen efter offentliggørelsen af BDO’s første tilsynsrapport blevet 
opmærksom på, at den opkrævede pladspris er baseret på en større belægning og flere med-
arbejdere, end der ifølge rapporten har været på Vadsbyhøj. Afdelingen mener, at den levere-
de ydelse ikke svarer til den indgåede aftale og til prisen men derimod til indholdet i en pleje-
familieanbringelse. Afdelingen har følgelig valgt for månederne maj-juli at betale for en sådan 
ydelse, nemlig 28.000 kr. pr. måned, svarende til cirka halvdelen af det beløb, som stedet har 
opkrævet i opholdsbetaling. 

Retsgrundlag 

·

 

Lov og social servoce § 142. stk. 5 

·

 

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 16 

·

 

Bekendtgørelse nr. 1580 af 16.12.2010 om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og 
tilsyn med visse private tilbud 

·

 

KL og Danske Regioner 2006. Vejledning om godkendelse af og tilsyn med private op-
holdssteder og private botilbud 

·

 

Ankestyrelsen. AFG 112-12 af 02.07.2012 

  

Politik/Plan 

Ingen bemærkninger. 

Information 

En eventuel beslutning om tilbagekaldelse af Vadsbyhøjs godkendelse skal formidles til eventu-
elt andre anbringende kommuner. Oplysningerne om opholdsstedet skal fjernes fra Tilbudspor-
talen og LOS’ hjemmeside.  

Høring 

Ingen bemærkninger. 

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

76 

Vurdering 

Administrationen må konstatere efter læsning af begge BDO’s tilsynsrapporter, bestyrelsens 
partshøringsudtalelse af 14. juni og de tilkendegivelser, der er fremkommet på møder med op-
holdsstedet 2. maj og 20. juni, at der ikke er oplysninger, der giver anledning til at ændre på 
administrationens vurdering om at tilbagekalde Vadsbyhøjs godkendelse til at drive opholds-
sted. Dette belyses i det følgende. 

Vurderingen bygger på administrationens kendskab til lederen og bestyrelsen siden opholds-
stedets start, på BDO’s tilsynsrapporter, på kendskabet til Vadsbyhøjs økonomiske situation og 
på opholdsstedets overvejelser om at etablere sig med en ny målgruppe. 

På det første uanmeldte tilsynsbesøg i marts måned iagttog BDO en række forhold, som med 
BDO’s ord kunne have været bragt i orden efter to års drift. Flere af disse forhold indgik enten i 
godkendelsesgrundlaget i januar 2011 eller må betragtes som selvfølgeligheder i driften af et 
opholdssted. Dermed er det også kendte opgaver for såvel lederen som bestyrelsen. 

Blandt eksempler på Vadsbyhøjs mangelfulde drift kan omtales en løbende indberetning til 
kommunen om ind- og udskrivninger af beboere, om ansættelse og ophør af personale og om 
indhentning af børne- og straffeattester på disse, orientering af kommunen om indgåelse og 
ophør af større økonomiske forpligtelser så f.eks. husleje- og leasingaftaler, håndtering af me-
dicin m.v. 

Bestyrelsen kommer i sin partshøringsudtalelse ind på opholdsstedets tilblivelsesproces og ste-
dets drift siden godkendelsen. Bestyrelsen kommenterer i det store hele kun kommunens andel 
i samarbejdet, hvorimod man enten slet ikke eller kun kortfattet forholder sig til sin egen rolle 
eller lederens rolle. 

Det er administrationens vurdering, at bestyrelsen hverken løbende eller i denne situation har 
været sig tilstrækkeligt bevidst om stedets løbende drift og den alvorlige situation, stedet er i. 
Det kunne tyde på, at bestyrelsen ikke aktivt og kritisk har forholdt sig til, at opholdsstedet er 
godkendt til at huse nogle af samfundets mere sårbare og svage borgerne, hvilket stiller ekstra 
krav til alle involverede. 

Af samme grund er det noget, som folketinget har forholdt sig til ved loven om etablering af et 
nyt socialtilsyn. 

Helt konkret har bestyrelsen eksempelvis valgt at kritisere administrationen for at spørge ind 
til, hvordan stedet med kun en medarbejder, nemlig lederen, kunne løfte opgaven at have to 
beboere i hele påsken – og siden da for den sags skyld. Efter administrationens opfattelse bur-
de bestyrelsen snarere have forholdt sig internt til dette. Stedet har dog efterfølgende oplyst, 
at der er tilknyttet nogle timelønnede medarbejdere. Dette er dog efter det oplyste kun i ef-
termiddagstimerne på skoledage. 

Det er administrationens vurdering, at bestyrelsen ikke har ageret tilstrækkeligt og forsvarligt i 
forhold til driften. Administrationen har siden juni 2012 fulgt stedet meget tæt og deltog også i 
oktober 2012 i et bestyrelsesmøde, hvor forholdene på stedet generelt blev vendt, herunder 
også stedets økonomi og det på daværende tidspunkt endnu ikke afleverede regnskab. Besty-
relsen har i stedet bakket lederen op. 

Inddragelsen af LOS i den aktuelle proces har dog betydet, at bestyrelsen i maj-juni 2013 nu 
vedkender sig sit ansvar for, at sådanne driftsopgaver skal løftes af andre end lederen, og at 
det også er et bestyrelsesanliggende. 

I forlængelse af den indledende vurdering må det betegnes som et skærpende forhold, at 
Vadsbyhøj endnu ikke pr. 1. august har afleveret sit regnskab for 2012, hvor fristen for besty-

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

77 

relsens godkendelse var 1. maj. Som omtalt ovenfor afleverede bestyrelsen først medio januar 
2013 det godkendte regnskab for 2011 – med andre ord med 9 måneders forsinkelse. Så sent 
som i parthøringsskrivelsen af 14. juni 2012 skriver bestyrelsen, at det aldrig vil ske igen. 

Administrationen havde rykket for regnskab 2011 siden juni 2012 over for både bestyrelsen og 
stedets leder. Administrationen påpegede i forhold til de første regnskabsudkast, som både le-
deren og den daværende bestyrelsesformand fremsendte, også en række mangler og uklarhe-
der, som stedets bestyrelse først enten ikke ville eller kunne forklare, men som den nye revisor 
fik bragt på plads i det regnskab, som bestyrelsen godkendte medio januar. Det drejede sig om 
blandt andet om manglende indbetaling af a-skat og udbetaling af vederlag i stedet for almin-
delig løn. 

Administrationen har modtaget bilagsmateriale vedr. 2011 og efter ekstra rykkere også net-
bankudskrift fra en af opholdsstedets konti for 2012. Dette materiale og bilag m.v. for 2012 
skal indgå i BDO’s økonomiske tilsyn for 2011-12, når regnskab 2012 er modtaget. 

Det kan efter en umiddelbar gennemgang af det modtagne materiale konstateres, at opholds-
stedet har valgt at anvende midler til at understøtte en terapeutuddannelse af den nu forhen-
værende souschef. 

Det var forudsat ved byrådets godkendelse, at leder skulle have en lederuddannelse. BDO un-
drer sig i tilsynsrapport 2 over status og opfordrer kommunen til ”at stille spørgsmål ved, om 
leder har prioriteret hensigtsmæssigt med hensyn til at afholde en medarbejders terapeutud-
dannelse frem for at sikre egen lederuddannelse.” Administrationen spurgte allerede i somme-
ren 2012 ind til lederens endnu ikke igangsatte uddannelse, og her blev det blot oplyst, at le-
deren var tilmeldt uddannelsen til start efter sommerferien 2012. Der var ingen omtale af 
souschefens uddannelse. Hverken lederen eller bestyrelsen har siden oplyst, at uddannelsen 
ikke var påbegyndt. I juni 2013 oplyste lederen, at han igen var tilmeldt uddannelse med op-
start efter sommerferien. 

Vadsbyhøjs bestyrelse oplyste også i juni måned, at stedet aktuelt ikke har likvide midler til at 
betale revisoren for udfærdigelsen af regnskab 2012. Selv om der aktuelt er et udestående 
mellem Familieafdelingen og Vadsbyhøj omkring opholdsbetalingen fra maj og frem, er det be-
kymrende, at opholdsstedets bestyrelse ikke har sikret, at der løbende afsættes midler hertil. 

Dette giver anledning til bekymring for, at der ikke længere er midler til at aflønne andre med-
arbejdere end lederen. Aktuelt er kun leder ansat på fuld tid, og der er som omtalt tilknyttet to 
timelønnede medarbejdere. Dette betyder, at leder i realiteten er på arbejdet døgnet rundt og 
hele ugen. 

Administrationen er ikke bekendt med, at der er nye beboere på vej til Vadsbyhøj. 

Pr. 01-08-2013 er der administrationen bekendt kun en beboer tilbage på opholdsstedet, nem-
lig en fra Høje-Taastrup Kommune. En anden kommune har valgt at lade sin borger fortsætte 
sin skolegang i hjemkommunen, hvilket var naturligt på grund af vedkommendes alder. Vads-
byhøj har ikke oplyst tilsynet om denne udskrivning. 

LOS omtalte på mødet den 20. juni flere mulige fremtidige indtægtskilder som f.eks. lokale 
sponsorer eller ved at anvende stedet som en slags kolonitilbud. 

Bestyrelsen har valgt at følge anbefalingen fra administrationen om ikke at indskrive nye bebo-
ere, før denne aktuelle revurdering af godkendelsesgrundlaget er faldet på plads. Det er en 
kommunes mulighed at give en sådan anbefaling, hvis forholdene på stedet giver anledning til 
at tro, at stedet ikke aktuelt og fremtidigt er i stand til at løfte opgaverne. Der ligger heri et 
afgørende hensyn til stedets beboere og eventuelt nye beboere. 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

78 

For så vidt angår bestyrelsens partshøringsudtalelse og redningsplan, vækker det nogen un-
dren, at opholdsstedets ledelse ikke fokuserer på stedets fremadrettede planer og visioner og 
på at konkretisere disse. Der omtales kun en mulig ny målgruppe på trods af, at stedet med en 
sådan skal nygodkendes. 

Opholdsstedets ledelse orienterede i sommeren 2012 administrationen om sine planer om en 
ny målgruppe. Stedet blev ved den lejlighed opfordret til at konkretisere disse yderligere. Be-
styrelsen oplyste på det tidspunkt administrationen om, at man allerede havde lejet en bygning 
i Sengeløse, fordi man så muligheder i at kunne disponere over flere lokaliteter. Administratio-
nen henledte opmærksomheden på, at denne anden fysiske lokalitet i håndværkerkvarteret på 
samme måde som opholdsstedets allerførste ønskede lokalitet i Stærkende og siden den nuvæ-
rende i Vadsby først skulle vurderes af Teknik- og Miljøcentret og siden med henblik på, om 
bygningerne svarede til opholdsstedets pædagogiske linje. Først herefter kunne ønsket om en 
målgruppeudvidelse fremlægges politisk. 

Lederen fremsendte i efteråret 2012 en uddybende beskrivelse af den ønskede målgruppe. Da 
administrationen spurgte uddybende til indholdet, anmodede stedets ledelse kommunen om at 
se bort fra det ansøgte. Administrationen hørte først igen om det i stedets ”redningsplan”. Ad-
ministrationen må udtrykke nogen undren over dette, da bestyrelsen ved flere lejligheder in-
den for det seneste år er blevet gjort bekendt med, at det krævede en nygodkendelse. 

Administrationen har i det hele taget ved adskillige lejligheder gentaget en opfordring til Vads-
byhøj om at vise, hvad stedet ”har på hylderne” i form af dokumentation af indsatser og resul-
tater, så kommunerne kan vurdere stedet efter dets arbejde og resultater. Aktuelt kan anbrin-
gende kommuner kun vurdere stedet ud fra, at det blev godkendt til 7 beboere, og at der ak-
tuelt kun er en beboer, og at stedets målgruppe fortsat kun er en gruppe, som kommunerne i 
disse år ikke placerer på opholdssteder. 

Administrationen har vedholdende opfordret stedet til at fokusere på at have en hjemmeside, 
men selv om leder i efteråret 2012 lovede, at en ny ville blive publiceret en uge senere, har 
stedet overhovedet ikke siden haft en hjemmeside. 

BDO kommer i sine tilsynsrapporter ind på stedets pædagogik. Det giver sig selv, at det kan 
være svært at opgøre noget sådan med kun få beboere, men BDO udtrykker det dog sådan i 
den anden rapport: ”det er tilsynets vurdering på baggrund af data i dette anmeldte tilsyn, at 
Vadsbyhøj ikke har efterfulgt de opmærksomhedspunkter, der var i godkendelsesgrundlaget 
omkring at få redigeret og justeret Vadsbyhøjs pædagogiske materiale og metode. Tilsynet 
vurderer dertil, at leders mundtlige redegørelse og uddybning af den pædagogiske praksis i 
hverdagen fortsat er yderst mangelfuld. Det er tilsynets vurdering, at den pædagogiske refe-
renceramme fortsat mangler en systematik og målrettethed, som kan omsættes til en sam-
menhændende indsats afstemt efter målgruppens og det enkelte barns behov for pædagogik 
og metode”. 

BDO fortsætter: ”… det er tilsynets vurdering, at der flere steder i leders redegørelse er misfor-
ståelser omkring den pædagogik, som skal ydes i tilbud for anbragte børn – eksempelvis tales 
der om relationsdannelse uden at der kan redegøres for, hvordan man arbejder målrettet med 
dette område. Leder har desuden vanskeligt ved at beskrive, hvilke ressourcer beboerne rent 
faktisk har. Dette understøtter samlet set tilsynets vurdering af, at leder ikke har formå-
et/formår at arbejde systematisk med børnenes ressourcer og deres behov for støtte og kom-
binere dette med pædagogik og metoder for at fremme beboernes udvikling”. 

Administrationen må konstatere, at Vadsbyhøj i sin partshøringsudtalelse anvender meget 
plads på at omtale stedets tilblivelse og de efter stedets opfattelse dårlige samarbejdsrelatio-
ner med kommunen. Tilsynsrapporterne fra BDO fremstår ukommenterede, herunder også det 
pædagogiske arbejde. Derimod fremstilles samarbejdet med kommunen unuanceret og til tider 
direkte fejlagtigt, på nogle punkter endda bevidst mod bedrevidende. 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

79 

De enkelte forhold skal ikke kommenteres her, idet det samlede indtryk af parthøringsaftalen 
efter administrationens vurdering er, at bestyrelsen og lederen ikke er i stand til at se situatio-
nens alvor i øjnene og rette fokus på opholdsstedets kompetencer og muligheder.  

Bestyrelsen forekommer ikke at være i stand til at sætte retning for opholdsstedets virke, både 
det aktuelle og i fremtiden. Bestyrelsen har heller ikke formået at sikre sig, at der reelt har 
været afsat midler til betaling af udgiften til tilsynet, selv om dette er budgetlagt. 

Administrationen må henlede opmærksomheden på, at kommunen som fondsmyndighed trods 
en eventuel beslutning om tilbagekaldelse af godkendelsen har en forpligtelse til at vurdere 
regnskab 2012.  

Selv om bestyrelsen har godkendt regnskab 2011, kan der i det efterspurgte regnskabsmateri-
ale for både 2011 og 2012 vise sig forhold, som gør det nødvendigt at gennemføre en dybere-
gående analyse. 

Der er kun en beboer på Vadsbyhøj fra Høje-Taastrup Kommune. Vælger byrådet at følge ind-
stillingen, skal Familieafdelingen finde et alternativ anbringelsessted til vedkommende. Fami-
lieafdelingen har i foråret været i dialog med mor herom efter BDO’s tilsynsbesøg. Mor deltog i 
det anmeldte tilsyn og oplyste gengivet i tilsynsrapporten, at hun er meget tilfreds med Vads-
byhøj.  

Administrationen må sammenfattende konkludere, at der ikke er fremkommet forhold, som 
skulle gøre det relevant at ændre indstillingen om, at godkendelsen til Opholdsstedet Vadsby-
høj skal tilbagekaldes, da det er administrationens vurdering, at stedet hverken aktuelt eller 
fremtidigt er i stand til at drive et opholdssted. 

Henset til stedets økonomiske situation ser administrationen ingen grund til at have et længere 
varsel end en måned til det efterfølgende månedsskifte. 

Indstilling 

Det indstilles, at 

1.

 

godkendelsen til Opholdsstedet Vadsbyhøj tilbagekaldes. 

2.

 

opholdsstedet får et passende varsel - en måned - til det efterfølgende månedsskift. 

  

Beslutning i Institutions- og Skoleudvalget den 14-08-2013 

Fraværende: Steffen Mølgaard Hansen, Daniel Donoso 

C og V (4) anbefalede administrationens indstilling. 

A (3) undlod at stemme. 

  

  

  

  

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

80 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Administrationens indstilling anbefales. 

  

Bilag: 

1  Åben  Parthøringsindlæg fra Vadsbyhøj  

150056/13 

2  Åben  Uanmeldt tilsyn 2013 Vadsbyhøj HTK - endelig rapport.pdf 

85998/13 

3  Åben  Anmeldt tilsyn 2013 - Vadsbyhøj - Endelig Rapport .pdf 

114248/13 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

81 

27.  I - Anbefalinger på baggrund af facilitetsundersøgelse af Høje-
Taastrup Kommunes idrætsfaciliteter - FKU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Fritids- og Kulturudvalget I 

Sagsnr.:  09/27494 

 

 

Sagsfremstilling 

I oktober 2011 færdiggjorde Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syd-
dansk Universitet en facilitetsundersøgelse af Høje-Taastrup Kommunes idrætsfaciliteter. 

På baggrund af facilitetsundersøgelsen besluttede Byrådet 29-01-2013 at nedsætte en ar-
bejdsgruppe. Det blev besluttet, at ”Arbejdsgruppen skal fungere som et ’rådgivende organ’ i 
forhold til den fremtidige planlægning, udvikling og prioritering af etablering samt udbygninger 
af idrætsfaciliteter i Høje-Taastrup Kommune”. Arbejdsgruppen fik til opgave at udarbejde et 
oplæg med anbefalinger til den fremtidige planlægning af idrætsfaciliteter i Høje-Taastrup 
Kommune.  

Arbejdsgruppen har som en del af deres oplæg haft en ”principdrøftelse af multiflekshal” samt 
behandlet den fortsatte brug af ”Rønnevangsbadet”. 

Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Idrættens Samråd, Center for Ejendomme og In-
tern Service, Institutions- og Skolecenteret samt Fritid og Kulturcenter.  

Denne sag behandler arbejdsgruppens rapport. Rapporten er vedlagt som bilag. 

Arbejdsgruppens anbefalinger

 

Arbejdsgruppen kommer med fire anbefalinger samt en række fokusområder. De tiltag, som 
arbejdsgruppen anbefaler, er:  

 

Udbygning af Taastrup Svømmehal med henblik på at løse den underkapacitet, som vil 
opstå ved en lukning af Rønnevangsbadet. 

 

Etablering af facilitet til springgymnastik, hvor arbejdsgruppen anbefaler, at der om-, 
ud- eller nybygges en facilitet med særlig hensynstagen til gymnastikkens behov. 

 

Renovering, hvor arbejdsgruppen anbefaler, at der afsættes særlige midler til at ind-
hente renoveringsefterslæbet på de kommunale idrætsfaciliteter samt derudover årligt 
afsættes midler til yderligere renovering af samme. 

 

Forbedring af analyseværktøjer, således at der kan sikres redskaber til planlægning af 
fremtidige faciliteter og tiltag på idrætsområdet. 

Dertil kommer fokusområderne, hvor arbejdsgruppen mener, at der skal fokuseres på: 

 

At udbygge de eksisterende stisystemer til løb, cykling o.a., herunder etablere oplyste 
ruter og lyssti. 

 

At der skabes bedre rammer for samarbejde mellem skoler og foreninger. 

 

At foreningernes behov for klublokaler tænkes med i kommunens ejendomsstrategi. 

 

At der arbejdes hen imod etablering af fitness i forbindelse med eksisterende faciliteter. 

 

At der sikres et rimeligt vedligehold af redskaber o.a. på skolefaciliteterne. 

 

At muligheden for lethaller, som anbefalet i facilitetsundersøgelsen, undersøges yderli-

gere til eventuel fremtidig brug.  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

82 

  

Økonomi 

Ingen bemærkninger. 

Retsgrundlag 

Byrådets beslutning. 

Politik/Plan 

Ingen bemærkninger. 

Information 

Ingen bemærkninger 

Høring 

Ingen bemærkninger 

Vurdering 

Administrationen vurderer, at arbejdsgruppens konklusion og anbefalinger er i tråd med de 
overordnede tanker i facilitetsundersøgelsen og med Høje-Taastrup Kommunes politikker. 

Administrationen vurderer, at gennemførelse af arbejdsgruppens anbefalinger vil være med til 
at fremtidssikre Høje-Taastrup Kommunes idrætsfaciliteter. 

I forhold til de konkrete anbefalinger har administrationen følgende vurdering: 

En udbygning at Taastrup Svømmehal mener administrationen vil løse op for den udfordring, 
som ellers vil opstå for såvel skolesvømning som fritidssvømning, hvis Rønnevangsbadet luk-
kes uden at der findes et alternativ. 

Det har været en del af arbejdsgruppens oplæg, at skulle tage en ”principdrøftelse af mul-
tiflekshal”. Her har arbejdsgruppens fundet, at Høje-Taastrup Kommune har behov for en facili-
tet specifikt til springgymnastik, men er ikke kommet med en specifik anbefaling om udform-
ning eller placering. Administrationens vurdering er, at der er flere konkrete løsningsmulighe-
der i forhold til denne anbefaling. 

Arbejdsgruppen anbefaler et øget renoveringsarbejde på kommunens eksisterende faciliteter, 
særligt skolefaciliteterne. Administrationen vurderer her, at arbejdsgruppens anbefaling ligger i 
tråd med facilitetsundersøgelsens fund. Flere skolefaciliteter er nedslidte og udnyttes derfor 
ikke optimalt. Renovering må anses for at være af væsentlig betydning for den fremtidige brug 
af idrætsfaciliteterne, således at faciliteterne fremtidssikres for såvel skoleelever som fritids-
brugere. 

Når det gælder fokusområderne, vurderer administrationen, at disse er relevante, men at de 
ligesom anbefalingerne kræver yderligere afdækning og en mere detaljeret beskrivelse førend 
der kan tages beslutning om eventuel iværksættelse. 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

83 

 

 

Indstilling 

Administrationen indstiller, at:  

1.

 

arbejdsgruppens oplæg tages til efterretning. 

2.

 

der udarbejdes forslag og budget for arbejdsgruppens anbefaling om udbygning af 
svømmehal. 

3.

 

der udarbejdes forslag og budget for arbejdsgruppens anbefaling om facilitet for 
springgymnastik. 

4.

 

der afsættes: 
·

 

særlige midler til at indhente renoveringsefterslæbet på de kommunale idrætsfacili-
teter. 

·

 

årligt midler til yderligere opgradering af de kommunale idrætsfaciliteter. 

5.

 

arbejdsgruppen sammen med Fritid og Kulturcenter beskriver, hvilke relevante analy-
seværktøjer, der er behov for, hvilke data disse analyseværktøjer kræver. Dette frem-
lægges for Fritids- og Kulturudvalget. 

6.

 

arbejdsgruppen arbejder videre med oplæggets fokusområder med henblik på, hvordan 

fokuspunkterne konkret kan implementeres. 

Beslutning i Fritids- og Kulturudvalget den 14-08-2013 

Fraværende: Steffen Mølgaard Hansen, Daniel Donoso 

Udvalget anbefaler indstillingen med følgende bemærkninger: 

Til indstillingens punkt 2 tilføjes ”i Taastrup” 

Til indstillingens punkt 3 tilføjes ”i Hedehusene” 

Punkt 4 ændres til: ”renovering af vedligeholdelsesefterslæbet på de kommunale idrætsfacilite-
ter indgår i den samlede prioritering af kommunens renoveringspulje”. 

Der tilføjes et nyt punkt 7: Udvalget ønsker en redegørelse for omkostningerne ved en renove-
ring af Rønnevangsbadet  

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales med tilføjelsen af et punkt 7: 

De berørte foreninger inviteres af administrationen til et møde, hvor de forskellige scenarier og 
muligheder drøftes. 

Bilag: 

1  Åben  Rapport om Idrætsfaciliteter i Høje-Taastrup Kommune 2013 (endelig 

udgave 23.07.13) 

176991/13 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

84 

28.  I - Hedehusene Idræts Center - regnskab 2012 - FKU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Fritids- og Kulturudvalget I 

Sagsnr.:  13/11050 

 

 

Sagsfremstilling 

Bestyrelsen for Hedehusene Idræts Center (HIC) har fremsendt det af bestyrelsen godkendte 
regnskab for 2012 til Byrådets godkendelse. 

 

 

Regnskab 2012

 

Budget 2012

 

Indtægter *) 

-5.100.849 

-5.093.600 

Driftsudgifter 

4.919.924 

5.060.597 

Afskrivninger 

Renteindtægter, netto 

-461 

Resultat (overskud)

 

-181.386

 

-33.003

 

  

  

  

*) heraf tilskud fra HTK 

-4.892.600 

  

  

  

  

Egenkapital primo 

1.383.439 

  

Overført resultat 

181.386 

  

Egenkapital ultimo 

1.564.825 

  

  

Økonomi 

Administrationen gør opmærksom på at Hedehusene Idræts Center i perioden 2009-2012 (ef-
ter den store idrætsomlægning i 2008) har genereret betydelig egenkapital skabt af årlige 
driftsoverskud, hvilket i fremtiden kan bruges til vedligehold og forbedringer, men også udvi-
delse af anlægget. 

 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

85 

Regnskab  Over/underskud  Beløb 

2008 

Underskud 

-139.596 

2009 

Overskud 

517.624 

2010 

Overskud 

192.969 

2011 

Overskud 

216.688 

2012 

Overskud 

181.386 

I HIC regnskab figurerer en gældspost til Høje-Taastrup Kommune på 600.000 kr., denne figu-
rerer også i Høje-Taastrup Kommunes regnskab.  

Administrationen er i dialog med HIC om ovenstående. Da aftalen synes at være udløbet, vil 
der blive fremsat særskilt sag, så mellemværendet kan udlignes hos begge parter. 

Retsgrundlag 

Byrådets beslutning. 

Politik/Plan 

Ingen bemærkninger. 

Information 

Ingen bemærkninger. 

Høring 

Ingen bemærkninger. 

Vurdering 

Administrationen vurderer, at Hedehusene Idræts Centers regnskab kan godkendes uden be-
mærkninger. 

Indstilling 

Administrationen indstiller, at regnskab 2012 for Hedehusene Idræts Center godkendes.  

Beslutning i Fritids- og Kulturudvalget den 14-08-2013 

Fraværende: Steffen Mølgaard Hansen, Daniel Donoso 

Anbefales. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales. 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

86 

Bilag: 

1  Åben  HIC regnskab 2012 

140620/13 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

87 

29.  I - Kroppedal - ansøgning om anvendelse af amortiseringsmid-
ler som kassekredit - FKU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Fritids- og Kulturudvalget I 

Sagsnr.:  13/10155 

 

 

Sagsfremstilling 

Bestyrelsen for Kroppedal Museum har fremsendt følgende ansøgning til museets to tilskuds-
ydere, Albertslund og Høje-Taastrup kommuner: ”Kroppedal Museum ansøger om bemyndigel-
se til at anvende den likviditet museet har via amortiserede midler til mellemfinansiering (”kas-
sekredit”) af museets aftaler om fleksjob m.v., arkæologiske udgravninger for bygherrer, pro-
jekter støttet af fonde m.v.” 

I ansøgningen anføres det, at: 

”Høje-Taastrup Kommune og Albertslund Kommune har indtil 2009 indbetalt midler til Kroppe-
dal Museum, som skulle anvendes til et større udviklingsprojekt på museet.  

Indbetalingerne er i museets regnskaber på ”passiv siden” konteret som en særskilt del af mu-
seets egenkapital som ”amortiserede midler”. Midlerne er pålagt den klausul, at de kun måtte 
anvendes efter konkret aftale. På ”aktiv siden” i museets regnskaber er de indbetalte midler 
bogført som en del af museets likvide midler.  

De indbetalte midler til udviklingsprojektet er indgået som en del af museets likviditet. Hermed 
er midlerne medgået til mellemfinansiering (”kassekredit”) af refusioner fra fleksjob mv. samt 
store projekter som arkæologiske udgravninger for bygherrer og projekter støttet af fonde 
mv., hvor betalingen først sker efter at arbejdet er igangsat eller efter dets afslutning. Det vil 
påføre museet store renteudgifter til kassekreditrenter, hvis museets ikke kan finansiere disse 
projekter ved træk på museets likvide midler, herunder den likviditet, der er knyttet til de ind-
betalte amortiserede midler.  

Museet beklager hvis forvaltning af den likviditet, der kan knyttes til de amortiserede midler, 
ikke har været i overensstemmelse med kommunernes forventninger til disponeringen af de 
likvide midler.  

Museet søger derfor kommunerne om bemyndigelse til at anvende den likviditet, der er knyttet 
til de amortiserede midler, til mellemfinansiering (”kassekredit”) af større projekter mv. jf. 
ovenstående.” 

Økonomi 

Ingen bemærkninger. 

Retsgrundlag 

Byrådets beslutning. 

Politik/Plan 

Ingen bemærkninger. 

Information 

Ingen bemærkninger. 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

88 

Høring 

Ingen bemærkninger. 

Vurdering 

Administrationen tager til efterretning at Kroppedal Museum har brugt amortisationsmidlerne 
(hensættelse til finansiering af byggeri af nyt museum), som kassekredit, uden forudgående 
tilladelse, hvilket har betydet en lavere forrentning end tilskudsyderne forventede. Det var op-
rindeligt forudsat amortisationsmidlerne blev forrentet årligt, for at udligne inflationen. 

Da tilskudsyderne har godkendt, at Kroppedal Museum må bruge amortisationsmidlerne til drift 
og renovering i henhold til plan i perioden 2011-2015, er der ikke længere begrundelse for ikke 
at godkende brugen af de resterende amortisationsmidler som kassekredit. 

Indstilling 

Administrationen anbefaler at Kroppedal Museums ansøgning om anvendelse af amortise-
ringsmidler til kassekredit godkendes. 

Beslutning i Fritids- og Kulturudvalget den 14-08-2013 

Fraværende: Steffen Mølgaard Hansen, Daniel Donoso 

Anbefales. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales. 

  

  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

89 

30.  I - Taastrup Idræts Center (TIC) regnskab 2012 - FKU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Fritids- og Kulturudvalget I 

Sagsnr.:  13/11050 

 

 

Sagsfremstilling 

Bestyrelsen for Taastrup Idræts Center (TIC) har fremsendt det af bestyrelsen godkendte 
regnskab for 2012 til Byrådets godkendelse. 

Beløb i hele kr. 

Regnskab 2012  Budget 2012 

Indtægter *) 

-10.968.777  -10.982.700 

Driftsudgifter 

9.654.589 

9.884.300 

Afskrivninger, maskiner 

333.259 

333.000 

Renteudgifter, netto 

191.197 

200.000 

Resultat (overskud) 

-789.732 

-565.400 

  

  

  

*) heraf tilskud fra HTK 

-10.434.100 

  

  

  

  

Egenkapital, primo 

1.101.381 

  

Overført resultat 

789.732 

  

Overført til renoveringsfond 

  

Egenkapital, ultimo 

1.891.113 

  

Regnskabet udviser et nettoresultat (overskud) på -789.732 kr. 

Da regnskabet er opstillet efter principperne for privat regnskabsaflæggelse og ikke kommunal, 
fremgår afdrag på lån ikke af driftsresultatet, men af balancen. Når afdrag på lån til Høje-
Taastrup Kommune (523.800 kr.) fraregnes er overskuddet 265.932 kr. 

Årsrapporten er ledelsespåtegnet, samt påtegnet af ekstern og intern revisor. 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

90 

Revisionsfirmaet Jan Hansen A/S konkluderer i revisionspåtegningen, at årsregnskabet giver et 
retvisende billede af institutionens aktiver, passiver, finansielle stilling pr. 31-12-2012 samt af 
resultatet af institutionens aktiviteter for regnskabsåret 01-01-2012 til 31-12-2012 i overens-
stemmelse med årsregnskabsloven.  

Økonomi 

Ingen bemærkninger. 

Retsgrundlag 

Byrådets beslutning. 

Politik/Plan 

Ingen bemærkninger. 

Information 

Ingen bemærkninger. 

Høring 

Ingen bemærkninger. 

Vurdering 

Administrationen vurderer at TIC skal ændre principper for regnskabsaflæggelse til kommunal 
regnskabspraksis, jævnfør driftsoverenskomsten vedtaget af Byrådet 24-05-2011. 

Såvel TIC’s ledelse, som revisor Jan Hansen A/S gør i påtegningerne opmærksom på at ”Års-
regnskabet aflægges i det omfang, det er muligt efter årsregnskabsloven”, hvorfor man bør 
ændre regnskabsprincipperne til de kommunale regnskabsprincipper. 

Administrationen anbefaler at den aktuelle offentlige vurdering af bygningerne på 35,5 mio. kr. 
anvendes fremover, idet TIC i regnskab 2012 har opgjort ejendomsværdien af bygningerne, 
som det fremgår af efterfølgende tabel til 53.125.131 kr. 

Ejendomsværdien i regnskabet er ba-
seret på ledelsens vurdering, som 
består af følgende værdier: 

2012 

 Beløb i hele 

kr. 

  

Om/tilbygning, cafeteria 

5.997.000  Ingen afskrivning, opført før 2003 

Maskinhal 

1.628.131  Ingen afskrivning, opført 2008 

Halanlæg A, B, C, D og G, samt ten-
nishal 

45.500.000 

Ingen afskrivning, ledelsen vurderer at 
bygningerne har den angivne værdi. 

I alt

 

53.125.131

 

 

Offentlig vurdering 01.10.2012 

35.500.000  (vurdering 01.10.2011 37,5 mio. kr.) 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

91 

Værdisætningen af bygningerne indeholder ikke sædvanlige afskrivninger, da TIC vurderer, at 
man kan værdisætte en bygning til den højeste offentlige vurdering bygningen har opnået (01-
10-2008/01-10-2009) og tillægge tidligere udførte forbedringer til bygningerne, samtidig med 
at man ikke foretager afskrivning på bygningerne. Således blander man både princippet for 
værdisætning efter offentlig vurdering og efter kostpris sammen. Bygningerne ville i kommu-
nalt regi blive afskrevet over en periode mellem 10-50 år alt efter bygningstype. 

Der bør med mellemrum indhentes en valuarerklæring, som dokumentation, for ejendommens 
værdi. 

Administrationen vil efterfølgende drøfte disponeringen af tilskuddet fra Høje-Taastrup Kom-
mune til vedligeholdelse af anlæggene. TIC har i juni måned 2013 ansøgt om et ekstraordinært 
tilskud til akut vedligeholdelse/udskiftning af gulv i hal C, en vedligeholdelsesopgave, der 
fremgår af TIC’s vedligeholdelsesplan 2013-2016, uden at der er afsat budget eller specificeret 
henlæggelse til opgaven. 

Indstilling 

Administrationen indstiller, 

1.

 

At Taastrup Idræts Center regnskab for 2012 godkendes på baggrund af Revisionsfir-
maet Jan Hansen A/S revisionspåtegning. 

2.

 

At Taastrup Idræts Center fremover afleverer regnskab efter kommunal regnskabsprak-
sis, inklusiv værdiopgørelse af bygningerne. 

3.

 

At Taastrup Idræts Center fremover afsætter de nødvendige midler til vedligeholdelse 

af anlæggene. 

  

Beslutning i Fritids- og Kulturudvalget den 14-08-2013 

Fraværende: Steffen Mølgaard Hansen, Daniel Donoso 

Anbefales. 

  

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales. 

  

  

Bilag: 

1  Åben  TIC regnskab 2012 revisionsprotokollat 

140788/13 

2  Åben  TIC regnskab 2012 

140785/13 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

92 

31.  I - Taastrup Teater regnskab 2012 - FKU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Fritids- og Kulturudvalget I 

Sagsnr.:  13/11990 

 

 

Sagsfremstilling 

Bestyrelsen for Taastrup Teater har fremsendt det af bestyrelsen godkendte regnskab for peri-
oden 01-01-2012 til 31-12-2012. 

Beløb i hele kr. 

 Budget 2012 

Regnskab 2012 

Indtægter 

-1.730.600 

-1.505.156 

Udgifter 

9.065.100 

 10.358.256 

Resultat før tilskud

 

7.334.500

 

 8.853.100

 

  

  

  

Kunstrådets sceneudvalg 

 -3.022.000 

-3.022.036 

Kommunalt tilskud 

 -4.312.500 

-4.312.500 

I alt tilskud

 

-7.334.500

 

 -7.334.536

 

  

  

  

Resultat inklusiv tilskud (underskud)

 

0

 

 1.518.564

 

Regnskabet udviser et nettoresultat på 1.518.564 kr. i underskud. 

Taastrup Teater har ikke fået overført underskuddet fra 2012 til 2013 og således har Høje-
Taastrup Kommune reelt ydet teatret en tillægsbevilling i 2012 svarende til underskuddet. 

Regnskabet er gennemgået af KPMG og der henvises til revisionens bemærkninger til regnskab 
2012, ligesom der henvises til undersøgelsen af teatrets økonomi og teaterledelsens dispositio-
ner udarbejdet i 2012 vedrørende regnskab 2011. I undersøgelsen indgår der dispositioner 
frem til 30-04-2012. Således omhandler undersøgelsen også regnskab 2012. 

KPMG har følgende konklusion på regnskab 2012. 

”Det er vores opfattelse, at regnskabsopgø-

relsen for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2012 i al væsentlighed er udarbejdet i over-
ensstemmelse med Kunststyrelsens instruks af 29. oktober 2009 om regnskab og revision for 
tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen.”

 

KPMG har følgende supplerende oplysning om regnskabsaflæggelsen.

 ”Anvendt regnskabsprak-

sis fremgår i lighed med tidligere år ikke af regnskabsopgørelsen som krævet i Kunststyrelsens 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

93 

instruks af 29. oktober 2009 om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af 
Kunststyrelsen. Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med regnskabsbe-
stemmelserne for kommuner.”

 

KPMG har følgende udtalelse om forvaltningsrevision.

 ”I egnsteateraftalen mellem Høje-

Taastrup Kommune og Taastrup Teater for perioden 2011-2014 er det fastsat, at Taastrup Tea-
ter skal drive MusikDramatisk Væksthus. Det er oplyst at MusikDramatisk Væksthus ikke har 
været drevet i 2011 og 2012.” 

Administrationens bemærkning vedr. MusikDramatisk Væksthus. Af tilsagnsbrev af 21-02-2010 
fra Kulturministeriets Koncerncenter fremgår det, at der ydes tilskud til MusikDramatisk 
Væksthus i 2010 og at dette er det sidste tilskud, da den særordning som finansierede tilskud-
det nedlægges med udgangen af 2010. 

For yderligere information og redegørelse om indholdet af regnskab 2012 henvises til selve det 
af Bestyrelsen aflagte regnskab 2012 for Taastrup Teater.  

Økonomi 

Der er ikke søgt om overførsel af Taastrup Teaters underskud i forbindelse med Byrådets sam-
lede behandling af overførsler mellem 2012 og 2013. Dette skyldes, at indhentning af under-
skuddet reelt ville forhindre aktiviteter på teatret fra sommeren 2013. 

Administrationen anbefaler, at dette fastholdes, da underskuddet tidligere ved godkendelse af 
det samlede regnskab 2012 for kommunen er finansieret indenfor Fritids- og Kulturudvalgets 
samlede ramme. 

Retsgrundlag 

Byrådets beslutning. 

Politik/Plan 

Ingen bemærkninger. 

Information 

Ingen bemærkninger. 

Høring 

Ingen bemærkninger. 

Vurdering 

Administrationen vurderer, at regnskab 2012 under henvisning til revisionens bemærkninger 
kan godkendes af Byrådet.  

Administrationen vurderer, at forholdene vedr. Taastup teaters økonomi og teaterledelsens di-
spositioner, der er beskrevet i rapporterne fra KL og KPMG, fremadrettet er håndteret i henhold 
til Byrådets beslutninger. 

Indstilling 

Administrationen indstiller, at regnskab 2012 for Taastrup Teater godkendes. 

Beslutning i Fritids- og Kulturudvalget den 14-08-2013 

Fraværende: Steffen Mølgaard Hansen, Daniel Donoso 

Anbefales. 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

94 

  

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales. 

  

  

Bilag: 

1  Åben  TT Regnskab 2012 til trykning 

180027/13 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

95 

32.  I - Ansøgning om ændring af tilskudsmodellen til aftenskolerne 
- FKU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Fritids- og Kulturudvalget I 

Sagsnr.:  12/32033 

 

 

Sagsfremstilling 

Folkeoplysningsudvalget har på møde 22-05-2013 behandlet og indstillet nedenstående ansøg-
ning.  

Voksenundervisningens Samråd ansøger om at få ændret deres tildeling af tilskud således, at 
de får beregnet deres tilskud på baggrund af budgetterede udgifter til lærerløn for det år, de 
søger tilskud til jævnfør Folkeoplysningslovens § 11. 

Tilskuddet til voksenundervisningen bliver på nuværende tidspunkt beregnet på baggrund af de 
faktisk afholdte udgifter til lærerløn for de første tre kvartaler og budgetterede udgifter til læ-
rerløn for fjerde kvartal for det år, der går forud for ansøgningsåret. Tilskudsmodellen er i sin 
tid vedtaget i Voksenundervisningens Samråd og godkendt af Byrådet.  

Baggrunden for ansøgningen er, at aftenskolerne oplever, at deres tilskud falder med 10% om 
året. Årsagen til dette er, at aftenskolerne hvert år i henhold til Folkeoplysningsloven, skal af-
sætte 10% af deres tilskud til debatskabende aktiviteter. Tilskuddet til debatskabende aktivite-
ter afregnes særskilt. 

Faktum er, at det samlede tilskud til aftenskolerne er faldet de sidste 3 år på trods af pris- og 
lønfremskrivninger. Se vedlagte bilag. 

Aftenskolerne aflægger hvert år regnskab for deres tildelte tilskud til folkeoplysende voksenun-
dervisning i henhold til Folkeoplysningsloven. Tilskud der ikke er forbrugt tilbagebetales. Til-
skuddet går tilbage til kommunen. Ikke til Folkeoplysningsudvalgets pulje. 

Hvert år afsætter Byrådet en ramme til voksenundervisning, en ramme til frivillige folkeoply-
sende foreninger, en ramme til kulturelle foreninger og en ramme til Folkeoplysningsudvalgets 
Udviklingspulje. 

I forbindelse med Folkeoplysningsudvalgets forslag til fordeling af udvalgets samlede budget 
for det kommende år, bliver der afsat et beløb til voksenundervisning på baggrund af ovenstå-
ende beregning. I 2013 gav det et tilskud til aftenskolerne på 1.658.600 kr. Den af Byrådet 
afsatte ramme udgjorde 2.091.204 kr. Differencen på 432.604 kr. blev overført til Folkeoplys-
ningsudvalgets Udviklingspulje. Folkeoplysningsudvalgets Udviklingspulje udgjorde herefter 
582.623 kr. Den oprindeligt afsatte ramme udgjorde 150.019 kr. 

Hidtil har den, af Byrådet og Folkeoplysningsudvalget, afsatte ramme til aftenskolerne været 
større end aftenskolernes samlede ansøgte tilskud for et givent år. Såfremt det ansøgte tilskud 
fremadrettet skulle være større end den afsatte ramme, foreslår administrationen, at rammen 
fordeles forholdsmæssigt på baggrund af aftenskolernes faktisk afholdte timetal året forud for 
ansøgningsåret. 

Ifølge aftale med formandskabet for Folkeoplysningsudvalget fremlægges et alternativt forslag, 
hvor aftenskolerne beholder deres nuværende tilskudsmodel. Det beløb der, efter beregning af 
aftenskolernes tilskud, normalt bliver overført til Folkeoplysningsudvalgets Udviklingspulje, bli-
ver reserveret i en udviklingspulje til voksenundervisning, hvorfra aftenskolerne kan søge til-

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

96 

skud til afprøvning af nye aktiviteter, som de måske ikke umiddelbart ville have mulighed for 
selv at finansiere.  

Tilskudsmodellen prøves af i 2014 og evalueres på Folkeoplysningsudvalgets møde i november 
2014.  

Økonomi 

Ingen bemærkninger. 

Retsgrundlag 

I kommentarerne til Folkeoplysningslovens § 11 er anført ”Kommunalbestyrelsen må i sine til-
skudsregler tage stilling til, hvordan tilskud skal beregnes. Bl.a. må kommunen lokalt tage stil-
ling til, om tilskud fordels på baggrund af en eventuel budgetteret aktivitet eller faktisk afviklet 
aktivitet, herunder om der i særlige tilfælde skal være mulighed for at fravige dette….” 

Byrådets beslutning. 

Politik/Plan 

Ingen bemærkninger. 

Information 

Ingen bemærkninger. 

Høring 

Ingen bemærkninger. 

Vurdering 

Administrationen vurderer, at såfremt aftenskolerne fortsat får tildelt tilskud efter den nuvæ-
rende tilskudsmodel, vil deres samlede tilskud være faldende på baggrund af, at aftenskolerne 
oplyser, at de ikke har mulighed for at finansiere yderligere folkeoplysende voksenundervisning 
for egne midler. 

Hvis aftenskolerne får tildelt tilskud efter deres budgetterede udgifter til lærerløn, vurderer 
administrationen, at aftenskolerne i et vist omfang har mulighed for at oprette mere undervis-
ning og derved oppebære et større tilskud. Et større tilskud til aftenskolerne betyder, at det 
beløb der hvert år bliver overført fra rammen til voksenundervisning til Folkeoplysningsudval-
gets Udviklingspulje bliver mindre. Hvor meget mindre er svært at vurdere på nuværende tids-
punkt. 

I forbindelse med aftenskolernes ansøgning om tilskud, oplyser de også om deres budgettere-
de udgifter for det kommende år. For 2013 er de budgetterede udgifter ikke voldsomt højere 
end de faktisk afholdte udgifter.  

Ved oprettelse af en udviklingspulje til voksenundervisning for de midler der normalt bliver 
overført fra rammen til Voksenundervisning til rammen for Folkeoplysningsudvalgets Udvik-
lingspulje, vurderer administrationen, at Folkeoplysningsudvalgets Udviklingspulje bliver væ-
sentligt beskåret. Samtidig vurderer administrationen, at forslaget ikke vil støtte aftenskolerne 
i samme omfang, som hvis de får tildelt tilskud efter deres budgetterede udgifter til lærerløn. 

Byrådet har i mange år afsat en større ramme til folkeoplysende voksenundervisning, end af-
tenskolerne har forbrugt ved den nuværende tilskudsmodel. Ved at tildele tilskud til aftensko-
lerne efter budgetmodellen, vurderer administrationen at Byrådets intention om, at aftensko-
lerne får mulighed for at bruge rammen, imødekommes.  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

97 

  

Indstilling 

Administrationen indstiller, at Fritids- og Kulturudvalget godkender, at  

1.

 

såfremt det, af Folkeoplysningsudvalget, foreslåede beløb til aftenskolerne er mindre 

end aftenskolernes samlede ansøgte tilskud fordeles rammen forholdsmæssigt i for-
hold til aftenskolernes faktisk afholdte timer året forud for ansøgningsåret. 

2.

 

aftenskolerne får tildelt tilskud til folkeoplysende voksenundervisning på baggrund af 

deres budgetterede udgifter til lærerløn for ansøgningsåret. Administrationen god-
kender udgifterne, inden de ligges til grund for beregning af tilskud. 

  

Beslutning i Fritids- og Kulturudvalget den 14-08-2013 

Fraværende: Steffen Mølgaard Hansen, Daniel Donoso 

Anbefales. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales. 

  

  

Bilag: 

1  Åben  Bilag til sag 4.4: Oversigt for tilskudsmodel til aftenskolerne 

107697/13 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

98 

33.  I - Udbud af Birkehøj Plejecenter - ÆU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Ældreudvalget I  

Sagsnr.:  13/2244 

 

 

Sagsfremstilling 

Byrådet traf ved behandling af sag om potentialeafklaring for udbud principbeslutning om, at 
der arbejdes videre med scenarie 2 omfattende udbud af Birkehøj plejecenter samt et hjem-
meplejeområde. Derudover blev der truffet beslutning om, at der på augustmødet 2013 fore-
lægges en ny sag vedrørende konkretisering af udbuddet. 

Administrationen har arbejdet videre med konkretiseringen. Blandt andet er der afholdt work-
shop med deltagere fra ledelse og faglige organisationer for konkretisering af det kommende 
udbudsscenarie.  

Følgende elementer er indgået og vurderet i forhold til det kommende udbud:  

 

Udbuddets omfang, med afsæt i Udbudsportalens potentialeafklaringer vurderes i hvil-
ket omfang hjemmeplejeområder skal udbydes, og i hvilket omfang funktioner på ple-
jecentret, skal inddrages i udbuddet.  

 

Udbuddets form, herunder om udbuddet skal være et samlet udbud eller skal rumme 
flere delaftaler. 

 

Eget bud, herunder om Høje-Taastrup kommune skal udarbejde kontrol bud vedrørende 
drift af Birkehøj plejecenter samt hvilke krav der er hertil. 

Ad. Udbuddets omfang.

 

Potentialeafklaringen omfattede tre scenarier:   

Scenarie 1 Udbud af hjemmeplejeydelser omfattende personlig og praktisk hjælp hvor der ind-
gås aftale med maksimalt 3 leverandører, hvoraf den ene af de tre leverandører, er den kom-
munale hjemmepleje.  

Scenarie 2 Udbud af hjemmeplejeydelser sammen med et plejecenter, omfattende udbud af 
hjemmeplejeydelser jf. scenarie 1 samt driften af et plejecenter.  

Scenarie 3 Udbud af hjemmeplejeydelser sammen med genoptræningsopgaven, omfattende 
udbud af hjemmeplejeydelser jf. scenarie 1 samt konkurrenceudsættelse af træningscentret 
Espens Vænge. 

På workshoppen blev der arbejdet videre med scenarie 2, idet det vurderes, at scenariet rum-
mer det største potentiale.  

Der var ligeledes enighed om, at det vil være yderst uhensigtsmæssigt, at udbyde et enkelt 
område /distrikt af hjemmeplejen, idet det vil rumme flere ulemper end fordele.  Disse er:  

1.

 

Administrativt er det uhensigtsmæssigt, at godkendelsesmodellen fastholdes i dele af 
kommunen, hvorved der er risiko for, at det samlede antal godkendte private leveran-
dører ikke reduceres, og der ikke opnås en reduktion af kommunens transaktionsom-
kostninger.  

2.

 

Der kan forudses uhensigtsmæssigheder i form af, at borgerne vil opleve en forskels-
behandling i forhold til hvor de er bosat i kommunen.  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

99 

Afledt af ovenstående, samt som konsekvens af de nye udbud og frit valg regler, foreslås det, 
at der sker en ændring af kommunens frit valg ordningen så leverandører fremover godkendes 
via udbudsmodellen og ikke som hidtil efter godkendelsesmodellen.  

I potentialeafklaringen tages der udgangspunkt i, at udbud af hjemmeplejeydelser sker under 
forudsætning af, at den kommunale hjemmepleje fastholdes som leverandør. Derved bliver 
konsekvensen af udbuddet af hjemmeplejeydelser, i princippet et spørgsmål om kommunens 
betaling for ydelsen, samt antallet af leverandører borgerne kan vælge imellem.    

I potentialeafklaringen forudsættes 2 private leverandører plus den kommunale. Efterfølgende 
vurdering viser, at det vil være optimalt at reducer antallet af private leverandører til 1 så 
hjemmeplejeydelser fremover leveres at den kommunale hjemmepleje plus en privat leveran-
dør.  

Fordele og ulemper ved de to scenarier er skitseret i nedenstående oversigt. Vurderingen er 
foretaget i forhold til, forventet påvirkning på kommunens kommende betaling for ydelsen, 
konsekvenser for volumen og dermed indirekte på kommende betaling for ydelsen, konsekven-
ser for borger i form af mulighed for frit valg mellem leverandører, samt de administrative kon-
sekvenser i form af samarbejde og afregning.  

  

  

Scenarie A

 

Scenarie B

 

Fordelingen mellem kommunal og 

privat markedsandel bevares.

 

Drift af plejecenter 

 

2 private leverandører

 

Fordelingen mellem kommunal og 

privat markedsandel bevares.

 

Drift af plejecenter

 

1 privat leverandør

 

Påvirkning på pris   Risiko for en leverandør med en høj 

pris og en leverandør med lav pris 

Skarpe priser  

Konsekvens på 
volumen og der-
med indirekte på 
pris 

Usikkert volumen for leverandøren 
der kan påvirke prisen i opadgående 
retning 

Større volumen med mulighed for sy-
nergi der kan påvirke prisen i nedad-
gående retning 

Konsekvenser for 
borgerne 

Borgerne har 3 leverandører at vælge 
i mellem. 

Borgerne har 2 leverandører at vælge 
i mellem.  

Administrative 
Konsekvenser  

Kompliceret leverandørstyring  

Enkel leverandørstyring 

En kommunal pris    

To forskellige priser for de to private 
leverandører 

En kommunal pris  

En pris for den private leverandør 

Usikker mulighed for budgetsikkerhed   God mulighed for budgetsikkerhed 

  

Såfremt borgernes mulighed for at vælge mellem flere end 2 Leverandører vægtes højst, skal 
der tages udgangspunkt i scenarie A hvor hjemmeplejeydelser udbydes til 2 private leverandø-
rer og den kommunale leverandør fastholdes. Hermed får borgerne mulighed for at vælge mel-
lem tre leverandører.   

Såfremt forventet pris og administrative konsekvenser vægtes højst, skal der tages udgangs-
punkt i scenarie B hvor hjemmeplejeydelser udbydes til 1 privat leverandør og den kommunale 
leverandør fastholdes. Hvorved borgerne får mulighed ved at vælge mellem to leverandør.   

Derudover må det forventes, at færre leverandører vil medføre, at de private leverandører der 
byder på opgaven, vil have en størrelse der sikre en hvis kvalitet og kapacitet til at indgå i om-
rådets faglige udvikling.   

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

100 

Administrationen foreslår, at der i det videre arbejde tages udgangspunkt i scenarie B, da der 
er øget mulighed for en god pris. 

Dele af plejecentres drift der inddrages i udbud 

I sagen vedrørende indflytning på Birkehøj Plejecenter er indstillet, at konkurrenceudsættelsen 
af Birkehøj plejecenter omfatter:  

 

Personlig og praktisk hjælp (inkl. vask af borgernes tøj) 

 

Træning af husets beboere plus distriktets borgere i det omfang huset kan rumme ydel-
sen 

 

Drift af sygeplejeklinik for husets beboere  

 

Drift og vedligehold af huset (facility-management) 

Efter yderligere drøftelse på workshop fastholdes ovenstående ydelser med den justering, at 
der alene udbydes ydelser relateret til husets beboere. For træningsområdet udbydes alene 
vedligeholdende træning jf. serviceloven. 

Ved at udbyde sygeplejeydelserne der relaterer sig til husets beboer sammen med driften af 
plejecenteret, sikres en entydig og gennemskuelig ansvarsplacering ved levering og delegation 
af sygeplejeydelser.  
  
Nuværende organisering af sygeplejeydelser i forhold til hjemmeboende borgere fastholdes.   
  
I januar 2012 blev der indgået kontrakt med DAB vedrørende administration af Høje-Taastrup 
Kommunes plejecentre, i den forbindelse blev der givet en option på administration af Birkehøj. 
Af hensyn til kommunens transaktionsomkostninger vedrørende administration af plejecentret 
(udlejning, bygningsvedligeholdelse, regnskabsaflæggelse mv.), foreslår administrationen, at 
optionen udnyttes og der indgås aftale med DAB om administration af Birkehøj, således at ple-
jecentret administreres efter samme principper som kommunens øvrige plejecentre. 
  
Løn og ansættelsesvilkår 
  
Jf. Høje-Taastrup Kommunes udbudspolitik tilsiger ”lovgivningen at løn- og ansættelsesforhol-
dene for større medarbejdergrupper ikke må forringes i overenskomstperioden. Byrådet beslut-
tede den 19.12.06, at ved udbud sikres overholdelse af gældende overenskomster og arbejds-
miljøregler.  
  
I konkrete sager kan Byrådet beslutte, at gældende overenskomst og arbejdsmiljøregler skal 
overholdes i den periode, der er indgået kontrakt for (efter udbud). 

Udbuddets form 

 

Pr. 01-01-2013 er ydelser på sundhedsområdet ikke længere omfattet af tilbudslovens afsnit 2, 
hvilket betyder, at Høje-Taastrup Kommune står mere frit i tilrettelæggelsen af udbudsproces-
sen. Det er dog væsentligt at være opmærksom på at reglerne om ligebehandling og gennem-
sigtighed fortsat er gældende.  

Udbuddet kan derfor gennemføres som et udbud med to delaftaler, således at leverandørerne 
kan byde på enten drift af plejehjem, eller levering af hjemmeplejeydelser, samt begge ydelser 
med mulighed for særlig god pris ved opnåelse af begge opgaver. Modellen foreslås for at give 
leverandører der leverer hjemmeplejeydelser, men ikke har erfaring med drift af plejehjem, og 
omvendt, mulighed for at byde på opgaven eller dele af opgaven.    

Kontrolbud

 

Ifølge kommunens udbudspolitik skal kommunens medarbejdere have mulighed for at byde på 
opgaveløsningen under lige vilkår i forhold til private tilbudsgivere. Det såkaldte kontrolbud 
betyder, at kommunen på samme betingelser og med udgangspunkt i samme udbudsmateriale 
som de private leverandører kan byde på opgaven.  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

101 

Kommunens kontrolbud behandles, og vurderes på samme vis og efter samme kriterier som de 
øvrige leverandørers bud. Såfremt det viser sig, at kommunens bud er bedst, vil opgaven 
overgå til kommunen. Det forslås, at Kontrolbuddet udarbejdes på basis af budgetforudsætnin-
gerne for driften af kommunens nuværende fire plejecentre.  

I princippet udarbejdes der alene kontrolbud vedrørende driften af plejecenteret, idet det er en 
grundlæggende forudsætning for at opretholde frit valg ordningen, at der skal indgås aftale 
med en privat leverandør. Ved vurdering af bud for hjemmeplejeydelser sammenholdes tilbud-
det med nuværende takst for afregning af private leverandører.  

Såfremt det besluttes, at Høje-Taastrup Kommune afgiver kontrolbud skal der i forbindelse 
med gennemførelse af udbud tages stilling til to uafhængige organisatoriske dele, en der udar-
bejder udbudsmaterialet, en der udarbejder kontrolbud. 

Vedrørende gennemførelse af udbud samt efterfølgende kontrol er opgaverne organisatorisk 
forankret i Sundheds- og Omsorgscentret med inddragelse af udbudsfaglig og økonomisk kom-
petencer fra Økonomi- og Digitaliseringscentret.  

Såfremt det besluttes, at Høje-Taastrup Kommune skal afgive kontrolbud, indgås der aftale 
med en ekstern konsulent for beregning af buddet, hvorved der sikres nødvendige kompeten-
cer samt organisatorisk adskillelse af udarbejdelse af kontrolbud og udarbejdelse af udbudsma-
teriale mv. Udgiften til konsulentydelsen afholdes indenfor Ældreudvalgets budgetramme. 

Økonomi 

Ingen bemærkninger. 

Retsgrundlag 

Lov om social service § 91. 

Politik/Plan 

Konkurrenceudsættelse af drift af plejecenter samt hjemmeplejeydelser sker i henhold til og 
efter de principper som fremgår i Høje-Taastrup Kommunes udbudspolitik samt retningslinjer i 
forbindelse med udlicitering jævnfør udbudsstrategien. 

Information 

Medarbejderorganisationen orienteres og inddrages i henhold til kommunens udbudspolitik. 

Høring 

Sagen sendes til høring i medarbejderorganisationen samt Seniorråd.  

Der er modtager høringssvar fra FOA, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter, Kost 
og ernæringsforbundet og Dansk sygeplejeråd. Høringssvar vedlægges som bilag.  

Konklusionens af høringssvaret er:  

”På baggrund af ovenstående er det den samlede medarbejdersides indstilling, at Høje Taa-
strup kommune opgiver den påtænkte konkurrenceudsættelse af plejecentret Birkehøj, herun-
der overflytning af opgaver fra Kløverhuset til Birkehøj. Det er vores opfattelse, at der er væg-
tige både faglige og økonomiske argumenter herfor, således at en konkurrenceudsættelse 
hverken vil gavne kommunens økonomi eller borgernes velfærd. Endvidere mener vi at have 
begrundede forventninger til, at medarbejderne vil opleve dårligere og mere usikre arbejdsfor-
hold, som vil gøre Høje-Taastrup kommune til en mindre attraktiv arbejdsplads og give faglig-
hed og kompetenceudvikling trange kår.  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

102 

Skulle kommunen alligevel vælge at gå videre med konkurrenceudsættelsen, er det fra medar-
bejdersiden forventet, at kommunen inddrager både medarbejdere og faglige organisationer i 
hele processen.”    

Administrationens bemærkninger til høringssvar vedlægges som bilag. 

Sektor–med i Sundheds- og Omsorgscentret har udarbejdet fælles høringssvar der vedlægges i 
bilag. Af høringssvaret fremgår det hvor medarbejder- og ledersiden er enige og uenige. 

Vurdering 

Det vurderes, at en reduktion i antallet af leverandører af hjemmeplejeydelser, fra 3 til 2 hvor-
af den ene er den kommunale leverandør, vil give størst potentiale for en god pris. Reduktio-
nen fra 3 til 2 leverandører vurderes ikke, at få betydning for opretholdelse af kommunens le-
veringssikkerhed, idet den kommunale leverandør, i givet fald den private leverandør stopper, 
vil kunne overtage ydelsen. Såfremt den private leverandør ophører i utide vil det medføre et 
nyt udbud.    

Det vurderes at løn og ansættelsesvilkår kan være en væsentlig parameter for potentialets om-
fang, idet det vil binde leverandøren på løn og ansættelsesvilkår.    

Administrationen vurderer, at udbudsportalens potentialeafklaring fortsat giver anledning til at 
plejecentret Birkehøj samt frit valg området udbydes, idet der ikke er fremkommet yderligere 
oplysninger, der ændrer på Udbudsportalens vurdering af besparelsespotentiale.  

Endelig ser administrationen ikke de faglige og økonomiske udfordringer som angivet i hørings-
svar fra medarbejdersiden, og vurderer at udbud af drift af skærmet enheder er fagligt forsvar-
ligt.  

Indstilling 

Administrationen indstiller, at  

1. der udarbejdes kravspecifikation til udbud af hjemmeplejeydelser samt drift af pleje-

centret Birkehøj 

2. udbud af hjemmeplejeydelser omfatter levering af ydelser til hele kommunen, og ik-

ke kun et geografisk område 

3. hjemmeplejeydelser udbydes med henblik på at indgå aftale med en privat leveran-

dør og den kommunale hjemmepleje fastholdes som leverandør 

4. udbud af drift af plejecentret, omfatter samtlige sygeplejeydelser til plejecentrets 

beboere (sker for at sikre entydig ansvarsfordeling) 

5. udbud af drift af plejecenter omfatter alene vedligeholdende træning efter servicelo-

ven for husets beboer  

6. kravspecifikation udarbejdes på baggrund af nuværende kvalitetsstandard  

7. der træffes beslutning om gældende overenskomst skal være gældende i kontraktpe-

rioden eller i overenskomstperioden 

8. udvalget i oktobermøder forelægges udvælgelseskriterierne for tildeling af kontrakt  

9. der udarbejdes kontrolbud vedrørende drift af plejecentret 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

103 

10. der etableres en todelt organisation til håndtering udbud og kontrolbud  

11. fremsendte høringssvar tages til efterretning 

 Der blev udleveret høringssvar fra Seniorrådet. 

Beslutning i Ældreudvalget den 13-08-2013 

A, F og O (4) stemte for, at opgive udbuddet af Birkhøj Plejecenter. 

C (3) stemte for administrationens indstilling, og at overenskomsten jf. punkt 7 skal være gæl-
dende i kontraktperioden. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

A, F, og O (4) stemmer for indstillingen fra Ældreudvalget. 

C og V (3) stemmer imod, idet de anbefaler administrationens indstilling.  

  

Bilag: 

1  Åben  Udbudspolitik af juni 2011, vedtaget af Byrådet d. 25.10.2011 

2527191/11 

2  Åben  endelig udgave - Potentialeafklaring for Høje-Taastrup Kommune.pdf 

120825/13 

3  Åben  Kommentarer til høringssvar 

187760/13 

4  Åben  Medarbejdersidens samlede høringssvar ang. konkurrenceudsættelse af 

Birkehøj i HTK - Medarbejdersidens samlede høringssvar HTK Birke-
høj.pdf 

184499/13 

5  Åben  Høringssvar fra SektorMED 31.7.2013 

184147/13 

6  Åben  Seniorrådets Høringssvar vedr. Birkehøj 

191944/13 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

104 

34.  I - Klinisk funktion i Førtids- og fleksjob reformen 2013 - AMU 

Sagstype:  Åben 
Type: 

Arbejdsmarkedsudvalget I  

Sagsnr.:  12/32515 

 

 

Sagsfremstilling 

Administrationen orienterede i februar 2013 udvalget om reform af førtidspension og fleksjob, 
som trådte i kraft 01-01-2013. Formålet med reformen er, at flest muligt skal have tilknytning 
til arbejdsmarkedet, samt at brugen af speciallægeerklæringer og kommunale lægekonsulenter 
mindskes. Som led i reformen skal den enkelte kommune og region inden 01-07-2013 indgå en 
samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering varetaget af en sundhedskoordi-
nator og klinisk funktion i Region Hovedstaden.  
  
Udkast til samarbejdsaftale blev færdigforhandlet af KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden 
i maj 2013. Dette har betydet, at administrationen først til denne møderække kan forelægge 
aftalen til politisk behandling. 
  
Denne sag har til hensigt at orientere om rammer og vilkår i den forventede indgåede samar-
bejdsaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Region Hovedstaden om sundhedskoordinator 
og klinisk funktion.  
  

Sundhedskoordinatoren og den kliniske funktion 

 

Reformens omdrejningspunkt er rehabiliteringsteamet, som koordinerer en indsats med henblik 
på at udvikle borgernes ressourcer til anvendelse på arbejdsmarkedet. Sundhedskoordinatoren 
er regionens sundhedsfaglige repræsentant i rehabiliteringsteamet. Teamet består herudover 
blandt andet af repræsentanter fra kommunens beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet. 
Sundhedskoordinatoren skal ved møderne levere sundhedsfaglig vurdering af de lægelige op-
lysninger i sagen. Herudover skal sundhedskoordinatoren sørge for indhentelse af journalop-
lysninger fra sygehus eller speciallæge og eventuelt drøfte sagen med borgerens praktiserende 
læge.   
  
Den kliniske funktion udarbejder, efter anmodning fra jobcentret, speciallægeattester til vurde-
ring af helbredssituationen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet. 

 

 

Samarbejdsaftalen

 

Høje-Taastrup Kommune skal i samarbejdsaftalen angive et årligt forventet antal sager, som 
skal behandles i rehabiliteringsteamet. Det angivne antal er økonomisk bindende for Jobcent-
ret. Administrationen forventer, at rehabiliteringsteamet fra august til december 2013 vil be-
handle 75 sager, hvoraf 5-10 % forventes vurderet af regionens kliniske funktion. Administra-
tionens estimat for 2014 er, at rehabiliteringsteamet vil behandle 200 sager, hvoraf 5-10 % af 
disse forventes at blive vurderet af regionens kliniske funktion. 
  
Samarbejdsaftalen med Region Hovedstaden (arbejdsmedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital) 
kan opsiges med 9 måneders varsel. Aftalen er planlagt evalueret i foråret 2014 med henblik 
på en eventuel tilpasning af pris, kapacitet og effektivitet.  
  
Jobcentret har drøftet udkast til et tillæg til samarbejdsaftalen med regionen, som beskriver 
hvordan eventuel overskudskapacitet i sundhedskoordinatorfunktionen kan anvendes i den øv-
rige sagsbehandling. Derved begrænses risikoen for, at Jobcentret får en udgift til en uudnyttet 
betalt ydelse. Samtidig giver det Jobcentret mulighed for sundhedsfaglig rådgivning og vurde-
ring i sager, der ikke behandles af rehabiliteringsteamet.  
  

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

105 

Frem til en endelig politisk godkendelse af samarbejdsaftalen med Region Hovedstaden forelig-
ger, har Jobcentret valgt at indgå en midlertidig aftale med regionen omkring sundhedsfaglig 
rådgivning og vurdering.  

Økonomi 

Den forventede udgift til sundhedskoordinatoren vil ud fra samarbejdsaftalens afregningsmodel 
i 2013 udgøre ca. 125.000 kr. (75 sager) og i 2014 udgøre ca. 330.000 kr. (200 sager). Her-
udover vil den estimerede udgift til speciallægeerklæringer via klinisk funktion udgøre maksi-
malt ca. 60.000 kr. i 2013 (10 %) og ca. 160.000 kr. i 2014 (10 %). Administrationen tager 
forbehold for, at det er et estimeret forbrug af klinisk funktion, da det præcise forbrug af speci-
allægeerklæringer er vanskeligt at forudse.  

Jobcentrets samlede estimerede udgifter til sundhedskoordinator og klinisk funktion vil i 2013 
således udgøre ca. 185.000 kr. og i 2014 ca. 490.000 kr.  

Administrationen vurderer, at udgifterne til sundhedsfaglige vurderinger og udredninger via 
regionens sundhedskoordinator og klinisk funktion, vil kunne afholdes inden for Jobcentrets 
nuværende budget. Dette skyldes, at samarbejdet med Regionen vil betyde at forbruget på 
speciallægeerklæringer generelt reduceres. 

Retsgrundlag 

- Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats. 
- Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og 

vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, herunder sundhedsko-
ordinator ti kommunernes rehabiliteringsteam.  

- Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats. 
- Lov om aktiv Socialpolitik. 
- Lov om social pension. 

Politik/Plan 

Ingen bemærkninger 

Information 

Ingen bemærkninger 

Høring 

Ingen bemærkninger 

Vurdering 

Administrationen vurderer, at aftalen med Region Hovedstaden vil skabe grundlag for et bedre 
tværsektorielt samarbejde med borgeren i centrum. Implementeringen af reformen har været 
mere tidskrævende end forventet. Derfor er Jobcentrets forventede antal sager, der skal be-
handles på rehabiliteringsteamet samt klinisk funktion i 2013 og 2014, et forsigtigt bud for at 
begrænse risikoen for uudnyttede betalte ydelser. 

Indstilling 

Administrationen indstiller: at Høje-Taastrup Kommune indgår samarbejdsaftale med Region 
Hovedstaden om sundhedskoordinator og klinisk funktion, som led i reform af førtidspension og 
fleksjob. 

Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 14-08-2013 

Fraværende: Steffen Mølgaard Hansen 

background image

Byrådet 

 

27. august 2013 

 

 

106 

Anbefales. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2013 

Fraværende: Michael Blem Clausen, Svend-Erik Hermansen 

Anbefales. 

  

  

Bilag: 

1  Åben  Samarbejdsaftale sundhedskoordination og klinisk funktion endelig ver-

sion 28052013.pdf 

152344/13